Nu er de nye landmænd klar til at date med forhåbningen om at finde den store kærlighed, når sæson 12 af "Landmand søger kærlighed" bliver vist på TV 2 senere på året.
Landmandsfeltet består denne omgang af to kvinder og fire mænd i alderen 24-62 år, som alle har kærligheden til naturen, dyrene og livet på landet tilfælles – foruden deres søgen på én at dele det hele med.
Emil fra "Landmand søger kærlighed" sæson 12.Foto: Blu/TV2
Emil er flyttet fra Sjælland til Jylland, drømmer om at stifte sin egen familie og lever af at passe køer.
Man scorer Emil ved at være sig selv og kunne acceptere ham for den, han er. Han lægger mest mærke til en piges smil og hendes udstråling, og hvordan hun er som person.
Lars S fra "Landmand søger kærlighed" sæson 12.Foto: Blu/TV2
Lars S har meget at se til med sine to gårde, 40-50 køer og arbejdet han laver for lokale landmænd eller håndværkere og entreprenører.
Lars S har det fint med at være single til hverdag, men kan mærke, at han mangler en at være noget for og være sammen med. Han søger en at dele oplevelser med og som har lyst til livet på landet, uden at det nødvendigvis er på fuld tid.
Kimi fra "Landmand søger kærlighed" sæson 12.Foto: Blu/TV2
Kimi er mor til to og har masser at se til med et hoppylandbrug, hvor hun tager sig af 25-30 ponyer og heste, planlægning af events i ridepige-miljøet, og tre gange om ugen har hun en pige i aflastning.
Hun søger en med spræl i, og en som kan være spontan. Han må også meget gerne have sine egne hobbyer at gå op i.
I landmændenes op og ned ture i jagten på kærligheden er det vært Lene Beier, som trofast har stået på sidelinjen, når hjerter har skulle lettes og gode råd skulle gives.
Hvem der kommer til at overtage værtsrollen er endnu uvist. Til HER&NU har TV 2 oplyst, at de ikke er klar til at offentliggøre, om der kommer en ny vært, eller hvem der eventuelt bliver vært på det populære program efter Lene Beier.
Hvis en af landmændene er noget for dig, så tøv ikke med at klikke på dette link og skriv dit brev.
Premieredatoen på "Landmand søger kærlighed" holder TV 2 endnu for sig selv.