Hvert år frygter Stephanie at sidde alene nytårsaften: ”Hvorfor er festen så lukket?”
Stephanie Starpov frygter nytårsaften. I modsætning til mange andre har hun ikke en fast vennegruppe at fejre aftenen med, og derfor ender hun ofte for sig selv. I denne klumme opfordrer hun folk til at åbne deres fester, så færre skal sidde alene på årets sidste aften.
Happy new year, happy new year…
Nytårsaften. En aften, som mange ser frem til med forventning og som fejres med venner. Men for mig er nytårsaften den sværeste aften.
Ikke fordi jeg ikke ved, om min kjole skal være med pailletter eller glimmer. Årsagen er en helt anden. Lad mig fortælle dig, hvorfor nytårsaften gør mig trist.
Da jeg var ung, var det altid hos mig, der var middag og fest, og hvert år var vi altid 20-25 mennesker samlet. Alle var velkomne. Ingen skulle sidde alene, så venners venner og gæster var også velkomne. Ikke fordi jeg havde meget plads, men hjerterummet var stort, og der kunne altid presses et par ekstra stole ind. Sådan var det i mange år.
Men jeg fik nogle fysiske skavanker, og derfor havde jeg ikke længere overskud og kræfter til at invitere. Mine venner fandt andre at holde nytår med. Alle spredtes og fandt nye arrangementer, og lige siden dengang har jeg være den, der måtte spørge andre, om der var nogen, der ville holde nytår med mig.
Og siden jeg har fejret nytår med mange forskellige. Hvert eneste år. Hvor der var plads og omstændighederne passede, og det var ikke alle steder. Så hvert år har jeg skullet finde modet til at spørge.
Nogle har sagt ja, og så er aftalen blevet ændret. Eller glemt. Nogle gange troede jeg, at nu havde vi en tradition for at holde sammen, men så alligevel ikke. Næste år lod det sig ikke gøre. Næsten alle, jeg kender, holder nytår med deres faste vennepar eller vennegrupper, og der er ikke plads til flere. Tilsyneladende.
Hvert år, når tiden nærmer sig, er det forbundet med stress over at skulle spørge rundt igen. Sidste år forsøgte jeg at fortælle om, at jeg ikke havde nogen at dele aftenen med. Men ingen inviterede mig indenfor, selvom jeg åbnede op og fortalte, hvor sårbart det var. Jeg ved ikke, om I kan forestille jer, hvor nas det gør. Det gør ondt bare at skrive om det.
Det, jeg oftest får at vide, når jeg spørger, er, at de allerede har en aftale, men at de håber, at jeg finder nogen, der kan. Jeg tror ikke, at mine venner tænker over, hvor ensomt nytåret kan være hvert år, for de har jo deres aften på plads.
Men mit største nytårsønske er at blive inviteret. At have nogen at være sammen med. Ikke at skulle have ondt i maven, længe inden nytår. Jeg har venner, så jeg tror ikke, at nogen af dem forestiller sig, at jeg kan føle mig ensom på årets sidste aften.
Jeg får lyst til at spørge, jer der læser med: Hvorfor er nytårsaften så lukket en fest? Hvorfor inviterer vi ikke andre med? Byder indenfor? Det undrer mig.
Hvert år, når tiden nærmer sig, overvejer jeg at tage på hotel. Tage væk. Hellere dét end at sidde i min stue, når rådhusklokkerne bimler det nye år ind. Men hvem er det, jeg prøver at narre? Jeg føler mig ensom.
Annonse
Helt alene er jeg dog ikke. Jeg har en partner, så vi er alene sammen. Hvert år taler vi om, hvorfor den lukkede fest ikke inkluderer os. Vi er tilforladelige og rart selskab. Bidrager til festen og giver en hånd med. Vi danser også gerne.
Derfor vil jeg gerne komme med en opfordring: Hvis du er en af dem, som holder en lukket fest, så spørg, hvad dine venner skal. Og hvis de ikke har planer, og du har plads til en ekstra, så spørg, om de vil med. Det gør en kæmpe forskel at blive spurgt. At blive inviteret. Spørg også dem, du ikke regner med, skal sidde alene. Det kunne jo vise sig, at det forholder sig anderledes, end du tror.
Det kan føles som et tabu ikke at have planer, så tænk, hvis vi kunne drage mere omsorg for hinanden?
Måske tænker du, at jeg bør tage ansvar for mit eget nytår – og det skal jeg selvfølgelig. Eller at det da er fint at sidde alene. Men tænker du mon sådan, fordi du altid selv har dit nytårsarrangement i kalenderen? Fordi du altid har nogen at fejre det med?
Igen i år fandt jeg modet til at spørge. Jeg var tidligt ude. Jeg fik et ja. Vi har derfor et sted at holde nytår, og så snart det kom på plads, bredte lettelsen sig i min krop. En fysisk og mental lettelse. Nu kan jeg glæde mig, og jeg kan finde glimmerkjolen frem. Den glimter altså bare flottere, når den er i andres selskab.
Til jer, som skal sidde alene: Et kærligt godt nytår til jer. Og selvfølgelig til alle jer andre også.
Happy new year, happy new year…
