Men hvordan står det så til med det elskede og velkendte knaldeprogram 'Ex on the beach', der nu har kørt på sin ottende sæson? Deltagernes instagram-brugernavne står endda på skærmen sammen med deres navne.
På trods af dét kan deres stigning i følgere dog langt fra hamle op med, hvad de gamle reality-stjerner opnåede. Og én har endda mistet følgere på vejen.
Læs videre for at se, hvad udviklingen har været. Tallene er taget fra deres profiler omtrent den dag, hvor afsnittet blev vist, hvor de tjekkede ind i villaen og er sammenlignet med tal fra den 26. januar 2023.
Sophie (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Sophie var en del af startcastet, men det var ikke længe, hun var i villaen. Hun har alligevel nået at høste en god håndfuld følgere, da hun er gået fra 1.993 til 9.590.
Karl (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Karl må siges at være den, der har gjort størst indtryk i årets sæson. Så meget at han endda vandt 'Årets hotteste mand' til Reality Awards. Han var også i villaen fra start til slut, og det kan ses, da han er gået fra 4.888 til hele 44.500 følgere.
Hugo (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Hugo havde en god håndfuld følgere allerede inden, han tjekkede ind i villaen. Måske stammer de fra dengang, han var med i MGP? Eller måske det er ham og Karls nyopstartede duo Testosterone Boys, der har gjort udfaldet? Han er i hvert fald gået fra 14.600 til 35.000 følgere.
Mathias (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Selvom Mathias ikke var den største personlighed i villaen, så har han alligevel fået høstet noget opmærksomhed. Han er gået fra 1.842 til 10.800 følgere.
Sille (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Sille ligger i toppen blandt de kvinder, der har fået mest opmærksomhed i programmet, og det kan ses på hendes antal følgere. Hun er gået fra 1.067 til 27.100 følgere.
Julica (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Selvom Julica måtte forlade villaen halvvejs inde i programmet, så kan seerne tydeligvis ikke få nok af hende. Hun er den kvinde, der har høstet flest nye følgere og er gået fra 1.604 til 30.800.
Oliver (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Oliver havde en god følgerbase inden programmet fra hans tidligere medvirken i reality. Men han er faktisk som den eneste gået ned i antal følgere siden programmet løb over skræmen - nemlig fra 149.000 til 148.000.
Bianca (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Man kan godt se, at Bianca har været med i 'Ex on the beach før'. Hun startede nemlig på 28.300 følgere, og i løbet af den nye sæson er det tal steget til 34.100. Enten så gav den forrige sæson flere følgere - eller så fulgte mange seere hende i forvejen.
Cecilie (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Cecilie havde en god håndfuld følgere på forhånd fra hendes medvirken i andre reality-programmer. Men hun har alligevel høstet en god slat ekstra og er gået fra 26.000 til 32.200.
Emil (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Emil ligger i den lavere ende af antallet af følgere, og det viser en tendens, at jo senere man kommer ind, jo færre er villige til at trykke på 'følg'-knappen. Han er gået fra 1.985 til 3.593 følgere.
Sasha (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Sasha gjorde et stort indtryk på de andre deltagere med sit gode humør, men følgerskaren følger ikke helt med. Hun er gået fra 2.634 til 3.187 følgere.
Anna (Foto: Krestine Havemann / Warner Bros. Discovery)
Anna "AP" havde en god følgerbase i forvejen, og det er ikke mange nye følgere, hun fik, efter sit korte visit i programmet. Hun er gået fra 4.519 til 4.731.