Han slutter nemlig, hvor han startede, og hiver sit tatoveringsgrej frem. Og selvom Mette reagerer noget skeptisk først, får den charmerende bejler altså lov at forevige bachelorettens bedste barndomsminde, en leg mellem hende, lillebroderen og hendes afdøde farmor, på Mettes krop.
Mettes tatovering.Foto: Privat
- Jeg tænker jo: "Skal jeg virkelig tatoveres på tv? Det tror jeg ikke!", men da jeg endelig får den bliver jeg jo bare rørt, fordi min farmor betyder alt for mig. Der røg mange følelser igennem mig der, fortæller Mette til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:
- Jeg har jo hele tiden haft en tanke om, at jeg skulle have en tatovering, der symboliserede min farmor, og jeg syntes egentlig, det var meget, meget fint, at Boris lige greb den der.
- Det skete meget pludseligt, hun var en frisk og frejdig dame, og hun var min aller, allerbedste ven i hele verden, så det var et kæmpestort tab for mig.
Selv ville Mette ønske, at hendes højtelskede farmor kunne have set med, både sidste år, da hun var med i 'Bachelor', men også på rejsen i 'Bachelorette' - og hun er slet ikke i tvivl om, hvad reaktionen havde været.