31-årige Nadia blev mor til donorbarn: "Jeg kørte mig selv på hospitalet, da jeg skulle føde"
For Nadia Witt var drømmen om at blive mor langt større end angsten for at gøre det alene. Som selvstændig kvinde blev hun både gravid og kørte sig selv til fødegangen alene, men med solomoderskabet følger også frygten for, at hendes datter en dag bliver ladt alene tilbage.
− Jeg har altid gerne villet have børn, inden jeg blev 30 år, og jeg havde følt mig klar længe. Jeg havde ikke haft en seriøs kæreste i mange, mange år, så jeg vidste, at hvis jeg ville det snart, så blev det alene. Min datter er hundrede procent et ønskebarn. Hun kunne ikke være ønsket højere af mig, og det, synes jeg også, er ret fantastisk at kunne give mit barn med sig.
− Jeg kan altid få en kæreste, men jeg kan ikke altid få børn. Jeg leder stadig efter kærligheden, og jeg tror overhovedet ikke, at det udelukker at få en kæreste, at jeg har fået et barn selv. Men hvis jeg ikke møder en, så tænker jeg faktisk, at det kunne være fedt for min datter med en søskende, som også var donorbarn, så hun har en at dele det med. Jeg skal ikke have en mand.
LÆS OGSÅ: Rikke: "Jeg troede, jeg kunne nå at finde en ny kæreste"
− Jeg har ikke nogen at dele glæder og bekymringer med, det følger jo med. Jeg prøvede at forberede mig ved at tænke på alle de scenarier, hvor jeg ville være alene, på forhånd. Jeg tænkte meget over, at der ikke ville være nogen at dele alle de første ting med – når hun begynder at gå og snakke og den slags. Hun kommer til at have masser af mennesker i sit liv, som går op i hende og som kommer til at synes, at det er spændende, men ikke på samme måde som en forælder selvfølgelig.
− Jeg er selv skilsmissebarn og har ikke haft kontakt med min far, siden jeg var 9 år. Jeg har aldrig haft et særligt godt forhold til min far, men jeg har omvendt heller aldrig følt, at jeg manglede ham i mit liv. Jeg har ingen onde tanker om ham, men jeg har nok ikke det bedste farbillede med mig, og det har sikkert haft betydning for, at jeg tror fuldt og fast på, at mit barn sagtens kan nøjes med mors kærlighed.
− Jeg kan godt blive rigtig bange for, der skal ske mig noget. Hun har ikke nogen anden forælder. Det ville være forfærdeligt, hvis hun skulle stå helt alene. Det kommer sig nok af, at jeg blev meget syg af galdesten og var lige ved at dø af betændelse i bugspytkirtlen, da hun var helt nyfødt. Jeg havde ikke overvejet, at jeg kunne dø fra hende, mens hun var lille.
LÆS OGSÅ: "I dag er jeg rigtig glad for, at jeg ikke sagde: "Du kan bare skride kælling""
− Jeg blev kategoriseret som en skrøbelig mor, da jeg havde født, fordi jeg var alene, fortalte en sygeplejerske mig. Normen gør, at den offentlige verden tror, at jeg skal have ekstra hjælp og støtte, og den gør, at jeg føler, at jeg bliver vurderet mere end andre forældre. Det gør mig vred, for jeg er ikke skrøbelig. Jeg har selv truffet beslutningen om at blive mor alene, og jeg hviler helt i den. Jeg synes faktisk selv, at jeg gør et rigtig godt stykke arbejde.
− Jeg kørte mig selv på hospitalet, da jeg skulle føde. Jeg blev sat i gang, så det var ikke så akut. Jeg er meget selvstændig, så det gjorde mig ikke noget at gøre tingene selv. Ved inseminering, lægebesøg og jordemoder har jeg været alene af sted, men til mine skanninger har jeg haft en veninde med, og det havde jeg også til fødslen.
LÆS OGSÅ: Derfor tør nye mødre ikke amme offentligt
LÆS OGSÅ: Derfor meldte 27-årige Katrine sig til "Gift ved første blik"
