16-årige Marie Jørgensen og 18-årige Astrid Henriksen "X Factor" 2025.

Campisterne om "X Factor"-exit: Det er slet ikke slut

Gruppen Campsiterne, der består af 16-årige Marie Jørgensen og 18-årige Astrid Henriksen, lægger ikke skjul på, hvad de drømmer om i fremtiden.

Logo HER&NU Herognu

16-årige Marie Jørgensen og 18-årige Astrid Henriksen valgte at synge deres egen sang ‘Campingsangen’ foran dommerne til dette års “X Factor” audition. Det viste sig at være et sikkert valg, der endte med at sende dem direkte videre som en af Oh Lands grupper til årets bootcamp. 

Læs også: Philip og Simone afslører særlig tradition på Valentines' Day

Selvom Campisterne gjorde alt for at synge sig til en plads videre til liveshows, så blev årets anden og sidste bootcamp desværre endestationen for gruppen. 

- “X Factor” har givet mig nogle gode oplevelser, og sat mig i nogle nye situationer, man ikke lige umiddelbart er i til dagligt. Så jeg synes det har været en vild og spændende oplevelse, fortæller Marie til HER&NU/Realityportalen. 

Ifølge Campisterne har “X Factor” lært dem en masse om, hvordan de som gruppe skal arbejde med musikken.

- “X Factor” tvang os til at arbejde fokuseret og koncentreret med de sange, vi havde tænkt os at fremføre, så vi kunne lave et godt produkt, fortæller Astrid. 

Artiklen fortsætter efter videoen:

Drømmene starter her

Campisterne lægger ikke skjul på, at de har store drømme for, hvad de gerne vil opnå med musikken i fremtiden. 

- Jeg drømmer om at få ‘Campingsangen’ udgivet og lave mere musik sammen med Marie. Jeg drømmer om, at folk vil høre den musik, vi laver, fortæller Astrid. 

- At kunne komme ud og spille og mærke, hvor mange der kan lide Campisterne, og det vi laver, er vigtigt for mig også. Jeg kan ikke helt tro, at så mange har hørt ‘Campingsangen’, tilføjer Marie. 

Læs også: Mød deltagerne fra 'Danmarks næste klassiker 2025'

Gruppen er allerede gået i gang med at tænke på næste sang, der forhåbentlig en dag skal blive til et helt album.

- En stor drøm er, at jeg godt gad udgive et album på et tidspunkt. Det er mange sange, men det tænker jeg godt, vi kan arbejde os hen imod. Jeg kunne godt drømme om, at vi fik lavet et album og tage ud og spille på festivaler. Hvis vi kunne få lov til at få plads på festivaler og spille sommeren over, ville det være en kæmpe drøm i forhold til musikken og os, fortæller Astrid. 

Læs også: Janni Ree overrasket: Svinedyr gave fra eksmanden

Sangskrivning på campingtur

Selvom drømmene er store, så er tiden det eneste benspænd for Campisterne, der til dagligt bruger al deres tid på at gå i skole, men det skal ikke stoppe dem for at tage på en campingtur og få inspiration.

- Jeg tænker, vi kan tage på camping et sted i Jylland eller Hornbæk, hvor der er stille og hyggeligt. Så kan vi nyde hinandens selskab, fortæller Marie, og Astrid tilføjer straks:

- Og så kan vi skrive nogle flere sange.

Ifølge gruppen er de allerede godt i gang med at overveje, hvilke sange de skal skrive. Specielt når pigerne er sammen, inspirerer de hinanden, og så begynder idéerne at strømme ned på papiret. 

- Vi kunne 100 procent godt blive inspireret af at være ude at campe, fortæller Astrid og slår fast, at de skal af sted, når vejret er blevet lidt varmere.