Amanda Jacobsen svindlede for 132 mio.

Tidligere på året fik 45-årige Amanda Jacobsen sin dom. Omkring 132 millioner kroner har hun bedraget sig til fra sin schweiziske arbejdsgiver Gate Gourmet. På helt simpel vis overførte hun fra efteråret 2008 og to år frem drypvis pengene fra firmakonti til sin egen konto. Da hun i februar 2011 tilstod bedrageri og dokumentfalsk, mistede hun alt. Ikke kun familiens palæ på Vedbæk Strandvej, smykkerne, bilerne og sin værdighed. Hun mistede også sin mand, som begik selvmord på en byggeplads i Bruxelles den 26. februar 2011. I samme sekund mistede hendes to drenge på i dag 11 og 12 år deres far.

Amanda Jacobsens historie handler om korruption på topniveau. Den indeholder mange flere mellemregninger og nuancer, end det fokus danske medier tidligere har lagt på sagen. Amanda Jacobsen er skyldig og klar til at tage sin straf. Hun har svindlet og bedraget og erkender alt, men hun forklarer også, at hun ikke var alene, og at én af hendes chefer fik en bid af kagen. Da jeg møder Amanda Jacobsen i hendes lille lejlighed et sted på Sjælland, har hun endnu ikke fået sin dom. Det er endnu usikkert, hvor mange år hun vil få bag tremmer, og hvor længe hendes børn skal undvære deres mor.

− Det æder mig indefra. Forældres helligste rolle er at beskytte deres børn, og jeg har smidt mine børn for ulvene. Jeg har sat dem i en meget sårbar situation, hvor alle kan misbruge det, deres mor har gjort, imod dem. Jeg kan ikke være i deres liv. Jeg kan ikke kysse dem godnat eller trøste dem, hvis de slår sig.

Der er ingen løsning på, hvor børnene skal være, mens Amanda Jacobsen afsoner sin straf. Det er ikke besluttet, om de skal på en institution, i plejefamilie, eller om de kan få en familieordning, hvor børnene kan afsone sammen med deres mor.

− Jeg føler mig meget skyldig over hele situationen. Hver gang jeg kigger på børnene, føler jeg skyld. Deres far har begået selvmord, og en far får man ikke igen. Det har været grotesk og hårdt, men børnene har hjulpet mig med deres ubetingede og uendelige kærlighed. Min yngste søn har sagt til mig "Det skal nok gå mor. Vi tre holder sammen. Og vi venter på dig".

"Det var bare for nemt"

I 2003 forfalsker Amanda Jacobsen sit cv. Hun piller sine småjobs og ikke særlig imponerende erfaringer ud og skriver ind, at hun har haft et studiejob i 12 år hos det anerkendte konsulentbureau McKinsey. Med det i hånden får hun et job som finance manager i Gate Gourmet Denmark – et dansk datterselskab til et af verdens største fly catering virksomheder. På trods af, at hun kun på papiret har erfaringerne til at håndtere det nye job, stryger hun hurtigt til tops i virksomheden og bliver til sidst direktør for Gate Gourmet Northern Europe. Ikke mindst på grund af et meget tæt venskabeligt forhold til direktøren for det hele: belgieren Guy Dubois[1].

− Jeg var i et meget korrupt miljø, hvor man gjorde mange ting forkert. Jeg fik ordrer til at gøre ulovlige ting. At tage pengene var for nemt. Jeg havde haft muligheden hele tiden, men pludselig blev fristelsen for stor. Det startede småt med nogle 100.000 kroner. Da jeg tog dem i slutningen af 2008, brugte jeg dem ikke med det samme.

I 2009 køber Amanda Jacobsen og hendes mand Jesper Nyholm Jacobsen et hus på Vedbæk Strandvej til 13 millioner kroner. Efterfølgende bliver huset renoveret for yderligere 60 millioner kroner. Deres indkomst dækker langt fra de stigende regninger fra opbygningen, og Amanda føler sig nødsaget til at stikke fingrene endnu længere ned i Gate Gourmets kagedåse.

− Ingen opdagede det. Jeg faldt ind i en underlig cirkel, hvor jo mere jeg tog, desto mere ulykkelig blev jeg, og så tog jeg endnu mere. På et tidspunkt var vores forbrug så højt, at det var umuligt for os at overskue det. Vi betalte over 100.000 kroner om måneden for vagter ved huset, fordi vi havde haft indbrud. Så var der gartner og rengøring. Vi kunne ikke skrue ned for det. Jeg har ingen undskyldning. Jeg har ikke haft spillegæld eller andet. Min eneste undskyldning er, at det bare var for nemt, og så blev jeg fanget af situationen.

I foråret 2010 bliver svindelen for meget for Amanda Jacobsen, og hun beslutter at forlade Gate Gourmet, men hun føler ikke, at hun bare kan sige op. Hun ved for meget, hendes fingre er beskidte, og hun er bange for, at virksomheden vil opfatte hende som en trussel. Det tætte forhold til chefen Guy Dubois er også en hæmsko. Først mellem jul og nytår 2010 tager Amanda den endelige beslutning, og i januar fortæller hun om svindelen til sin mand.

− Jeg fortalte ham alt. Han lyttede og var stille og gik så en tur med hunden. Da han kom tilbage, sagde han, at vi nok skulle komme igennem det. "Vi er gift på godt og ondt. Vi har haft nogle gode år, nu gør det ondt, så skal vi stå sammen." Han var utrolig sød. Men jeg kunne mærke, at det var hårdt for ham. Især da det kom ud i medierne, og hans familie fik det at vide.

Den 26. januar 2011 siger Amanda Jacobsen sit job op. Hun hyrer straks en advokat og fortæller ledelsen i moderselskabet Gategroup, hvad hun har gjort.

− Jeg troede, at det bedste ville være at lægge alle kortene på bordet og give alt tilbage igen. Jeg havde mange dyre ting, og jeg troede, at det kunne blive solgt, så Gate Gourmet kunne få en stor del af pengene igen. Jeg skrev også under på et stort gældsbrev. Jeg troede, at vi ville komme ud af det med tøjet på kroppen, og så ville vi starte på en frisk et andet sted.

Amanda og Jesper Jacobsen skriver begge under på en aftale med Gategroup, hvor alle forpligter sig til at holde Amandas svindel hemmeligt. Ingen er interesseret i, at bedrageriet når medierne eller politiet, så det bliver tydeligt, at ledelsen ikke har styr på økonomien i selskabet.

Selvmord

I den følgende periode undersøger revisionsselskabet BDO Amanda Jacobsens svindel, og familien er derfor nødt til at blive i Schweiz, hvor Amanda skal stå til rådighed for spørgsmål. Hun giver også sit pas til Gategroup for at vise sin samarbejdsvillighed. I oktober 2010 var familien flyttet til Schweiz, for at Amanda Jacobsen kunne arbejde på Gate Gourmets hovedkontor. Da virksomheden den 23. februar 2011 på trods af tavshedsaftalen udsender en fondsbørsmeddelelse om bedrageriet, går der ikke langt tid, før danske journalister opsnuser Amandas centrale rolle og belejrer familien Jacobsens hjem uden for Zürich. I forvejen holder store karseklippede mænd helt åbenlyst øje med huset. Familien flytter derfor ind på et lille hotelværelse tæt på drengenes skole, men det hele bliver for meget for Jesper Jacobsen, og to dage efter pakker han en taske og tager de to sønner med til Bruxelles, hvor de kan bo i en venindes lejlighed. Hun er på skiferie, men kommer hjem den følgende aften.

− Det var kun for at beskytte børnene. Jeg var bange for, at der kunne ske mig noget, og derfor var det bedre, hvis min familie var i sikkerhed, Jesper følte også, at de blev skygget undervejs.

Næste morgen tager Jesper Jacobsen ud for at købe ind, mens drengene bliver i lejligheden i Bruxelles. Kl. 10 får Amanda det første opkald fra drengene, som er bekymrede, fordi deres far ikke er kommet tilbage.

− Jeg prøver at berolige børnene og finde på alle mulige forklaringer på, hvorfor han ikke er tilbage eller tager sin telefon. Da han stadig ikke er tilbage om eftermiddagen, er jeg overbevist om, at han er blevet overfaldet eller har været ude for en ulykke. Så jeg ringer til min advokat, som kontakter alle hospitaler. Jeg kan jo ikke tage til Bruxelles, for Gate Gourmet har mit pas, og det er lørdag, så jeg kan ikke få det.

Men ingen har fundet Jesper Jacobsen, og da veninden kommer hjem om aftenen, ringer hun til Amanda og beder hende hente sine børn. Amanda er desperat, så hun låner en bil af nogle gode venner og kører mod Belgien uden sit pas.

− Jeg ryster hele vejen, for der er mange grænseovergange mellem Schweiz og Belgien. Og samtidig ringer jeg hele tiden til Jesper og beder ham give lyd fra sig. Men der sker intet.

Amanda Jacobsen ankommer til Bruxelles søndag morgen den 27. februar uden at blive stoppet. Hun henter hurtigt sine børn og beder veninden om at melde Jesper savnet. Næste morgen skal hun igen sidde sammen med revisionsselskabet og folkene fra Gategroup, så hun lader bilen stå i Belgien og tager et tog tilbage til Schweiz. Jesper har drengenes pas, så de tre rejser uden nogen form for identifikation. De er dødtrætte og bange for, hvad der er sket med Jesper.

− Da alle de ubehagelige ting begyndte, sagde jeg til min mand, at det nok var bedst, hvis jeg døde, så de kunne få fred og ro. Så blev han sur på mig og sagde: "Hvad fanden tænker du på? Worst case scenario er, at du kommer i fængsel, og så venter vi på dig. Børnene skal ikke miste deres mor." Lige netop på grund af det havde jeg ikke forestillet mig, at han ville tage sit eget liv.

Mandag morgen bliver Jesper Jacobsens lig fundet på en byggeplads i Bruxelles. Han har hængt sig i et tykt tørklæde. Der er intet afskedsbrev, men i hans lomme finder politiet både drengenes og hans eget pas. På hans telefon har der været aktivitet frem til kl. 13 lørdag eftermiddag, og politiet fastslår dødstidspunktet til at være umiddelbart derefter.

Læs også: Linn Ullman: Man kan ikke gå gennem livet uden kriser

Varetægtsfægslet

Da nyheden om Jesper Jacobsens død rammer Danmark, fremstiller medierne selvmordet som en konsekvens af, at hans kone landede på forsiderne som svindler. For Amanda Jacobsen er det vigtigt at pointere, at han vidste det længe inden.

− Jeg havde jo talt med min mand om det siden nytår. Han vidste alt. Så der var ikke noget på lige det tidspunkt, der gjorde, at han blev overrasket.

Vidste han noget, mens du tog pengene?

− Nej.

Og han undrede sig ikke over, hvor pengene kom fra?

− Det delte han i hvert fald ikke med mig. Du skal forstå det sådan, at min chef Guy Debois og jeg havde et forhold, hvor vi talte sammen både nat og dag og var bedste venner. Jeg fortalte, at jeg havde behov for penge, og det hørte Jesper, men han vidste jo ikke, hvad Guy sagde i den anden ende.

Men havde Jesper ikke adgang til jeres økonomi, så han kunne se, når de store beløb kom ind på kontoen?

− Ved du hvad? Han er her desværre ikke, så jeg kan kun fortælle dig det fra mit synspunkt. Jeg fortalte ham det først, da det stoppede, og hvad han har set eller ikke set, det kan jeg ikke forholde mig til.

Amanda Jacobsen og drengene når Zürich uden problemer. Næste morgen tirsdag den 1. marts 2011 ringer Amandas svigerfar og fortæller, at Jesper er fundet død.

− Det var frygteligt. Uvirkeligt. Så grotesk, at jeg ikke troede på det. Jeg fortalte det til min ældste søn, fordi han så, at jeg brød sammen. Min ældste søn blev voksen den dag, hans far forsvandt. Børnene var helt alene og forladt i en tom og kold lejlighed i en fremmed by.

Amanda Jacobsen gør krav på liget af sin mand gennem det danske konsulat i Zürich, og derefter overtager hendes svigerfamilie at få Jesper Jacobsen fragtet tilbage til Danmark. Amanda fortsætter afhøringerne hos revisionsfirmaet BDO, indtil Gategroup pludselig den 4. marts melder hende til det schweiziske politi for bedrageri. Hun vil hellere afhøres af det danske politi og beslutter derfor at tage til Danmark. Hun skal bare have fat i drengenes pas først. Da hun modtager passene den 7. marts, låner hun igen en bil af en god ven og sætter kursen mod nord med drengene.

− Jeg forklarer dem alt, og fortæller også, at jeg risikerer at komme i fængsel i meget lang tid. Min søn vil overhovedet ikke sove undervejs. Han vil nyde de sidste sekunder med sin mor. Politiet havde sagt til min advokat, at jeg ville blive tilbageholdt, men jeg havde ikke troet, at de ville varetægtsfængsle mig, for jeg ville jo samarbejde og havde tilstået alt. Så det kom som et chok.

Amanda Jacobsen sidder varetægtsfængslet i fem dage. Da hun kommer ud, henter hun sine børn. Den lille familie på nu tre medlemmer skal begynde et nyt liv, som får en brat ende, når Amanda igen skal i fængsel. Og denne gang i meget længere tid end fem dage.

− Da jeg kommer ud af fængslet, er jeg knust. Der er sorgen over min mand, og vi har intet. Intet sted at bo og ingen møbler. Vi havde to sæt tøj og et par sko. Hvordan skulle vi klare tingene? Hvor lang tid ville jeg have inden retssagen, og kan jeg bevise, hvad der egentlig er foregået?

Skyld og svigt

Amanda Jacobsen flytter ind i en lille lejlighed med sine to drenge. Hun forsøger at skabe en hverdag med de midler, hun har. Al luksus er væk, og drengenes værelse bugner ikke længere af legetøj.

− De forstår godt, hvorfor tingene er anderledes nu. Jeg har forklaret dem, at mor har været en tyv og har taget penge, og det har resulteret i, at vi har mistet alt. Det er en omvæltning for dem, men den er bittersweet. Vi har andre værdier i tilværelsen nu. Vi er sammen, kan gå ture og lave skattejagt i skoven. Det har vi aldrig gjort før, for der var ikke tid. Så de nyder at have deres mor nu. Jeg er meget bange for vores fremtid, men samtidig ser jeg frem til at tale åbent om sagen i retten, og til at den virkelige historie kommer frem.

Hvad tænker du om, at dine handlinger har haft så store konsekvenser for din familie?

− Det er så tung en skyld. Jeg kan ikke sove. Jeg kan dårligt nok være i mit eget selskab. I meget langt tid har jeg ikke set mig selv i spejlet. I lang tid tillod jeg ikke mig selv at spise de ting, jeg godt kan lide. Jeg vil ikke være god ved mig selv. Det er også en straf at skulle leve uden Jesper. At mine børn skal gå igennem det hele uden deres far. Jeg savner ham hver dag. Jeg føler, at han har svigtet os, men med alle de ting, der er sket det sidste halvandet år, under jeg ham også at have ro. Men jeg synes, at han har svigtet børnene. Jeg føler, at jeg er totalt færdig, men jeg vil aldrig tage mit eget liv, for det vil ramme børnene. Men guderne skal vide, at jeg ønsker, jeg var død.

Hvad står du tilbage med nu?

− Jeg er stolt af, at jeg har gjort alt, hvad jeg kan, for at rette op på mine fejl. Mine børn skal ikke skamme sig over, at jeg er deres mor. De skal forstå, hvad der er gået forud. I bund og grund er jeg ikke et dårligt menneske. Jeg er ligesom ukrudt, jeg skal nok overleve. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan føle mig tryg, eller om jeg altid skal kigge mig over skulderen. Jeg har lært, at mennesker kan være meget onde. Jeg har altid været en håbløs optimist. Det har jeg mistet. Jeg er blevet smidt i hakkemaskinen og prøver at samle mig selv igen. Jeg tror, at det vil hjælpe mig at komme i fængsel, for så kan jeg sige, at jeg er blevet straffet, og så kan jeg stoppe med at straffe mig selv.

[1] Guy Dubois er i dag sigtet af det schweiziske politi for meddelagtighed i økonomisk svindel, og politiet efterforsker stadig sagen. Selv nægter den belgiske erhvervsmand alt. Amanda Jacobsen må ikke udtale sig om sagen til pressen.

Læs hele historien om Amanda Jacobsen og Gate Gourmet-skandalen i Thomas G. Svaneborgs bog "Operation Mermaid", der netop er udkommet på JP/Politikens Forlag. I bogen tegner forfatteren et billede af en virksomhed, "hvor bestikkelse, skattesnyd, svag ledelse og konspirationer har været hverdag".

Læs også: Krigslægens mantra: "Jeg kan gøre mit bedste og ikke mere"