Hvem
kan man stole på? Netop nu er TV 2 aktuel med krimimysteriet 'Forræder' med 18
kendte danskere, der alle har ét fælles mål om at opbygge en præmiepulje af
sølv. Spillerne er delt op i henholdsvis 'Loyale' og 'Forrædere', og de loyales
opgave er at afsløre forræderne, før de bliver myrdet. En af spillerne er Tine
Gøtzsche, og hun sagde ja til rollen som forræder.
–
Det gik op for mig, at det svære er at være dem, der ikke ved noget. Så min
eneste chance for bare at have en lille smule fornemmelse for, hvad der
foregik, var, hvis jeg var en af forræderne. Så slap jeg for at tvivle på, hvem
jeg kunne stole på og hvem, der spillede med min hjerne. For den tanke synes
jeg var ret skræmmende, forklarer 56-årige Tine, der er uddannet journalist og
blandt andet arbejder som vært og ordstyrer.
Spillets
regler skulle hele tiden følges til punkt og prikke, og derfor var der kun
indlagt max en times telefontid om dagen, ligesom der også var indsat vagter
under måltiderne, der skulle sørge for, at ingen af spillets deltagere talte om
spillet, når der ikke blev filmet.
–
Det er specielt at gå rundt med så mange mennesker og spille et spil hele
tiden. Jeg blev ved med at gentage for mig selv: ”Det er bare noget, vi leger”.
Det var virkelig intenst, fortæller den tidligere TV Avisen-vært.
Hun
lægger ikke skjul på, at det påvirkede hende, at hendes ene med-forræder,
Youtuberen Elias Hole, 23, havde så svært ved at være i den luskede rolle. Og
da han som den første deltager i spillet blev forvist, havde han svært ved at
holde tårerne tilbage.
–
Det er en svær position at komme i, når man er en ung fyr, der for første gang
er med i et stort tv-format og tilmed er sammen med nogle meget voksne
mennesker, der står lidt mere sikkert på benene. For det gør man jo bare, når
man er ældre, lyder det fra Tine.
–
Jeg har talt med ham efterfølgende. Det var vigtigt for mig, at han stod på
benene bagefter.
Hun er et hyppigt ansigt på tv, men "Forræder" er hendes første optræden i et reality-format. Programmet tiltalte hende, og hun valgte derfor at takke ja.
Artiklen fortsætter efter videoen.
–
Det er klart, at jeg alligevel havde nogle reservationer, fordi jeg i mange år
har levet af min troværdighed. Jeg lever jo af, at folk tror på det, jeg siger.
Derfor havde jeg selvfølgelig nogle tanker om, hvorvidt det var smart for mig
at melde mig til et program, hvor jeg potentielt vil komme i nogle situationer,
hvor jeg skal lyve, forklarede Tine, der dog hurtigt kom frem til, at seeren
godt kunne gennemskue, at det blot er en leg.
Annonse
Foruden Tine Gøtzsche deltager også naturvejleder Bjørli Lehrmann, kok Casper Sobczyk, livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau, YouTuber Elias Hole, gamer Jacob 'Pimp' Winneche, skuespiller Johannes Nymark, influencer Julia Sofia Aastrup, krimiforfatter Julie Hastrup, tv-vært og tidligere politiassistent Kristian Bech, skuespiller Mathilde Passer, konditor og tv-vært Mette Blomsterberg, komiker Mikkel Klint Thorius, komiker Natasha Brock, dj og tidligere model Oscar Bjerrehuus, bokser Sarah Mahfoud, journalist og forfatter Sisse Sejr-Nørgaard, jurastuderende og skuespiller Tarek Zayat.