En ny sæson af 'Vild med dans' skydes inden længe i gang på TV 2, hvor en ny række danske stjerner er klar til at trække i danseskoene og forsøge at danse sig til sejr i underholdningsprogrammet.
Det er den bramfri tv-kok Umut Sakarya, der blandt andet er kendt fra DR3-serien 'Tyrkersvin', som på det sociale medie har delt et billede fra træningslokalet. Her har han skjult dansepartnerens ansigt, men en tatovering på håndleddet afslører, at der er tale om Jenna Bagge.
Hun medvirkede i den seneste sæson sammen med Emil Thorup, men de to røg ud som det første par. Nu ser det altså ud til, at hun som 'Team Flæsk' skal forsøge at gøre det bedre sammen med Umut Sakarya.
Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra TV 2, men det har endnu ikke været muligt.