22-årige Amalie: Hvorfor har folk et problem med to piger, der går hjem sammen fra byen?

– Det var en episode på Nørrebrogade. Den pige, jeg så på daværende tidspunkt, og jeg gik ud fra en bar og skulle hjem til mig. Vi kom gående hen ad fortovet, imens vi gik og holdt om hinanden. Vi gik forbi to-tre mænd, som stod og hang lidt på gadehjørnet. Da vi skulle forbi dem, kiggede den ene mand meget vredt på os, og kom gående lidt truende frem mod os, imens han lavede grimasser, der viste hans afsky. Og det blev han ved med. Da vi var gået forbi, råbte han et eller andet, jeg ikke hørte. Vi valgte at kigge vredt på ham, og så gik vi videre. Vi gjorde ikke andet end at holde om hinanden som så mange andre par på vej hjem fra bar på Nørrebrogade. Men der kan åbenbart godt være mennesker på gaden om natten, som ikke lige synes, det er helt fair og cool, når to piger er på vej hjem sammen.

Sådan fortæller Amalie Wessel på 22 år. Hun er blogger, og læser på Københavns Universitet, og så er hun en del af kampagnen ”Trygt Natteliv i København”, der er sat i gang af Københavns Kommune.

Kampagnen tager afsæt i tal, der viser, at hver fjerde ung i København har oplevet at føle sig diskrimineret, og at omkring halvdelen af de ubehagelige hændelser sker i nattelivet. Og det kender Amalie alt til. For det er netop ud på de sene nattetimer, at hun har oplevet grænseoverskridende adfærd fra andre.

– Jeg oplever, at mennesker i nattelivet måske føler en eller anden magt eller nærmest føler, at det er mere tilladt at være et usselt menneske, fordi det sker i nattens mørke. Jeg har aldrig oplevet, at nogen i dagtimerne på en cafe eller noget som helst sted i København har været ubehagelige, fordi jeg har kysset med nogen eller holdt i hånd med nogen. Det har jeg aldrig nogensinde oplevet. Men i nattelivet oplever jeg helt vildt mange ubehagelige tilnærmelser, som tager afsæt i min seksualitet.

København som safe haven 

Og Amalie er ikke alene om at føle sig angrebet på grund af sin seksualitet. Tal fra undersøgelsen viser, at 10 procent af de diskriminerede oplever, at de ubehagelige hændelser sker på grund af det køn, de er tiltrukket af.

Forperson for LGBT Danmark, Peder Holk Svendsen, nikker genkendende til problemet.

– Det er ikke unormalt at blive råbt ad, spyttet på og skubbet til i nattelivet, fordi andre bliver stødt eller provokeret af ens seksualitet eller levevis, fortæller forpersonen, der understreger, at den væmmelige oplevelse kan give offeret ar for livet.

– Det skaber jo en mindre traumatisk oplevelse for rigtig mange. Det er en generel følelse af utryghed og ubehag. Det skaber usikkerhed, hvis man ikke ved, om man kan komme helskindet hjem, eller om man bliver antastet, når man er i byen og skal have en hyggelig aften, siger Peder Holk Svendsen og tilføjer, at mange homoseksuelle decideret undgår visse klubber og barer, fordi de er bange for at havne i en ubehagelig situation.

– Det er strengt taget et problem, hvis man kun kan tage i byen på eksempelvis homobarer. I København er der flere homobarer eller LGBT-relaterede barer end i resten af landet, og det er lidt et safe haven at komme til, hvis man kommer fra de mindre byer. Og det betyder faktisk utrolig meget, at du kan slappe af, når du er ude. Fordi du går ud for at more dig, have det sjovt socialt med venner og bekendte, og folk, du måske ikke har mødt, på en god måde, hvor du altid helst skal komme hjem i et helt stykke.

En befrielse med hjælp

Dengang på Nørrebrogade sagde Amalie ikke noget til manden, der fulgte efter hende og hendes daværende kærlighed. For det kan være svært at sige fra i situationen, fortæller hun.

–Når jeg har oplevet folk sige eller gøre ting, som er upassende, på grund af min seksualitet, så har jeg mange gange ikke rigtig gjort noget ved det. Og i virkeligheden burde man for eksempel sige det til bartenderen eller en vagt og gøre opmærksom på, at der er nogen, der opfører sig ubehageligt. For man skal ikke finde sig i hvad som helst. Og jeg tror, at jo mere vi lader være med at sige noget, når det sker, jo mere lader man opførslen passere, og så bliver det også på en eller anden måde accepteret, når der ikke bliver gjort noget ved det, siger Amalie Wessel.

Det er blevet tydeligt for Amalie Wessel, at der er mennesker, der kigger mere, når det er to kvinder der kysser, end når det er en mand og en kvinde. Og især i nattelivet går det ikke ubemærket hen. Foto: Privat 

Og noget tyder på, at der er lang vej igen.  For ét er, at det kan være svært for offeret at sige fra i situationen. Noget andet er at overvære en ubehagelig situation og så gribe ind. Tal fra undersøgelsen viser nemlig, at det kun er i omkring 30 procent af tilfældene, at der gribes ind fra omverdenen, og det er særligt dette problem, Amalie håber på at kunne gøre op med ved at deltage aktivt i kommunens nye kampagne.

– Jeg håber, at kampagnen vil betyde, at man tænker mere over, at man også selv har et ansvar for at sige noget, når der sker noget, der ikke er okay. Og så håber jeg også, at flere heteroseksuelle vil sige fra, for det kunne være en befrielse, hvis det ikke altid var LGBT-mennesker, der selv skal stå og råbe, at de vil behandles ordentligt. Det kunne være meget fedt, hvis der på et tidspunkt også kom nogle heteroseksuelle og sagde ”hvad fanden har I gang i? Vi skal alle sammen have lov til at være her”.