5 nye caféer, der laver mad, så Instagram går i selvsving
Is, byg-selv og Noma-tacos.
Når en ny café åbner i København, er der tendens til, at de sociale medier får en kollektiv massepsykose. Seneste årsag er den nyåbnede Møller Kaffe og Køkken, der har mere end travlt pt, hvilket vi antager skyldes den store udbredelse på sociale medier, som billeder af deres morgenmadsservering har haft - krydret med det københavnske folks trang til at være med, hvor det sker.
Således måtte en håndfuld gæster med ønske om at sætte tænderne i deres heftigt afbildede morgenmad stå i kø en højhellig søndag for et par uger siden, hvor solen tittede frem og samtlige borde – både uden for og indenfor - var fuldt bookede. Vil du selv være en del af hypen eller bare finde ud af, om der er noget om snakken, så tjek disse fem steder, der med garanti bliver Insta-successer.
Far's Dreng
Foto: Fars Dreng Instagram (@fars.dreng)
Den nyåbnede café slog dørene op til familieforetagenet 13. maj. Bag caféen ved Kongens Nytorv står far og søn, og idéen er at skabe en oase med afslappet attitude og god mad. Helt simpelt. Tilsæt cocktails, bobler og et åbent køkken, og du har en succes. Populært er særligt deres morgenanretning med ristet rugbrød, avocado, æg og ost og de fine pizzaer.
Ny Adelgade 7, Kbh K
LÆS OGSÅ: 10 spisesteder i Købehavn: it-restauranterne, du skal prøve
Møller Kaffe og Køkken
Foto: Møller Kaffe & Køkken Instagram (@kaffeogkoekken)
De nyslåede brunch- og morgenmadslevenrandører i København står for at lægge materiale til en overvejende del af redaktionens Instagram-feed. Stedet er som før nævnt tæsekepopulært. Du vælger nemlig selv, hvordan din brunch skal sammensættes ud fra 22 komponenter, du kan stille din sult med. Her er alt fra tidens hotteste frugt til æg på flere måder. Simpelt og godt.
Nørrebrogade 160, Kbh N
LÆS OGSÅ: 9 ting, der afgør om du bør flytte sammen med din kæreste
Hija de Sánchez
Foto: Hija De Sanchez Instagram (@hijadesanchez)
Tacos trives virkelig godt i Danmark. Det mexicanske svar på hotdoggen skabte kø fra Torvehallerne og ud på cykelstierne, da Hija de Sánchez slog dørene op en søndag i midten af juni på en særligt heldig solskinsdag. Det er tidligere souschef på Noma, Rosio Sánchez, der står bag den nye tacovogn, og vi spår en instagramfrenzi på den baggrund!
Linnésgade 17, Kbh K
Mad & Kaffe
Foto: Mad & Kaffe Instagram (@madogkaffe)
Byg-selv-morgenmad er i høj kurs, og det er også lige, hvad byens bedste café 2015, kåret af AOK, Mad & Kaffe, tilbyder. Vælg frit fra oversigten, og nyd en god start på dagen på én af de mange pladser udenfor, hvis solen gider lege med. Måske, du synes adressen virker velkendt, så er det nok fordi, at den stedet indtil 1. april i år hed Kaffebaren.
Sønder Boulevard 68, Kbh V
LÆS OGSÅ: Guide: Her er byens bedste burgere
Istid
Foto: Istid Instagram (@istidkbh)
Når sommeren kommer, bliver du glad for at kende denne lille biks. Istid i Jægersborggade laver som de første og indtil videre eneste i Skandinavien is på flydende nitrogen, der har en temperatur på -196 grader! Der er ingen tilsætningsstoffer, men til gengæld masser af smag!
Jægersborggade 13, Kbh N
LÆS OGSÅ: 6 serier du skal se, hvis du har kærestesorger
LÆS OGSÅ: 19 festival fejl, du gerne må begå fordi det er festival og alle er fulde
LÆS OGSÅ: 19 grunde til at det er fantastisk at være mor