29 år og selvstændig: "Jeg får virkelig alvoren at mærke i det ansvar, jeg bærer alene"

Et hjertebarn.

Det kalder 29-årige Camilla Christensen sit holistiske sundheds- og velværecenter Soul Fitness.

Normalt går dørene op og i fra morgen til aften, når hendes 250 medlemmer kommer til dans, yoga, meditation, body-sds eller et af de andre tilbud, huset byder på.

Nu er de lukket. Og enkelte kunder er faldet fra. Camilla Christensens forretning – og hjertebarn – er ramt af en ”hård mur af corona”.

”Jeg befinder mig på gyngende grund. Jeg får virkelig alvoren at mærke i det ansvar, jeg bærer alene,” siger hun til ALT.dk.

”Men jeg har mødt den vildeste og sødeste opbakning fra mine medlemmer. Jeg holder mig helt til hjertet, når jeg siger det.”

Det, der gør, Soul Fitness til mere end bare en forretning for Camilla Christensen, og mere end endnu en historie om, hvordan selvstændige er presset af coronakrisen, er det, der går forud for Soul Fitness.

En kærlighedsgave

Siden Camilla Christensen for knap fem år siden for første gang fik kontakt til en mentor og blev optaget af den ”personlige udviklingsverden”, har noget i hende forandret sig.

Hun har lært at se det som en ”kærlighedsgave”, dengang hun som tre måneder gammel baby blev bortadopteret fra Colombia til Danmark, frem for indimellem at føle sig som et offer for adoptionen.  

”Den forståelse havde jeg ikke, inden jeg arbejdede med terapi,” siger Camilla Christensen.

Hun har altid følt, at hun skilte sig ud, fortæller hun. Hun har ikke ligesom veninderne kunnet pege på sin næse og sige, den kommer fra min far, eller de øjne er fra min mor.

Det spejl, andre har holdt op mod sine forældre, har hun ikke haft.   

”Jeg kan ikke sætte en finger på min opvækst. Jeg har fået al den kærlighed, jeg skulle have,” siger hun.

”Men der er stadig det der lillebitte barn i mig, der er blevet forladt af sin mor. Det har betydet noget for mit tilknytningsmønster. Det er ikke hvem som helst, jeg har turde lukke ind i mit liv i dybe relationer. Tænk, hvis de kom derind, hvor det gjorde allermest ondt. Forlader de mig så også? Jeg har prøvet det én gang – og det var ikke sjovt. Det kan kroppen huske.”

Give noget tilbage

Camilla Christensen har, siden hun kan huske, interesseret sig for sit colombianske ophav. Mere end ”100 gange” har hun læst i den dagbog, moren skrev, da hendes forældre hentede hende på børnehjemmet i Colombia, og i 2012 rejste hun alene til Colombia for at finde sin biologiske familie.

En rejse, der ”ændrede mit liv for altid,” siger hun. 

”Jeg føler mig dybt privilegeret og taknemmelig over det liv, jeg har fået, især efter jeg så det liv, jeg kunne have levet i Colombia, men…”

Der er ofte et men.

Og netop det oplever Camilla Christensen også lige nu.

Mens forretningen er lukket fysisk, er hun bange for, at de 10 kroner, hun fra begyndelsen har givet til gadebørn i Colombia, når et nyt medlem melder sig ind, er truet.

”Alt i mig skriger på, at der er noget, jeg skal give tilbage. Selvfølgelig skal jeg give 10 kroner, når folk melder sig ind, til børn, der ikke får mad eller drikke hver dag. Jeg kan mærke, der er en frygt i mig, der tænker: Skal det stoppe, så vi ikke har et lille overskud til at give noget til de her kære børn?”

”Det, har jeg virkelig ikke lyst til, skal ske, men det kan være, økonomien siger, jeg skal,” siger hun.

Opblomstring efter corona

Ligesom mange andre selvstændige, der har tyet til nye og digitale alternativer, har også Camilla Christensens skabt et onlineunivers med træningsvideoer og workshops og snart også foredrag. Hun håber, det kan holde på – og tiltrække – nye kunder.

Hun tror på det bedste og vil ikke bruge ”energi på” at tænke på, hvis det ikke skulle gå.

”Jeg bruger ikke energi på det, fordi jeg tror på, at det, vi giver energi til, også er det, vi får mere af,” siger hun og understreger, at det er vigtigt, at hun kan blive ved med at udbrede ”sin mission”: At hjælpe andre med at hjælpe sig selv, nøjagtig som hun selv har oplevet.

”Det har givet mig en stor, stor forståelse af mig selv og et drive til at stå stærkt i mig selv med alt, hvad jeg rummer,” siger hun og tilføjer:

”Inden jeg startede Soul Fitness, tænkte jeg, at jeg enten skulle gå den vej eller arbejde med gadebørn i Colombia. Lige indtil jeg fik en åbenbaring og indså, at jeg selvfølgelig skulle forene det. Og jeg kan nu se med vores onlineunivers, at jeg kan nå endnu længere ud med min mission om at øge den mentale og fysiske sundhed og velvære og samtidig give noget tilbage til gadebørnene. Så jeg vælger at se på det sådan: Hvordan kan vi blomstre endnu mere på den anden side af coronaen?”