Derfor hedder de Darling

Til årets “X Factor”-liveshows har flere af deltagerne valgt at få et nyt artistnavn.

Logo Realityportalen Logofil

Inden “X Factor"-liveshows i år begynder, er deltagerne så småt i gang med at blive gjort klar til at stå på den store livescene, og igen i år har nogle af årets livedeltagere valgt at få et nyt artistnavn.

LÆS OGSÅ: Aldrig sket før: Kvamm deler vild nyhed

Oh Lands gruppe er ingen andre end 21-årige Elias Crone Wichmann og 21-årige Viktor Balsløv. Elias bor i Trådrød og Viktor bor i Aarhus, men distancen er intet problem for gruppen, der har masser af tid til “X Factor”, da de begge er i gang med deres sabbatår. 

- Vi hedder Darling. Da vi startede samarbejdet med OH LAND, så skulle vi finde på et navn, og så snakkede vi lidt frem og tilbage, og kom med en masse forskellige idéer, og så ramte vi så på Darling. Vi synes, det ramte den vibe, som vi gerne vil have i "X Factor", og det vi vil lave i vores liveshows. Det er lidt sådan en nostalgisk, kærlig og lidt tilbage i tiden stil, som vi gerne vil køre, fortæller Viktor. 

LÆS OGSÅ: "Heino i hegnet" vender tilbage

Ifølge drengene er deres venskab med tiden blevet som et gammelt ægteskab, og de nogle gange selv kalder hinanden for darling. 

- Darling, vil du lige række mig teen, tilføjer Elias.

Se Darling på fredag d. 21. februar i årets første liveshow