I aftenens afsnit af ’Luksusfælden’ fik 26-årige Nicklas fra
Brønshøj hjælp af programmets eksperter til at få sin økonomi på ret køl igen.
Og det var der i den grad brug for. Nicklas, der til dagligt er
folkeskolelærer, havde nemlig en gæld på intet mindre end 934.000 kroner. Nicklas
havde, udover SU-lån og boliglån, optaget en stor gæld gennem kviklån.
LÆS OGSÅ: Rasmus fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' afvist af flere kvinder: - En dårlig undskyldning
Da eksperterne mødte Nicklas en måned efter, de havde lagt
nyt budget, havde han overholdt alle aftaler – og var stoppet med at ryge.
Med en hjælpende hånd fra eksperterne Mette Djernis Gall og
Mette Reissmann blev der skåret 56.000 fra Nicklas’ gæld – og han kunne se frem
til at være gældfri om seks år og otte måneder.
Presset til kviklån
Førhen var kviklån en hurtig vej til penge for Nicklas, men det
endte med at tage kontrollen fra ham.
- Jeg havde taget et lån, og pludselig var jeg involveret i
et helt kviklåns-community. De ringede og mailede flere gange om dagen og
forsøgte at overbevise mig om, at jeg skulle tage flere lån. Det føltes seriøst
som chikane, fortæller Nicklas til HER&NU/Realityportalen og fortsætter:
- De havde virkelig talegaverne i orden. Til sidst tog jeg
endnu et kviklån – bare for at de ville lade mig være.
LÆS OGSÅ: Søren Papes Poulsens forældre i stor sorg: De har det rigtig skidt
Efter optagelserne
har Nicklas formået at holde sig til budgettet og kviklån er fortid.
- Jeg har mere end holdt planen. Jeg er meget stolt over, at
det kunne lade sig gøre. Alle kviklån er betalt ud her i februar, fortæller
Nicklas til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:
- Det har faktisk været ganske ligetil. Jeg har ikke bare
levet af vand og brød. Jeg tog mig simpelthen sammen og tænkte over, hvad jeg
brugte min penge på.
LÆS OGSÅ: Nyt program: Anders Breinholt tilbage på tv