I 2017 modtog Ann Dowd en Emmy-statuette for glansrollen som den brutale Aunt Lydia i succeserien 'The Handmaid’s Tale'. Nu bliver der imidlertid mulighed for at opleve den dygtige skuespiller i en ny og anderledes rolle.
I miniserien 'Lambs of God' spiller hun nemlig den ene af tre excentriske nonner, der får vendt op og ned på deres liv, da en ung præst med en skjult dagsorden ankommer til den isolerede ø, hvor kvinderne bor på et kloster.
Brasilianske Fernando Meirelles fik et brag af et gennembrud i 2002 med sin brutale gadefilm 'City of God', der bl.a. indbragte ham en Oscar-nominering som bedste instruktør og en billet til Hollywood. Nu er Meirelles imidlertid tilbage i sit gamle hjemland.
Han har nemlig instrueret denne serie, der udspiller sig i et fiktivt Sao Paulo, hvor hash er blevet legaliseret. Her møder vi den unge dealer Biriba, der beslutter sig for at forlade sin tidligere kriminelle løbebane og begynde at sælge sin hash legalt. Det er bare ikke så ligetil …
Hvad: Ny brasiliansk dramaserie
Hvem: Luis Navarro, Daniel Furlan, Henrique Santana.
Mark Wahlberg voksede op i den barske del af Boston, og allerede som teenager måtte han en tur i spjældet for vold. Siden lykkedes det den karismatiske gadedreng at få skik på sit liv og opnå stor succes først som rapperen Marky Mark og siden som både skuespiller og producer i Hollywood.
Serien 'Entourage' bygger løst på stjernens og nogle af hans gamle venners oplevelser i Englenes by. Der er produceret otte sæsoner samt en efterfølgende spillefilm.