Patrick Bateman fra American Psycho
Patrick Bateman fra American Psycho

Disse 20 karaktertræk kan afsløre en psykopat

Psykopater går rundt iblandt os og er ikke altid til at spotte. Men her er 20 karaktertræk, som kan afgøre, om et menneske er psykopat eller ej.

Denne artikel er første gang udgivet hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave. 

”Det er mere sandsynligt, at psykopaten sidder i psykologens stol end i patientens.”

Sådan lyder en gammel læresætning indenfor psykologiens verden. Og selvom den ikke er videnskabeligt bevist, peger den stadig på en grundlæggende sandhed, når det kommer til folk med psykopati.

For cirka 1% af den danske befolkning har psykopatiske træk, og de er langt fra altid til at spotte. De fleste forbinder formentlig psykopater med kriminelle, men de kan være alt fra psykologer og præster til politibetjente og vagter i den lokale natklub.

Psykopater er kendetegnet ved manglende samvittighed, manglende empati og manglende evne til at tøjle egne behov. De sammenlignes med rovdyr. De lever af andre, snylter på andres energi og materielle goder. I sin reneste form er psykopater fuldstændig skruppelløse, selv om meget få er så ekstreme. Sådan siger Dag Øyvind Engen Nilsen, som underviser i psykologiske testmetoder, og han er forfatter til bogen ’Psykopat-testen’.

Målet med bogen er at give folk den viden, de har brug for til at genkende advarselssignalerne og gennemskue psykopatens spil.

Årsagerne til, at en person udvikler psykopati, kan være komplekse. Forskning har vist, at både arv og miljø kan spille en rolle.

”Grov omsorgssvigt betyder meget ofte, at en person ikke udvikler megen empati, men der er også neurologiske faktorer, som kan spille ind, f.eks. lav aktivitet i de områder af hjernen, der er forbundet med bearbejdning af følelser,” siger Engen Nilsen og fortsætter:

”Psykopater har lavere niveauer af angst, tristhed og frygt end de fleste mennesker, og de bliver ikke udløst af negative begivenheder. Kombinationen af disse faktorer kan føre til udvikling af psykopati.”

I et forhold med en psykopat

Mange mennesker kan leve et helt liv med en psykopat uden at opdage, at forholdet er usundt.

Dag Øyvind Engen Nilsen fortæller i sin bog om en mand, der kom til ham, fordi han mente, at han måtte have en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Denne konklusion var primært baseret på, at hans kone gennem flere år havde kritiseret hans handlinger og fremstillet ham som utilstrækkelig som ægtemand og far.

Sandheden var imidlertid, at han var en vellidt og respekteret person på alle andre områder af sit liv, og den psykologiske vurdering af ham gav ingen resultater.

Hans eneste problem var, at han var deprimeret og forvirret som følge af sin kones brug af dominansteknikker gennem flere år for at få ham til at acceptere, at han var et dårligt menneske, og at det var ham, der havde personlige problemer og havde brug for hjælp.

Hans kone havde forvirret ham, monopoliseret sandheden og psykologiseret og isoleret sin mand. Tre velkendte teknikker, som en psykopat ofte bruger, skriver Engen Nilsen.

Hvordan opdager man, at man er fanget af en psykopat?

”Det starter ofte med, at man er forvirret. Især i parforhold. Man kommer i en situation, hvor man hele tiden forsøger at gøre den anden tilfreds. Man bliver mere og mere udmattet og desperat. Hvis du opdager, at alt går dig imod, og at den person, du er sammen med, eller at din ven aldrig viser tegn på taknemmelighed, aldrig undskylder, men altid stiller krav. Hvis du føler, at du er blevet kørt over, og at tingene ikke er frivillige – så er det et tegn på, at du bør komme væk.

Psykopater kan sygeliggøre deres nærmeste med kommentarer som fx ”Du skulle have været indlagt” og ”Det er dig, der er skør og besværlig”.

Kom væk og se dig aldrig tilbage

Hvorfor får psykopater ofte lov til at regere frit over deres omgivelser?

”Det er det store spørgsmål. Det tager ofte meget lang tid at indse, at en person er ligeglad. Og psykopaten har altid mulighed for at komme med undskyldninger. I et forhold med en psykopat vil man knytte bånd, og der vil efterhånden opstå unikke regler og roller i forholdet, som gør det svært at sige, hvad der er rigtigt eller forkert,” siger Engen Nilsen.

Det er disse private ’regler, som kun de involverede i forholdet kender til, og som psykopaten i stigende grad vil udnytte.

”Alle forhold indeholder en uskreven kontrakt om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Vi er nødt til at acceptere, at den anden person har visse sider og svagheder. Det er fint, så længe den underliggende intention er god. Men psykopaten bruger dette til at tage kontrol over dig. Du vil opleve, at du hele tiden skal sluge kameler. Du skal acceptere alt, mens du selv ikke kan tillade dig noget. Jo længere tid det står på, jo mere terræn vinder psykopaten – og jo sværere bliver det at vende om.

Psykologen advarer mod at forsøge at løse problemer ved at gå i dialog med psykopaten eller forsøge at få det bedre med dem. Han opfordrer også folk til at holde sig fra parrådgivning, fordi en psykopat vil være i stand til at bruge sådanne samtaler til at styrke sin egen position og kan manipulere terapeuten.

”Det eneste, du kan gøre, er at slippe væk uden at diskutere eller forklare på nogen måde. Det er svært at tro, men det er ikke muligt at have en normal samtale med en psykopat, fordi psykopaten altid er manipulerende. Jeg vil anbefale, at du går, blokerer personen på alle medier – og aldrig ser dig tilbage,” lyder hans klare råd.

Psykopaten på arbejdspladsen

I bogen fremhæver Engen Nilsen flere eksempler fra arbejdspladsen, hvor chefer har været chikanerende og manipulerende.

I et eksempel blev udviklingschefen i en virksomhed overtalt af marketingchefen til at haste-lancere en tjeneste af frygt for at miste en kunde, selv om udviklingschefen insisterede på, at den skulle testes mere. Derefter fik han garantier fra marketingchefen om, at han ville stå ved hans side i tykt og tyndt.

Da tjenesten bliver lanceret, går det, som udviklingschefen frygter – og kunden truer med sagsanlæg. Så bliver han kaldt ind på kontoret hos CEO'en – og det bliver tydeligt, at han er blevet dolket i ryggen, og at marketingchefen, som har givet ham hele skylden, har forfremmet sig selv. Han er dermed sluppet af med en fremtidig rival til forfremmelse i virksomheden.

Velkendte kendetegn ved psykopater er, at de mangler ansvarsfølelse og respekt for sociale normer. De er hensynsløse over for andre for egen vindings skyld og mangler samvittighed.

”I erhvervslivet er det ofte sådan, at hvis man er uhøflig nok, kan man komme ret langt, uden at nogen tør sige fra, fordi alle har deres egen ryg. Psykopaten smisker. Kolleger på samme niveau i virksomheden vil ofte hurtigt indse, at vedkommende ikke er rigtig klog, men chefen kommunikerer ikke på samme niveau og opdager ikke så let, at der er noget galt. Derfor kommer psykopater ofte højt op i systemet. Når virkeligheden går op for chefen, bliver det ofte pinligt, at man har givet efter for så simple tricks, og så gør man måske ikke noget ved det.”

På samme måde, som det kan være ekstremt svært at komme ud af et forhold til en psykopat, kan det være meget svært og stressende at vinde en kamp mod psykopaten på arbejdspladsen.

Chancen for, at psykopaten får held til at manipulere sig ud af situationen og slider dig helt ned, er desværre stor.

”Hvis du bliver offer for en psykopat på arbejdspladsen, skal du se dig om efter et nyt job med det samme,” anbefaler Engen Nilsen.

Hvorfor skulle du gøre det?

”Whistleblowing kan være udmattende. Psykopaten har ubegrænset energi til den slags kampe og nyder det, mens du gerne vil have det overstået så hurtigt som muligt. I sådan en kamp vil man ende med at vikle sig endnu mere ind i psykopatens net. Jo mere du prøver, jo flere tråde har psykopaten at spille med,” advarer psykologen.

Mærk efter og flyt dig

Engen Nilsen understreger, at diagnosen psykopati ikke er sort-hvid og er meget svær at stille. Han mener, at de, der befinder sig i et destruktivt forhold og har mistanke om, at den anden part er psykopat, må drage deres egne konklusioner – og komme væk.

”Psykopatdiagnosen er ikke i en kategori som influenza. Det er ikke sådan, at du enten har eller ikke har tilstanden. Hvis du bliver for optaget af at stille den diagnose, kan fokus blive endnu mere på den anden person og mindre på dine egne oplevelser. Hvis du ikke er opmærksom på dine egne oplevelser, bliver det svært at komme væk. Det er ikke så relevant, om personen er psykopat eller ej, hvis man er i et destruktivt forhold. Det samme gælder i arbejdslivet,” understreger han.

Det er et synspunkt og råd, som psykolog Peder Kjøs deler.

”Det er ikke overraskende, at folk gerne vil prøve at forstå, hvad de har bragt ind i deres liv, men jeg synes, at der ofte bliver lagt for meget vægt på at prøve at forstå psykopaten. Det er egentlig ikke så konstruktivt at prøve at forstå ham eller hende, det er vigtigere at finde ud af sit eget liv, og hvad man finder sig i, og hvad man ikke finder sig i,” siger Peder Kjøs til Klikk.no.

”Jeg får ofte breve og møder mennesker i terapi, som har været udsat for de mest utrolige ting, og som spekulerer på, om deres partner er psykopat. Ja, det er muligt, men er det pointen? Hvad gør han ved dig, hvordan får han dig til at føle, og synes du, det er okay? Hvis du har en kæreste, som er voldelig, alt for selvcentreret, aldrig tænker på dig, konstant er utro – alle de ting, der står på listen – er det så én, du har lyst til at være sammen med? Det har man i høj grad let ved at sige nej til,” siger Kjøs.

Han påpeger, at psykopater lige så vel kan være kvinder, der dominerer og manipulerer med mandlige eller kvindelige partnere.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Her er de 20 karaktertræk

Robert D. Hare er en canadisk forsker og psykolog, som har specialiseret sig i kriminalitetens psykologi. I sit studie af psykopatologi ved University of British Columbia har han udviklet Psychopathy Checklist (PCL). Den bruges til at diagnosticere tilfælde af psykopati og er nyttig til at forudsige sandsynligheden for voldelig adfærd.

Herunder finder du de 20 karaktertræk, som er typiske for psykopaten ifølge ham:

  1. Glat/overfladisk charme 
  2. Selvoptagethed/idealer om storhed og selvværd
  3. Behov for impulser/let ved at kede sig 
  4. Patologisk løgnagtighed/bedrag 
  5. Bluff/manipulation 
  6. Mangel på anger eller skyldfølelse 
  7. Mangel på dybde i følelser 
  8. Ufølsomhed/manglende empati 
  9. Snyltende livsstil 
  10. Temperamentsfuld/dårlig kontrol over vrede 
  11. Aktiv seksuel adfærd med flere partnere 
  12. Adfærdsproblemer før 12-årsalderen
  13. Mangel på realistisk langtidsplanlægning 
  14. Impulsivitet 
  15. Uansvarlig forældreadfærd
  16. Hyppige ægteskaber/samliv 
  17. Ungdomskriminalitet før 15-årsalderen 
  18. Svigt under prøvetid eller løsladelse 
  19. Manglende ansvar for egne handlinger 
  20. Flere typer lovovertrædelser blandt de følgende 10: indbrud, røveri, narkotika, frihedsberøvelse, mord (forsøg), ulovlig våbenbesiddelse, seksuelle overgreb, grov uagtsomhed, bedrageri, flugt fra fængsel.

Kilde: Psykopati-tjekliste / Robert D. Hare

OBS: Dette er kun ment som en indikation af de faktorer, der kendetegner en psykopat. Kun specialister i psykiatri kan stille en diagnose baseret på denne test ved at interviewe og vurdere en person. Dette er et af flere internationale diagnosesystemer.

Sammenlignet med edderkopper

Ifølge bogen ’Ud af psykopatens greb’ er det vigtigt at gøre sig klart, at en psykopat aldrig vil ændre sig.

”Man kan aldrig ændre en anden person, og slet ikke en psykopat. Man er nødt til at ændre sig selv,” siger forfatterne Aud Dalsegg og Inger Wesche.

”Jeg sammenligner ofte psykopater med edderkopper, der spinder deres ofre ind i deres spind. Når de er fanget, fortærer de dem. Fordi de ikke har noget dybere følelsesmæssigt centrum, er de afhængige af relationer, hvor de kan suge den anden part tør. Man kan kalde dem eksistentielle vampyrer,” siger Inger Wesche.

”Og hvis han er psykopat, skal du komme væk. Du kan ikke hjælpe ham ved bare at være sød nok eller tage ham med til psykolog, så kom væk,” siger Peder Kjøs.

”Hvis han slår dig og er forfærdelig, burde det være indlysende, hvad du skal gøre, men du kan ikke altid bare gå din vej. Man har et realkreditlån, børn og så videre. Du undrer dig over, hvad problemet er, for det er ofte lettere at fokusere på det end at tage fat på det, der skal tages fat på. Det er lettere at tænke på ham som et mysterium end at se virkeligheden i øjnene,” siger Kjøs.

Et kontroversielt begreb

I bogen ’Charmør og tyran’ skriver Aud Dalsegg og professor i psykiatri Alv A. Dahl, at de virkelige psykopater ikke er mange, men at den skade, de kan påføre deres omgivelser, er så omfattende, at de stadig udgør et problem.

Begrebet psykopat har været meget omdiskuteret, bl.a. fordi det har vist sig at være vanskeligt at diagnosticere, og fordi psykopater mangler sygdomsfølelse, kommer de ikke ind i behandlingssystemet og er derfor svære at studere.

”Jeg synes, det er en blindgyde udelukkende at fokusere på, om han er psykopat eller ej. Spørgsmålet burde snarere være: Er det her et okay forhold for mig eller ej? For nogle gange bliver det at finde ud af, om han er psykopat eller ej, en slags »Nå ja, det betyder, at jeg ikke er helt dum!«. Det er fint nok, men løsningen er ikke at finde ud af mere om ham eller hende, løsningen er, hvad du gør med dit liv og dit forhold,” siger Peder Kjøs.

Kan alle blive psykopater?

Ca. 40 procent af de træk, psykopater har, kommer fra forældrene. De arver ikke lysten til at begå kriminalitet, men de arver eksempelvis de gener, der afgør, hvor meget der skal til, før de bliver bange. Børn med høj tolerance overfor frygt har mindre behov for at føle sig trygge eller knyttede til andre mennesker og bliver typisk ikke afskrækket af frygten for straf. Hvis man er genetisk disponeret for de træk, begynder man at have nogle af forudsætningerne for at udvikle psykopati.

Andre studier viser, at ca. 50% af personer med psykopatiske træk, har haft en opvækst præget af uforudsigelighed, upålidelige forældre, vold og misbrug.

Derfor er det tit en blanding af arv og miljø, der afgør, om man bliver psykopat eller ej.

Cirka 1% af den danske befolkning har psykopatiske træk.

Kilde: Bogen "Psykopati" fra 2016 (Kreis, Hoff, Belfrage & Hart) og Lars Bjerggaard