Alexander Kølpins bedste sommer fandt sted, da han var 12

Hvilken sommer er den første, du tænker på?

– Jeg er heldig, for jeg har mange gode somre at vælge i mellem, men der er særligt én, som var skelsættende. Den fandt sted, da jeg var 12 år, hvor mine forældre forærede mig mit livs vildeste eventyr.

Hvad skete der?

– Mine forældre havde planlagt en ferie til Grækenland med to andre vennepar og deres børn. Vi var en blandet flok på 15 mennesker, og ungerne var mellem to og 12 år. Og selv om det lyder omstændeligt, så var det hele meget let og utvungent. Første aften blev vi indlogeret på et hotel i Athen. Der fik alle børnene instrukser om at hugge alt, hvad der var af lagener og dynebetræk på værelserne. Sent om aftenen stak vi af ud af vinduet og tog til havnen i Piræus med vores gods. Der ventede en lille fragtbåd, der sejlede os til den lille ø Sifnos. Det hele virkede så impulsivt og eventyrligt, men mine forældre havde planlagt det hele omhyggeligt.

Hvordan var øen?

– Den var totalt primitiv og blottet for turister. Der var en lille bitte brønd og en lokal taverna, der hvor vi var. Intet andet. Ud af de lagener, vi havde taget med, og de stolper og pinde, vi kunne finde, lavede vi interimistiske telte, og der boede vi så i fire uger. Intet var velkendt, alt var nyt, men alligevel var jeg ikke bange eller utryg. Det føltes bare magisk. Vi boede tæt sammen, og ungerne fik lov til nærmest at være nøgne fra morgen til aften. Vi drak friskmalket mælk, så den lokale bonde slagte den ko, vi siden skulle spise og fik alle vores måltider på den lille taverna, der bare serverede lokale gode retter. Det hele var enkelt og ukompliceret.

Hvorfor havde jeres forældre planlagt en så uplanlagt ferie?

– De ville hive os ud af den daglige trummerum og vise os, at der er mange måder at leve på. Og så gav det os jo også en intuitiv erkendelse af, at jo færre ting, du omgiver dig med, jo mindre har du brug for. Jeg kan sagtens relatere til det, de gjorde i dag, hvor jeg selv har børn. Jeg foretrækker også, at de bliver mindet om det ukomplicerede, friere liv, som er langt nemmere at realisere om sommeren.

Hvad gjorde sommeren særlig?

– Det intime samvær. Vi prøvede at være en storfamilie, hvor alle var der for alle. Det var en hel måned, hvor vi levede ekstremt primitivt, og det fungerede bare. Det tager man med sig. Det og så de der markante indre billeder. Slagtningen af koen, og hvor meget blod, der var. Eller da en af de andre børn sov ovenpå en skorpion og heldigvis slap med en gedigen forskrækkelse.

Hvor I livet stod du selv på det tidspunkt?

– Jeg var jo bare en knægt. Jeg var umiddelbar og sugede det hele til mig, men jeg reflekterede ikke over, hvor vild en oplevelse, det egentlig var. Jeg kunne bare være i det. Jeg tænkte ikke i kronologi eller udvikling, men sommeren gjorde mig bevidst om, at der altid er en alternativ måde at gøre tingene på. Det anderledes er ikke farligt eller svært. Det lærte mine forældre mig. Om du tager på telttur eller femstjernet hotel, så husker du den fortælling, som oplevelsen efterlader i dig. Det handler altid om at skabe de rigtige rammer, som minderne kan vokse i.

Hvad er eventyrligt for dig i dag?

– Når den vanlige komfort bliver sat på en prøve. Tidslommer uden wifi og tv, hvor jeg kan komme tættere på naturens elementer. Når der er en besværlighed knyttet til rejsen. Som at køre i tog i stedet for at flyve. Det eventyrlige element sætter ind, når farten sættes ned, og det hele bliver mere langsommeligt og mindre bekvemt.

Du ejer luksushoteller og tilbyder masser af bekvemmelighed. Kunne du finde på at facilitere eventyrture i fremtiden med mindre luksus og mere vildskab?

– Jeg er æstetiker til fingerspidserne. Så det primitive skulle i mit univers altid have en elegant dimension som highend-telte i vildmarken eller en gourmetkok til at lave maden. Hvis jeg skulle genskabe den sommeroplevelse, mine forældre skabte, skulle den også have mit personlige aftryk.

Du fremhæver en sommer, der rummede en særlig frihed. Kan du selv holde fri om sommeren, med det job du har i dag?

– Overhovedet ikke. Officielt har jeg et par uger, hvor jeg ikke skal regnes med i ligningen, men i praksis kan jeg aldrig holde helt fri. Som hotelejer kan du ikke bare trække stikket i højsæsonen og sige: “Hej hej, vi ses om tre uger – dækker I lige hinanden ind?” Så mindet om Grækenland er i høj grad også mindet om en sorgløs tid uden forpligtelser, der hverken kan eller skal komme igen.