9 grunde til at besøge smukke Istrien i Kroatien

På tallerken nummer fire, som bliver sat foran mig i solnedgangen, ligger et stykke firkantet, hvidt fiskekød på en pude af trøffelcreme. Tjeneren præsenterer det højtideligt:

"This is giondorii with vegetables," siger han og skal til at skænke vin, men jeg afbryder: A-hvaffor-en fisk? "Det er skam bare en Saint Peter’s fish," forklarer han, og kroaten i vores selskab nikker indforstået.

Jeg er desorienteret. En Sankt Petersfisk? Den har jeg søreme aldrig hørt om. Men jeg tager til takke med forklaringen og sætter gaflen i det hvide kød. Det smager fremragende, især med den Malvazija-hvidvin, som tjeneren omhyggeligt har udvalgt dertil.

Det hele finder sted på en nydelig havvendt terrasse på øen Sveti Nikola, som ligger fem minutters sejlads fra den kroatiske halvø Istrien.

Restauranten hører til Isabella Island Resort, som ligger smukt integreret på øens skråninger med formidabel udsigt og snørklede trapper ned til klipper med solsenge. Solen farver omgivelserne, mens vi sætter fisken til livs – skær, ren, helt uden ben i. Næsten som hummerkød.

Jeg har nu forstået, at navnet ikke er en sær blanding af serbokroatisk og gammelromersk, men engelsk. Fiskens navn er John Dory. Et løjerligt navn til en fisk. Men det vigtigste er jo, at den smager som en mundfuld himmerige, og det gør den.

Fisken i stenen

Jeg har befundet mig i Kroatien i et par dage, og hvis der er noget, jeg allerede ved om landet, er det, at det til ethvert måltid kan byde på en udsøgt vin på den lokale drue, Malvazija. Hvidvine, bobler og dessertvine er delikate som få og trækker det bedste frem i de fisk og skaldyr, som tydeligvis er signaturretter for kysthotellerne her.

Frokost af egnens råvarer indtog vi i byen på den anden side af strædet, Porec. Ud over en nyere marina er den karakteriseret ved en old town, som visse steder er næsten 2.000 år gammel. Appetitten opbyggede jeg med en spadseretur i de snævre og lidt bredere gader, som ligger vinkelret på hinanden efter romersk byplanlægning. Finalen var den vanvittig smukke kirke, Eufrazijeva bazilika, som er så godt et eksempel på tidlig byzantinsk byggestil, at den figurerer hos Unesco som et bevaringsværdigt monument over fortiden.

En salig fred findes her. Foruden fascinerende efterladenskaber fra vores forfædre, for eksempel 1.500 år gamle stenmosaikker – blandt andet af fisken, som er ét af de tidligste kristne symboler. Måske er det en Sankt Petersfisk, jeg ser i de kønne sten? Det ligner, og vi diskuterer muligheden, men det kan ikke bekræftes.

Jordens indre

Mosaikkerne og den smagfulde middag er dog ikke de eneste fisk på programmet. Uden for Porec findes nemlig et sindrigt hulesystem dybt under jorden, og hernede lever de sjældne human fish, menneskefisk.

Nedstigningen er stejl og foregår ad trapper i et…ja, hul i jorden. Jeg tager nogle dybe indåndinger, fortrænger min klaustrofobi og fatter om gelænderet. Jeg skal se fisk, for det er det eneste sted i verden, de findes: i kalkstenshuler langs den østlige adriaterhavskyst.

Trapperne fører nedad, nedad, nedad til et smukt og stille hulesystem. Lader man sig sakke en smule agterud, kan man nyde den betagende stilhed helt for sig selv. Sælsomt og ensomt. Smukt.

Man passerer gennem fem kamre, og længere fremme når man til et sjette, som leder 66 meter lodret ned i jordens indre. Her kommer ingen ned, naturligvis, men blot det at kaste et blik ned i det sorte intet giver kuldegysninger.

Længst inde i hulen møder jeg dem – de nøgne, menneskelignende fisk med lange, blege kroppe og fire korte ben. De er blinde, for de lever hele deres liv i mørke. Hulepadden, som skabningen hedder, er den eneste art i sin slægt, Proteus, og det eneste europæiske hvirveldyr, der lever hele sit liv i huler uden lys (en troglobit).

Mødet er udramatisk, for de små fisk ligger ganske stille i deres pyt, og man kunne næsten tro, de ikke var levende.

LÆS OGSÅ: Disney-idyl og frodige vinmarker: 7 grunde til at besøge denne tyske by

Guld i mund

Oppe i lyset igen – man er en anelse lettet over at være sluppet helskindet ud af jordens indre – sætter vi kurs sydover til byen Pula, regionshovedstad i Istrien. Her gøres holdt ved et romersk amfiteater fra det første århundrede, som i dag er historisk kulisse for koncerter og andet i den dur.

På vejen falder samtalen atter på John Dory. Jeg er mystificeret af fisken med et navn, som smager af pirat, westernsherif eller gammel crooner. Men ikke af fisk. Et opslag på google forvirrer yderligere, for nu viser det sig, at ingen ved, hvordan fisken har fået det besynderlige navn.

Muligvis er det en afledning af det franske jaune (gul) og dorée (forgyldt)…men det kan lige så vel referere til en gammel middelalderbørnesang. Selv Jules Verne har en forklaring, nemlig at navnet er afledt af janitor, dørvogter, og refererer til apostlen Peter, som ifølge sagnet bragte fisken til Jesus på hans forlangende. Den sorte plet på hver side af dyret er Sankt Peters fingeraftryk, da han tog om den for at trække en guldmønt ud af dens gab. Hm…

Trange miner

Det imponerende amfiteater, Pulska Arena, som i dag ligger midt i byen med udsigt over havet, får os på andre tanker. Bygningen er blandt de seks største overlevende amfiteatre i verden og har et usædvanligt velbevaret ydre. Mod den blå himmel står de enorme buer imponerende smukt og i grel kontrast til de uhyrligheder, der har fundet sted her i tidernes morgen.

Man kan snildt bruge timer i den tidslomme, som et sådant bygningsværk er, eller måske slå sig ned ved én af de små kaffespots, som ligger rundt om det. Men vi skal videre. Op i højderne til middelalderbyen Labin, som for et par generationer siden var karakteriseret ved arbejdet i Istriens kulminer. På bymuseet får man en rundtur i en kunstig mine, som trods sin uægthed giver en klar fornemmelse af ufremkommelighed og et arbejdsliv afsondret fra frisk luft og muligheden for at strække sin krop.

Man forstår, at livet i kulminerne er en væsentlig del af byens sjæl. Vores guide bliver berørt, da hun beretter om livet under jorden og fortæller, at man har planer om at åbne ned til de ægte miner, så turister uforfalsket kan opleve den del af Labins historie.

LÆS OGSÅ: Tæt på Berlin og fuld af naturoplevelser: Her er 7 grunde til at besøge byen Neuruppin

Grimmest af alle

Labin tilbyder ud over smalle gader med dekorative belægninger af den slags, vi skandinaver falder pladask for, en skøn udsigt over byen Rabac og dens bugt med glitrende Adriaterhav. Lige til at kaste sig i.

Det er nøjagtig, hvad jeg gør, da vi rammer hotel Girandelli, som har alt, hvad man kan drømme om af komfort for både børnefamilien, det forelskede par og os, der bare ønsker lidt ro og skønhed – og selvfølgelig et godt glas vin til.

Til aften får vi serveret et så delikat stykke havaborre, at det nærmer sig kunst. Mit indre føles velsmurt med Omega 3-fedtsyrer, og ånden løftes af Malvazija-druen.

John Dory ser jeg ikke mere til, men glemme ham kan jeg ikke. Jeg har fundet ud af, at han faktisk er en af de grimmeste fisk på planeten. Og holder til i de fleste af verdens farvande, bortset fra i Østersøen – hvor vores lille selskab af danskere og en enkelt finne bor! Tilfælde? Det tror jeg ikke.

Der er noget med den fisk, som vil stå som et kulinarisk højdepunkt på min afstikker til Istrien. Besøger du dette fine hjørne af verden før eller siden, og møder du John Dory på spisekortet, jamen, så er valget enkelt.

Her er 9 grunde til at besøge halvøen Istrien

1. Smuk natur med udsigt

Udsigten fra bjergbyen Labin er eventyrlig, og i bugten nedenfor er vandet så klart som krystal.

2. Klart badevand

Bugten i Rabac har vand så klart, at det er svært ikke at kaste sig i det efter en dags sightseeing.

3. Uforglemmelige fisk

John Dory, også kaldet Sankt Petersfisk, er ikke så kendt i danske farvande. Men kommer du til Kroatien, må du ikke snyde dig selv for dette herlige stykke fisk.

4. Smalle stræder og lokal vin

Labins smalle stræder er svale og hyggelige, og her kan du købe både den lokale vin, Malvazija, og udsædvanligt lækker olivenolie fra lundene i lavlandet.

5. Tag på "ø-hop"

Porec ligger på vestsiden af halvøen Istrien. Fra byen kommer du nemt med båden til den lille ø Sveti Nikola, hvor du kan nyde fantastiske solnedgange over havet.

6. Underjordiske huler

Hulesystemet Baredine dybt under jorden er et fascinerende bekendtskab, ikke mindst på grund af de særlige blinde, hudfarvede fisk, der lever her.

7. Bazilika på Verdensarvlisten

Den smukke romersk-katolske Eufrazijeva bazilika i Porec er på Unescos Verdensarvsliste.

8. Historisk amfiteater

Det mægtige amfiteater i Pula har et utrolig velbevaret ydre. Det har samme størrelse som amfiteatret i Verona, som til gengæld har et velbevaret indre. Kunne man lægge de to bygningsværker oven i hinanden, ville man få et stort set intakt amfiteater.

9. Klokketårn med udsigt

Klokketårnet i Eufrazijeva bazilika i Porec er imponerende i sig selv og tilbyder desuden en fin udsigt over den lille gamle by.

Så valget er helt enkelt.