Amalie designer det måske mest intime smykke, en kvinde overhovedet kan få lavet

Idéen opstod, fordi en veninde skulle udstille nogle øreringe og derfor ville lave gipsafstøbninger af et øre. Da Amalie stod med pakken med afstøbningsmaterialet i hånden, lagde hun mærke til, at der stod, at det var til intimt brug.

– Det gav mig den tanke, at det kunne være rigtig sjovt at prøve at lave en afstøbning af min coño. Coño kalder jeg det, fordi det betyder fisse på spansk, hvor det er lidt et hårdt ord. Men mange danskere kommer til at udtale det "konjo", og så synes jeg bare, at det lyder så fint og flot, siger smykkedesigner Amalie Grauengaard, da ALT.dk ringer til hende for at få en snak om hendes meget personlige smykker.

For når Amalie laver smykker, består aftrykket i sølvet af et unikt mønster fra en særlig del af kvindekroppen, som de færreste måske ville tænke var et oplagt motiv.

– Jeg havde før snakket med en god kollega om, at smykkeproduktion nogle gange var lidt kedeligt, og om hvordan vi kunne inddrage brugeren af vores smykker i selve tilblivelsen. Og så fik jeg idéen om, at jeg kunne lave et smykke ud fra afstøbningen af min vagina. Først var min tanke, at jeg måske kunne skalere den mindre, men så fandt jeg ud af dét her med at tage et lille udsnit af selve afstøbningen, som jeg så laver et sølvsmykke ud af, forklarer hun.

Coño-smykkerne består altså af en lille sølvafstøbning, der kun afbilleder et lille udsnit af din vagina, og det er derfor ikke tydeligt for andre, hvad smykket er, og hvor det kommer fra – medmindre man selv vælger at fortælle historien.

Og noget tyder på, at folk gerne vil fortælle. For da Amalie først fik idéen for fem år siden, var det primært hendes veninder, der agerede "prøvekaniner", men de seneste to år er mange flere kvinder begyndt at efterspørge de intime smykker, og smykkedesigneren er begyndt at afholde "afstøbningsaftener" flere gange om ugen.

– I forrige weekend var jeg både til en 20-års fødselsdag i Sydsjælland, hvor der var piger ned til 17 år, der fik det lavet, og så var jeg til en 52-års fødselsdag, så det er alt fra de helt unge piger til de ældre kvinder. Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan sætte en type på det. Men da jeg startede, havde jeg nok ikke troet, at jeg skulle ud til en fødselsdag hos lidt fine fruer, der havde minkpels hængende i entreen, griner hun.

En større mening

Projektet var egentlig mest tænkt som et personligt smykkeprojekt, men det har vist sig at stikke følelsesmæssigt dybere, end Amalie lige havde regnet med.

– I begyndelsen var mit fokus at skabe et mere personligt smykke, men da jeg afholdt min første "afstøbningsaften", var der en kvinde, der lige pludselig blev lidt ked af det. Hun fortalte så, at det var ret vildt for hende at sidde dér, fordi hun nogle måneder forinden havde været til en forundersøgelse, fordi hun gerne ville have opereret sine kønsdele mindre. Men operationen er meget risikofyldt, så hun var nået frem til, at hun nok havde det bedre med at prøve at finde ud af, hvad det var, der gjorde, at hun følte så meget skam, og hvordan hun kunne få det bedre med sig selv.

– Det var faktisk dér, det gik op for mig, at det her projekt handler om mere end "bare" at lave et personligt smykke. Det er blevet endnu vigtigere for mig nu, for hvis jeg kan hjælpe bare én kvinde eller pige til at synes bedre om deres underliv og føle mindre skam, så giver det mening for mig. Så det er ligesom blevet mit take på det: At ville oplyse om forskellighed.

Derfor har Amalie Grauengaard valgt at udstille flere af sine smykker og afstøbningsforme, og her er det gået op for hende, at det ikke kun er kvinder, som kan have brug for mere oplysning om det kvindelige kønsorgan.

– Jeg støder virkelig tit på kvinder, som har det vildt stramt med deres underliv, fordi de føler, at de ser forkerte ud. Men når jeg har haft afstøbningerne udstillet, har der også været tankevækkende kommentarer fra unge fyre. Så sent som i weekenden var der nogle drenge hjemme hos mig for at se afstøbningerne, og så pegede de på dem og sagde ting som: "det må være en tyk pige, der har fået lavet den" eller "det må være en gammel kvinde". Det er så vildt, at det er sådan, fordi det udelukkende var unge piger, der havde fået lavet de her afstøbninger. Jeg ved godt, at jeg har ramt noget i tidsånden med det her, fordi det er mega "hipt" at lave sådan nogle ting, men jeg tror også bare, at det er så vigtigt, fordi vi netop stadig er lidt bagud, når det handler om at forstå og omfavne den kvindelige anatomi, siger hun.

Fornemmer hver enkelt person

Man kan få lavet det personlige vagina-smykke i Amalie Gruengaards studie, eller også kan man bestille et besøg fra hende i ens eget private hjem eller som et indslag under en festlighed begivenhed.

– Det foregår sådan, at man sidder på en stol med en skål foran sig. I den er der noget alginat, som også er det, tandlægerne bruger til at støbe tænder. Så sætter man sig ned på skålen, hvor der bliver lavet en form af vaginaen, som jeg hælder gips ned i senere. Man skal kun sidde med skålen i fire minutter, og der er ret mange, der bliver overraskede over, hvor hurtigt det går – og også over, at jeg ikke skal ned og rode eller "gøre noget". Det, tror jeg, gør det nemmere for nogen at forholde sig til det.

Hvis Amalie fornemmer, at hun er ude hos en person, der måske har det lidt svært med sit underliv og har brug for at komme ud over det, sidder hun for det meste og snakker lidt med personen over en kop te.

– Det er også det, der er det sjove ved det: At jeg prøver at fornemme stemningen og hver enkelt person, og så får jeg på en eller anden måde samlet på de her historier. Når jeg tager afstøbningen med hjem, spørger jeg altid, om jeg må lave to, så jeg har en til at udstille. Det må jeg næsten hver gang. Og så laver jeg et smykke, hvis man ønsker det, forklarer hun.

Feminisme – ikke provokation

Det er som udgangspunkt Amalie selv, der vælger et lille sted på afstøbningen med sit kunstneriske øjne, hvor hun tænker, at der kan laves et flot aftryk, som bliver til selve smykket.

Men der gik faktisk lang tid, før Amalie Grauengaard turde lave en Instagram-konto og gøre sin produktion "officiel". Det var en underviser, der opfordrede hende til det og sagde: "Nu gør du det!"

– I starten var jeg faktisk rigtig bange for at blive sat i en eller anden bås som superfeminist eller én, der ville provokere for provokationen skyld, og jeg var måske ikke så oplyst om feminisme. Man hører bare så mange negative historier og om nogle ekstreme tilfælde, og jeg var så bange for at falde ind i den kategori. Jeg tror også, at der er dem, som ikke kender mig, som måske tænker de ting. Der var eksempelvis en, jeg ikke kendte, der stoppede mig i byen og ville høre, om jeg havde lange hår under armene, eller om jeg var fribløder og sådan nogle ting, griner hun lidt forsigtigt.

– Men for mig er feminisme jo, at der skal være plads til alle mænd og kvinder, lige rettigheder, og at vi skal acceptere hinanden, som vi er. Det er også sjovt for mig, fordi jeg nu er ude hos nogle, som meget aktivt dyrker feminismen på forskellige måder, hvor de kan slynge alle mulige facts ud, som jeg ikke var bekendt med, så er det også ret fint – på den måde bliver jeg også lidt oplyst.

Grænseoverskridende henvendelser

Blandt de mindre heldige beskeder, som Amalie har modtaget, er beskeder fra især spanske mænd, der vil vide, hvordan hun har lavet afstøbningerne, eller om de må købe nogen – spurgt med undertoner, som hun tager afstand fra.

– I de beskeder bliver det til noget seksuelt, hvilket det jo slet ikke er for mig! Netop fordi det bliver lavet i gips og er meget klinisk, bliver det for mig noget mere yndigt, som er lavet i et fint og lyst materiale. Folk må virkelig ligge dét i det, de vil. Det skal jeg ikke være dommer over. Men nogle gange kan jeg blive lidt ked af det, hvis det bliver sådan noget seksuelt, fordi for mig er det jo bare en del af kvindekroppen, som er lige så naturlig som alt muligt andet på kroppen, lyder det fra den 23-årige smykkedesigner.

Så det handler ikke om at provokere?

– Nej, men jeg synes, at der er noget fedt i en kreativ proces, der ligger på grænsen. Hvis jeg "bare" lavede en flot, lille ørering uden nogen større betydning end æstetikken, havde der nok ikke været så mange, der syntes, at det var spændende. Og jeg kan også godt lide, at der er en historie bag det, jeg laver, siger hun.

– Der har for eksempel lige været en kvinde, som har skrevet til mig, at hun føler, at det har været en rejse, hun har været på sammen med mig. Jeg tog hjem til hende og fik lavet en afstøbning, og hun fortalte mig, at da hun var yngre, sad hun faktisk og tænkte på, hvordan hun lige kunne klippe sin kønslæbe af, så den blev mindre - ja, det er ret vildt - men at hun i dette forløb med afstøbningen og en halskæde lige pludselig er begyndt at føle, at det ser helt fint ud. At oplevelsen var en gave og lidt en åbenbaring for hende at nå dertil. For hun havde faktisk aldrig troet, at hun kunne nå derhen.

For Amalie Grauengaard startede det hele faktisk også som en udfordring til sig selv. For da hun stod med den pakke gips, som veninden skulle støbe ører af, kunne Amalie heller ikke selv forlige sig med det, hun så forneden.

– I bund og grund og helt inderst inde har jeg også haft det ret skidt med, hvordan jeg så ud. Jeg har altid syntes, at mine kønslæber var lidt for store og sådan nogle ting. Så det her har også været en ret fin healingproces for mig selv, fordi jeg er MEGET afslappet omkring det nu. Nu viser jeg min afstøbning frem, når jeg er ude, og så fortæller jeg nogle små historier og oplevelser om, hvordan jeg selv har haft det. At når jeg var i bad i svømmehallen, så stod jeg altid ind mod væggen med underlivet, fordi der ikke rigtig var nogen, der måtte se det.

Og det er også den betydning, hun håber, at hendes smykker kan få for andre kvinder, så de kan være med til at nedbryde et overset tabu i samfundet om skam og skyld.

– Mange kvinder og piger går og føler, at de ser forkerte ud, selvom det netop er så naturligt. Det er sjældent, at man møder en vagina, som ikke har nogle indre kønslæber, der syner, men mange føler, at de er forkerte og forsøger faktisk at få opereret dem væk. Fordi vi ikke er oplyste nok om, hvordan virkeligheden ser ud. Modsat en penis, der hænger ud af kroppen, skal man med en vagina ligesom ned og kigge, hvis man rigtig skal se, hvad der foregår dernede. Og det er bare ret vildt, at vi lever i år 2018, og der stadig er kvinder, der kan føle, at de ser forkerte ud, lyder det Amalie Grauengaard.

Om Amalie Grauengaard, 23 år

• Selvlært smykkedesigner.
• Har taget forskellige kreative skoleophold og er netop startet på Accessory Linjen på Kolding Designskole.
• Læs mere på hjemmesiden amaliegrauengaard.dk, hvorfra hun sælger sine vagina-smykker, som hun kalder Coño Jewelry – eller følg hende på Instragram: Conjo_jewelry

Andre populære smykker med intime kropsdele:

Hyldest til mødre

Det Stockholm-baserede smykkemærke All Blue lancerede i 2017 kollektionen Mother med smykker formet som en livmoder med æggestokke, hvilket de kalder en hyldest til kvinden.

#gullvagina: Guldsmykke af en vagina 

I Norge fik en Facebook-kampagne af intimhygiejnemærket Asan i november 2016 stor opmærksomhed. Her lavede de hashtagget #frethevajayjay ("vajayjay" står for vagina, red.), hvor de samtidig promoverede en vaginahalskæde fra smykkefirmaet Ilda design. 

Kampagnen var foranlediget af to kvinder bag Norges største podcast på det tidspunkt, Tusvik og Tønne, der var trætte af, at kvinder ikke er stolte af deres vaginaer. Smykket blev så stort et hit, at det fik sit eget hashtag #gullvagina.

Sangeren Ke$has design: Penis på smykker

Den populære, amerikanske sanger Ke$ha designede i 2013 en smykkeserie til kvinder, kaldet "Grow a Pear", hvor der var penisfigurer på smykkerne. Smykket blev udsolgt få dage efter lanceringen.

#vaginanails

I 2017 kunne medier som Mirror, Mashable og Buzzfeed berette om en trend inden for neglekunst, hvor kvinder fik udformet mønstre, som forestiller vaginaer.