- Det er måske risky, men det er sådan, det er. Så tager jeg hellere chancen og håber på det bedste. Det tager for lang tid og er for akavet, så hellere satse på, at pigen har noget, lød det fra ham dengang.
Det afslappede forhold til ubeskyttet sex har nu fået rygterne til at svirre. Siden premieren på tredje sæson af 'Ex on the Beach' i efteråret har Mark datet Sarah Amalie, og spekulationerne er gået på, om hun mon er blevet gravid. Disse rygter forholdt Realityportalen ham til, da vi mødte ham til Reality Awards.
- Vi har hørt lidt rygter om, at din søde kæreste måske er gravid?
- Det håber jeg ikke, hun er, for jeg har i forvejen to børn, svarede han prompte og noget overrasket.
- Skal du ikke have flere?
- Ikke som det ser ud lige nu. Jeg vil gerne nyde nutiden, og nu er mine børn ved at blive så store.... At starte forfra, det orker jeg ikke lige nu, det orker jeg ikke simpelthen ikke. To-tre-fire år så er vi der igen.
Mark har i forvejen to børn med Monique von Appen. Det var under ‘Robinson Ekspeditionen’ 2015, at kærligheden blomstrede mellem de to, og Monique blev gravid på Filippinerne under optagelserne. I februar 2016 blev parret forældre til datteren Manila, og april året efter fik de endnu en datter sammen, Marina, på trods af at de ikke længere var et par.