Lige for tiden kan Elisabeth Bach ses i 'Ex on the Beach' sæson 5, hvor hun får drengene til at slås om hendes opmærksomhed. Men der var altså ingen af villaens fyre, der endte med at løbe med den rødhårede skønhed, for det har Mark Folke fra sæson 4 nemlig formået.
Faktisk er parret så seriøse omkring hinanden, at de allerede i oktober flyttede sammen i en lejlighed i København. Dog uden at sætte en titel på forholdet til offentligheden.
Selvom man skulle tro, at parret lærte hinanden at kende gennem reality, siden de begge har været med i 'Ex on the Beach', så er sandheden faktisk en anden. Elisabeth og Mark faldt nemlig allerede for hinanden for flere år siden.
- Mig og Mark har kendt hinanden i måske 4-5 år, tror jeg. Vi datede, da jeg var 21, og han var 20, så det er nogle år siden, fortæller Elisabeth i videoen og fortsætter:
- Så tog vi en lang pause, og nu er vi så sammen igen, så det er jo dejligt.