Finalen i TV
2-programmet 'Nybyggerne' er lige rundt om hjørnet. Og for ét af de fire par i
blåt, grønt, gult og rødt hus betyder det, at deres boligdrøm går i opfyldelse,
hvormed de kan flytte ind i deres hus i Skibby på Sjælland.
Men før at dette kan realiseres, kræver det, at der hives nok stemmer ind fra seerne, når finalen sendes live torsdag d. 30 november på TV 2 og TV 2 Play.
HER&NU
bad tre af parrene om at dele deres syn på, hvorfor seerne bør stemme på netop deres hus.
Ægteparret Isabella og Napthali Norman Noer har opnået flest sejre i programmet takket være deres imponerende håndværksmæssige præstationer og til tider eksperimenterende indretningsstil.
Men trods dette understreger Isabella, at de opfordrer seerne til at stemme på dem, de virkelig holder med.
- Vi synes
seerne skal stemme på dem, de holder med. Vi synes alle fortjener at vinde, og
selvom vi selvfølgelig håber, at vi selv vinder, så er vores 'konkurrenter'
vores venner, og vi under dem alle at vinde, fortæller Isabella.
Isabella og Naphtali Normann Noer.Foto: STUB, MICHAEL
Gult hus - Mads og Camilla
Annonse
Ægteparret Mads og Camilla Schaumann håber, at seerne vil stemme på dem, hvis de kan lide deres stil og ønsker at hylde den rejse, de har været igennem.
- Vi er alle
så forskellige, og det har været fedt at kunne bidrage med noget til
oplevelsen, fællesskabet og byggeevnerne, fortæller Camilla og fortsætter:
- Vi håber selvfølgelig med alt, hvad vi har, at seerne vil stemme på os. Vi ville ønske, at alle fire par kunne vinde deres drømmehus og leve sammen på Nybyggervej. Vi under både rød, grøn, gul og blå hus de stemmer, som ikke går til os. De fortjener det allesammen, og vi har alle knoklet lige meget, for at skabe vores drømmehus.
Camilla og Mads Schaumann.Foto: CHRISTENSEN, KLAUS BO
Blåt hus - Winta og Albert
Winta Habte Yehdego og Albert Johannes Berg har vist deres evner i konkurrencen ved at imponere dommerne med deres æstetiske sans og håndværksmæssige kunnen. Parret giver også udtryk for, at seerne bør stemme på dem, da de virkelig har udfordret sig selv i byggeprocessen.
- Vi opfordrer seerne til at stemme på os, fordi vi har kastet os ud i udfordringer på byggefronten og realiseret de færdigheder, vi ønskede at lære. Vi håber, at det tydeligt skinner igennem, at vi har skabt et hjem med omhu og med tanken om, at det skal være vores eget sted at bo.