Youssef Wayne Hvidtfeldt åbner op: Det har nærmest været en besættelse for mig
Youssef Wayne Hvidtfeldt er aktuel i sæson 2 af "Shaolin", og nu åbner han op om sin besættelse, han har levet med i mange år.
Skuespilleren Youssef Wayne Hvidtfeldt, 36, er aktuel i sæson to af tv-programmet “Shaolin” på TV 2. Han er sammen med otte andre kendte danskere rejst til Sydkorea for at opleve en verden med shaolin-filosofier og meditation. I løbet af de seneste år er Youssef begyndt at interessere sig for sin indre rejse, og det var også derfor, at han netop sagde ja til “Shaolin”.
LÆS OGSÅ: Nanna har glædet sig til særligt én ting efter fødslen
- Jeg ville gerne bevise over mig selv, at jeg kunne nogle af de her ting, som jeg ikke ville gøre herhjemme, altså træne fire gange om dagen. Alle de her ting vil jeg gerne bevise over for mig selv, at jeg kan. Jeg er heller ikke god til at meditere, specielt det med at være i nuet er ret svært for mig, fortæller Youssef til HER&NU/Realityportalen til pressedag på “Shaolin.
Artiklen fortsætter under billedet:

Ifølge Youssef har han grundet sit erhverv haft et behov for konstant at skulle fremstå perfekt.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald er med i "Forræder": Jeg ser op til Heino
- Jeg har været skuespiller i mange år, og har villet det i mange år. Så en del af det der med at sige, jeg vil gerne være perfekt, fordi man viser meget af det, vi laver, det viser man til alle mulige, der skal bedømme dig, så det med at følge det perfekte, har nærmest været en besættelse for mig, at jeg skal være perfekt, fortæller Youssef.
Efter programmet har Youssef taget den fysiske træning og de nye filosofier til sig, så han har kunnet arbejde med sin selvopfattelse.
- Jeg har helt klart lært, at jeg kan mere, end jeg tror. Jeg tror mere på mig selv, end jeg har gjort før. Det at følge det perfekte har også for mig ligget i noget usikkerhed. Det føler jeg, at jeg har kunnet slippe meget mere nu, fortæller Youssef.
Youssef sætter selv ord på, hvordan hans usikkerhed kommer på baggrund af aldrig at vide, hvad det næste job bliver. I Sydkorea blev det tydeligt for ham, at det ikke skal styre hans handlinger fremover.
- Den største ændring har nok været, at jeg bekymrer mig meget mindre. Det kan man sige, det er en stor del af det, men det er også et biprodukt af mange af de ting, vi har oplevet dernede. Det bekymrer mig ikke så meget mere, hvad der bliver mit næste arbejde. Tankemylder og overtænkningprocesser har jeg slet ikke på samme måde mere, og det er virkelig dejligt, det kan jeg mærke, det betyder rigtig meget for min mentale sundhed, fortæller Youssef.
Artiklen fortsætter under billedet:

Efter Youssef er kommet hjem, har han besluttet sig for at prøve at tage styringen over sine egne tanker og idéer. Han vil ikke lade frygten, for om der kommer en rolle eller en casting i fremtiden, bekymre ham.
- Jeg har et erhverv, der er ydrestyret, og jeg har gået og ventet på, at nogle skulle ringe til mig med en rolle eller en casting. Det kan jeg mærke, at det vil jeg gerne tage mere styring på. Så jeg er begyndt at udforske lidt, hvor jeg selv gør en ting, hvordan kan mine tanker, som jeg har mange af, hvordan kan de udfolde sig, så de ikke bare er tanker på et stykke papir. Det tror jeg er sådan en ting, jeg i fremtiden gerne vil begynde at kreere selv, fortæller Youssef.
Se "Shaolin" hver mandag kl. 20.00 på TV 2 eller TV 2 Play.