Kæresteparret Türker Alici og Sarah Tiedt havde fundet vej til København for at heppe på Sofie Thomsen, der var med i fredagen afsnit af 'X Factor'. Sofie arbejder i donuts-kæden 'Bronuts', som Türker er medejer af, og nettop butikken i Kolding, hvor Sofie har studiejob, den forretning driver Türker og er dermed Sofies chef.
- Türker og Sarah har støttet mig meget på sidelinjen og ville rigtig gerne med ind og se det, så det måtte de selvfølgelig gerne, fortæller Sofie til Realityportalen.
Sofie har haft mange vagter med Türker, hvor hun har talt med ham om at være med i 'X Factor'.
- Han har jo selv deltaget i reality-programmer, så det har været et stort samtaleemne, fortæller Sofie, der også har sunget lidt nede i forretningen, men hun ved ikke, om Türker har hørt det.
- Der er jo musik i 'Bronuts' butikkerne, så man kan ikke lade være med at synge med, griner Sofie.
Sofie har arbejdet i 'Bronuts' i Kolding, siden de åbnede i januar 2021. For nogle måneder siden gik donuts-kæden konkurs, men blev reddet af en investor, og Sofie har derfor kunne beholde sit studiearbejde.
- Vi åbner i dag (fredag red.) i Kolding, fortæller Sofie, der er glad for at kunne beholde sit arbejde.