Destination X

Vinder af "Destination X": Pengene skal bruges på særlig person

Daniel Steffensen kan efter finalen stikke 100.000 kroner i lommen. 

logo herognu HER&NU HN

I aftenens finaleafsnit af DR-programmet "Destination X" stod Daniel og Pernille overfor spillets sidste udfordringer. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Med hjælp fra de tidligere deltagere Malene og Bertil skulle de løse fem opgaver for at finde de fem koordinater til slutdestinationen ved Det Skæve Tårn i Pisa. 

LÆS OGSÅ: Mika og Jasmin fejrer særlig dag: Deler sød video

Først til destination x blev Daniel Steffensen, som foruden titlen som vinder også får en pengepræmie på 100.000 kroner. 

Daniel har allerede en plan for, hvad pengene skal bruges på. 

- Jeg tager min mor med til Grønland. Hun er den kvinde i verden, der har ofret mest for mig, hun har altid sørget for, jeg havde rent tøj og en madpakke. Nu har jeg muligheden for at give tilbage til hende, fortæller Daniel. 

Hvorfor valget faldt på Grønland, griner Daniel lidt af. 

- Min mor ligner lidt en grønlænder, og mig og min bror kalder hende grønlænderen, men hun er ikke fra Grønland. Men mange tror, hun er fra Grønland, fordi vi altid har kaldt hende det. Hun er meget et naturmenneske og har længe talt om, at hun ville derop og se nordlys og køre hundeslæde. Jeg ved, det er et stort ønske, og hun ville aldrig selv realisere det, så derfor tager vi til Grønland. 

Daniels bror joiner ligeledes turen, som de forventer vil finde sted til marts næste år, hvor deres mor har fødselsdag. 

LÆS OGSÅ: Philine deler vild historie: Opereret i skamlæberne