10 spørgsmål du ikke tør stille en sæddonor. Nu har vi gjort det for dig

Hvad tjener man som sæddonor? Hvor grænseoverskridende er det at donere? Og hvad gør man egentlig, hvis det en dag banker på døren, og der står en gruppe donorbørn, der gerne vil møde dig?

Vi har talt med 34-årige Jacob, der har doneret sæd over 100 gange efter knap tre år som sæddonor.

Hvorfor besluttede du dig for at blive sæddonor?

- Fordi jeg ved, hvordan det føles at få at vide, at man ikke kan få børn. Min kæreste og jeg kunne ikke blive gravide, selvom der ikke var noget ”galt” med nogen af os. Vi knoklede i halvandet år og blev så gravide til sidst ved hjælp af kunstig befrugtning. Men jeg ved, hvor magtesløs man føler sig. Det er jo det, vi er bygget til som mennesker, som dyr, som væsener – så det er en tung følelse at gå rundt med.

- Jeg havde egentlig aldrig tænkt, at det var noget for mig at blive sæddonor, men min kæreste syntes, at det var en god idé, og så begyndte jeg at overveje det. Sædbanken ligger tilfældigvis i fem minutters gåafstand fra vores hjem, og så tænkte jeg bare, at hvis jeg ovenikøbet kunne få en form for økonomisk belønning, så ville jeg gerne det.

I hvor høj grad er det for pengenes skyld, at du donerer sæd?

- I starten var det som udgangspunkt ikke for pengenes skyld, men det har betydet mere og mere. På et tidspunkt blev jeg syg med stress og kom på dagpenge, og dengang havde jeg masser af tid til at donere. Det er et udmærket månedligt bidrag, så den økonomiske del vejer rimeligt tungt.

Hvad får du udbetalt pr. gang?

- Det kommer an på kvaliteten af den donation, man leverer, og det svinger fra person til person. Man laver donationen, og så vurderer sædbanken, hvor god ens sædkvalitet er. Man kan dog maksimalt tjene 500 kr. per gang, og det er deromkring, jeg ligger.

Hvor ofte donerer du sæd?

- Det svinger lidt, men sidste sommer fik jeg at vide, at jeg ramte donation nr. 100. Jeg har ikke været så voldsomt aktiv siden da, men det nærmer sig da sikkert halvandet hundrede. Det er også meget individuelt, for når man har lavet donationen, skal man lige lades op, før der kommer ordentlige sædceller ud igen. I mit tilfælde kunne jeg donere hver dag, hvis jeg ville, fordi min sædkvalitet er så god.

- For nylig fik jeg faktisk at vide af sædbanken, at jeg godt måtte holde lidt igen. Jeg donerede nemlig tre gange om ugen, og de endte med at betale mig mere end det, de kunne nå at sælge.

Hvilke remedier er der i lokalet?

- Der er en skærm med nogle videoer og nogle magasiner. Det er sådan noget standard erotik, som burde tiltale de fleste. Og så er lokalet ganske pænt og rent og nydeligt.

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål du ikke tør stille din gynækolog. Nu har vi gjort det for dig

Er det grænseoverskridende at levere produktet?

- Det var meget grænseoverskridende for mig de første mange gange. Det er jo meget personligt og i sagens natur også ganske intimt, så det var bestemt lidt underligt i starten.

Hvordan afleveres produktet efterfølgende?

- Det er lidt ligesom at aflevere en urinprøve eller noget lignende – bare i et lidt mindre bæger. Når man afleverer donationen, så går man op til skranken og logger ind i klinikkens system med fingeraftryk, så man verificerer, at man er den, man er.

- Nogle dage snakker man lidt med de ansatte, men de er også klar over, at det skal håndteres lidt penibelt. Man kan godt sludre og joke lidt, men ikke lige om dét. Det er ikke noget, man pjatter med, for det er trods alt en intim affære, man kommer og foretager sig.

Kan tanken om, at du muligvis har sat mange børn i verden, aldrig hyle dig ud af den?

- Nej, egentlig ikke. Jeg har jo ikke nogen forpligtelse over for de her børn. Men jeg har valgt at være ikke-anonym donor, fordi jeg tænker, at man ligeså godt kan gøre det fuldt ud. For mig handler det mest om, at hvis jeg selv stod i den situation, at mig og min kæreste var nødt til at købe sæd, så ville vi ikke bare trække et nummer i lotteriet, for folk er jo vidt forskellige. Vi ville gå ind og vælge én, som lød til at minde om os selv - både psykisk, fysisk, politisk osv. Så det synes jeg ligeså godt, at folk kunne have mulighed for med mig.

- Det er en meget lang proces at oprette en udvidet ikke-anonym profil. Der er mange spørgsmål, man skal svare på – hvordan man reagerer emotionelt, hvor uddannet man er, hvordan man skriver, taler osv. Der er helt vildt meget.

Har du tænkt over, hvordan det ville være at være donorbarn og ikke kende dele af sit biologiske ophav?

- Min mor og hendes søster er tilfældigvis adopterede. Min moster har ikke interesseret sig så meget for hendes oprindelige baggrund, men det har min mor – hvad hendes rigtige efternavn er og den slags ting. Og det synes jeg egentlig bare er spændende. Hvis jeg selv fandt ud af, at jeg var adopteret, så tror jeg da også, at jeg ville have lyst til at snuse lidt til, hvem det mon er, jeg deler gener med.

Har du overvejet, hvad du vil gøre, hvis du bliver kontaktet af børnene i fremtiden?

- Hvis der en dag er et ungt menneske, der banker på og siger: ”Hej, du er vist min biologiske far”, så siger jeg nok bare: ”Ja, det er jeg sikkert. Vil du have en kop kaffe?” – eller noget i den retning. Jeg har jo ikke nogen forpligtelser på nogen måde over for det her barn. Det er jo i teorien bare et andet menneske. Men hvis der er én, der en dag banker på og er interesseret i at møde sin biologiske baggrund, så er vedkommende da bare fuldstændig velkommen. Det kan der ikke ske noget ved.

Jacobs fulde navn er redaktionen bekendt.

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål du ikke tør stille en modeblogger. Nu har vi gjort det for dig

LÆS OGSÅ: Le Gammeltoft om sine tre spontane aborter: "Man føler sig som en fiasko"

LÆS OGSÅ: Kristina skal være mor - men det er hendes kone Sidsel, der skal føde barnet