WHAT! Vender tilbage til "X Factor"

En sand "X Factor"-legende vender i aften tilbage til sangprogrammet.

logo herognu HER&NU HN

I aftenens liveshow kæmper de resterende fem om at holde liv i "X Factor"-drømmen og sikre sig en plads videre til næste uge.

Artiklen fortsætter under videoen...

Er der nogen, der kan sætte sig i deltagernes sted, så er det Thor Farlov, der sammen med Anthon Edwards var en del af drengeduoen Citybois. Tilbage i 2015 nåede de hele vejen til semifinalen med Thomas Blachman som dommer.

Duoen fik stor succes efterfølgende, men har holdt pause på ubestemt tid siden 2020. Siden da har begge haft gang i hver deres solokarrierer.

I aften er Thor Farlov dog tilbage i "X Factor"-studiet. Han skal nemlig optræde som gæst sammen med Noah Carter med deres deres nummer "Alt Det". I en pressemeddelse fortæller Thor Farlov, at det har stor betydning for ham at vende retur til sangprogrammet, der kickstartede hans egen karriere.

- Jeg blev så glad, da jeg modtog nyheden om at komme ind og spille på "X Factor"-scenen igen. Det er forbundet med så mange minder, og jeg vil gøre mit for vende tilbage i topform. Glæder mig derudover også til at se livedeltagernes optrædener, rygterne siger der skal skabes en fest. Det ved jeg, det bliver.

Det er dog ikke første gang, han atter sætter fødderne på det sorte scenegulv. Citbois gjorde comeback både i 2016 og i 2020. Thor Farlov har da også haft fornøjelsen af at stå på scenen uden sin makker, da han i 2021 sang duet med gruppen Simon & Marcus.