Tilbage i 2015 vakte instruktøren Pippa Bianco opsigt med sin prisbelønnede kortfilm 'Share' på filmfestivalen i Cannes. Efterfølgende valgte man nemlig at bruge den som afsæt for en ny og længere film i spillefilmslængde med den samme historie. Nu er det så muligt at se resultatet. Rhianne Barreto spiller hovedrollen som den unge kvinde Mandy, hvis liv vendes op og ned, da hun en dag modtager en mystisk video fra fortiden.
Gregorio Jesús Gil døde i 2004 71 år gammel. Inden da nåede han imidlertid gennem en årrække at etablere sig som en af spansk fodbolds mest farverige og kontroversielle personligheder gennem tiderne som præsident for klubben Atlético Madrid. Denne fascinerende dokumentarserie fortæller hele historien om manden, der både formåede at blive borgmester i ferieparadiset Marbella og flere gange være alvorligt på kant med loven.
Hvad: Ny spansk dokumentarserie
Hvem: Jesús Gil
Hvornår: Kan ses fra den 14. juli
Hvor: HBO Nordic
Det er langt fra tilfældigt, at 'Penny Dreadful' har taget sit navn efter den særlige type billige og kulørte gyserlitteratur, der var i høj kurs i Victoria-tidens England. Serien tager nemlig seeren med på en stærkt underholdende rejse tilbage i tiden til et dystert og konstant tågeindhyllet London, hvor råddenskaben lurer lige under overfladen i form af varulve, monstre, hekse og andre skræmmende væsener. Eva Green og Josh Hartnett spiller hovedrollerne. Der er produceret tre sæsoner.