Amalie og Peter har en helt særlig historie sammen, men den ligger efterhånden mange år tilbage, og i dag er der faktisk på ingen måde kontakt mellem det gamle 'Paradise Hotel'-par.
- Vi snakker ikke sammen mere. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror, vi er vokset fra hinanden, siger Peter Birch til Realityportalen.
- Vi er ikke uvenner, men vi er bare begge to kommet videre. Det er jo så mange år siden, vi var kærester. Er hun ikke også gravid med Mikkel?, spørger Peter og understreger, at det altså ikke er med ham, hun er gravid.
Han har ikke set Amalie i lang tid, og han tænker heller aldrig på hende længere.
- Det hele er så længe siden, jeg er glad for, hun har det godt, men hun interesserer mig ikke rigtig. Det er jo helt slut, og det har det været i mange år.