"Naboen fra helvede"

Utilfreds med klipningen i "Naboen fra helvede": Fejl i programmet

Produktionen har ifølge Simon givet ham en undskyldning efterfølgende.

Logo HER&NU Herognu

Der er ikke noget at sige til, at klipperne skal træffe en del fravalg, når de sammensætter tv-programmer. Derfor er det naturligvis ikke alt, der kommer med på skærmen.

'Kærlighed hvor kragerne vender' er tilbage: Her er datoen

Artiklen fortsætter under videoen...

Dog mener begge parter i "Naboen fra helvede" alligevel, at programmet er klippet noget skarpt til. Simon Larsen fortæller, at sætninger er taget ud af kontekst, og at der er nogle vigtige nuancer, der er forsvundet.

- Sådan en lille nuance som, da der bliver filmet om aftenen, og der bliver sagt højt, at der bliver spillet om natten. Det er en faktuel fejl. Det er ikke midt om natten. Det er klokken 20.30 en septemberdag. Det er helt lovligt, at der går mennesker derinde og spiller på det tidspunkt. Havde de nu ladet klippet køre i to sekunder mere, så var alle også blevet oplyst, fortæller Simon til HER&NU og tilføjer, at han har været i kontakt med TV 2 efterfølgende.

- Produktionsselskabet har undskyldt, at de ikke lige var opmærksomme på at få den fakta med fra optageren.

Både Simon og Markus Hvass fortæller også, at der forud for konfliktmæglingen i programmet, som var sat op af produktionen, faktisk var forsøgt fra politiets side at lave konfliktmægling adskillige gange inden.

Så meget tjener Mathias Gidsel

Også Markus kan fremhæve flere detaljer, som ikke er kommet med i de færdige programmer.

- Jeg synes, den har været karikeret. Jeg er glad for, at den viser, at jeg både kan være vred, men at jeg også kan være kærlig og reflekterende. Det er det menneske, jeg er. Jeg er jo ikke det menneske, der står og råber og skriger derude, fortæller Markus, der dog stadig efterspørger nuancer:

- Jeg har prøvet at italesætte vreden mange gange, mens kameraet kører, og det er ikke med i programmet.