Og mens jagten på de resterende stjernedeltagere fortsat er i gang, så blev tv-personligheden Thomas Skov også udsat for spørgsmålet, der i øjeblikket brænder på alles læber. Nemlig, om han skal være med i år.
- Jeg er faktisk blevet spurgt, men jeg vil ikke kalde det mange gange, men det er i hvert fald mere end én, fortæller Thomas på den blå løber til premieren på 'Gran Turismo' i CinemaxX, selvom han faktisk skulle ind og se 'Barbie' i tirsdags og fortsætter:
- Der er bare nogen, der er meget bedre til det, end jeg er. Der er nogle, der vil det mere. Og hvis man siger ja til noget, skal man ville det, så jeg springer over. Men hvis de laver 'Vild med biler', så er jeg klar, fortæller han afslutningsvis til den fremmødte presse.
Premiere på 'Gran Turismo' i CinemaxX.FOTO: Michael Stub