Da Mathias Hjort og Trine Skjollander gik hver til sit, øjnede Mathias muligheden for at score sig endnu en uforglemmelig oplevelse i Mexico.
Derfor greb han røret og ringede til TV3, og det lykkes ham få en plads i realityprogrammet i hus.
Man fristes derfor til at tro, at han var årsagen til ønsket om også at få Trine Skjollander med i sæson 17. Hun blev ringet op og spurgt, om hun havde lyst til at deltage, og da hun sagde ja, anede hun ikke, at Mathias også skulle være med.
Parret Trine Skjollander og Mathias Hjort var mødt op som nummerpige og bokser (Foto: Henrik R. Petersen)
Dog havde 'Paradise'-baben fra sæson 14 allerede viftet med flaget og givet udtryk for, at hun var klar på endnu en sæson.
- Jeg havde skrevet en besked til en af de søde folk, man har lært at kende bag programmet, at jeg altid var klar på en udfordring, hvis ikke jeg var blevet for kedelig og gammel. Så ringede de og spurgte, om jeg ville med, fortæller hun til Realityportalen.
For Trine har deltagelsen i 'Paradise Hotel' ikke været en reaktion på bruddet med Mathias, men mere på det liv, som coronapandemien og hele Danmarks nedlukning har medført.
- Jeg sagde ja igen, fordi mit liv var kedeligt. Der er corona, og jeg hader at kede mig. Jeg ville ikke som sådan opnå noget med det, jeg ville bare have en fed oplevelse med en masse skønne mennesker, drinks og sol, fortæller hun.
I modsætning til Anne Plejdrup og Mathias Hjort, der hver især har delt, at de vender tilbage til hotellet, så er Trine gået mere stille med dørene. Hun har ikke delt nyheden på sine sociale medier.
Annonse
Hun vil dele ud af sin oplevelse i Mexico, når hun har tid og lyst til det. Som det er nu, har det været en fed oplevelse at være på hotellet, og så har hun brug for at tage den efterfølgende opmærksomhed helt med ro.