En af de reality-stjerner, som er træt af Pokémon-hypen, er Anna Due, der har oplevet et par uheldige episoder på det seneste. Samtidig mener reality-stjernen, at folk burde få sit et liv i stedet for at rende med hovedet nede i telefonen, skriver hun på sin blog.
- Folk går rundt som tåber og bruger alt, alt, alt for meget tid spillet. Jeg skal ikke blande mig i, hvad andre folk laver, men jeg skal blande mig, når folk går ind i mine forældres have for at fange de skide Pokémons, skriver Anna Due på sin blog, og slår fast, at folk skal holde sig fra hendes ejendom.
'Singleliv' og 'Big Brother'-deltageren Michella Evers er heller ikke fan af Pokémon GO. Hendes kæreste er begyndt at jage Pokémons, når de er sammen - og på mange andre tidspunkter.
- Bare når vi skal gå med hunden eller handle, går hun på jagt. Hvor blev min kæreste lige af? Jeg må trøste mig med, at det forhåbentlig bare er en dille, der hurtigt forsvinder igen, fortæller Michella Evers til Realityportalen.dk.
Dog fortæller Michella, at hun godt kan se det sjove ved spillet. Men hun har gjort det klart for sin kæreste, at hun ikke skal på Pokémon-jagt, når de tilbringer tid sammen.
Det er imidlertid ikke alle reality-stjerner, der deler Anna Due og Michella Evers opfattelse af Pokémon GO. Både Gustav Salinas og Monique Von Appen er enige om, at det er en god opfindelse.
- Jeg er helt vild med det. Det lokker en til at komme ud og gå, hvilket jo er mega fedt. Vi gik de første 5 kilometer i går aftes bare for at fange Pokémons, fortæller Monique til Realityportalen.
Annonse
Gustav giver ligeledes udtryk for, at han er stor fan af Pokémon GO. I en ny Facebook opdatering skriver reality-stjernen, at han ikke forstår, hvorfor så mange danskere har travlt med at tale dårligt om folk, der er bidt af den nye dille.
- Jeg synes personligt, at det er fantastisk, at man har opfundet et spil, hvor folk kan få fingeren ud af røven og være aktive. Jeg fucking elsker det. Jeg har ikke selv downloadet spillet, da jeg hurtigt kan blive afhængig af sådanne spil, skriver Gustav i Facebook opdateringen.
Realityportalens læsere er heller ikke enige om, hvorvidt Pokémon GO er for nørdet at spille. Herunder kan se resultatet af den afstemning, vi afholdte i tirsdags.