"Andet ægteskab har bedre grundvilkår, fordi man bliver klogere på sig selv med alderen"

Det var langtfra planlagt, at Liselotte Enggård Jacobsen skulle finde sin nye kærlighed blot tre måneder efter, hun var gået fra sin eksmand, som hun havde kendt i 22 år og været gift med i 12. Efter bruddet i 2004 flyttede hun som 41-årig ind hos sin veninde, Dorte, så Liselotte og eksmanden på skift kunne være sammen med deres fælles barn, indtil han havde fundet en ny bolig. Dorte var også blevet skilt et par år tidligere, og der gik ikke lang tid, før de to veninder begyndte at tale om, hvordan man møder en mand, når man har passeret de 40. Liselotte havde hørt godt om Dating.dk, hvor de hver især oprettede en profil. Det var ikke, fordi hun var på mandejagt, for hun var stadig følelsesmæssigt i knæ efter bruddet, men det var mere for at hjælpe Dorte med at genfinde kærligheden. Der var intet billede af hende på profilen og kun en meget kort tekst. Derfor blev hun noget overrasket, da der en dag tikkede en besked ind:

"Det er ikke meget, du skriver om dig selv, men hvis du har lyst, så skriv til mig, og fortæl lidt mere. Der er grænser for, hvor mange sportsforeninger man kan melde sig ind i for at møde andre, så nu prøver jeg her."

Humoren ramte Liselotte og nedbrød langsomt det panser, hun havde taget på efter bruddet. De skrev og skrev, og hver dag glædede hun sig til at komme hjem og åbne endnu et digitalt brev fra Otto, som han hedder. Efter at have udvekslet ord og tanker i mere end tre måneder, besluttede de sig for, at kunstmuseet Louisiana skulle danne ramme om deres første møde.

– Da jeg så Otto, vidste jeg bare, det var ham. At vi var hinandens match. Og jeg husker, at jeg faktisk nærmest bakkede, fordi jeg tænkte: "Nej, nej, nej, det er alt for tidligt. Jeg skal nå ud at danse." Jeg fik vitterlig præsenteret mig selv på helt vanlig vis med brask og bram. Jeg kom til at træde over alarmen for at nærstudere et maleri og fik sat alle alarmer i gang. Det var ret pinligt, fortæller Liselotte, der i dag er 54 år.

– Selvom han må have tænkt, jeg var skrupskør, har vi været vilde med hinanden lige siden, og jeg elsker ham. Jeg har aldrig i mit liv følt så stor en samhørighed med et andet menneske, som jeg gør med Otto. Han er den, som står mig allertættest. Får man bare lov til at føle sådan én gang i livet, så er man heldig.

Følelsen af samhørighed

Otto har ingen børn fra sit tidligere ægteskab, men Liselotte har sønnen Zander med sin eksmand, og de kæmpede længe, før de måtte indse, at der ikke var nogen vej uden om en skilsmisse.

– Jeg var meget glad for min eksmand og troede vitterligt, at det var forever. Det var det så ikke. Men det er også et helt andet game, når man er i 20'erne. Man vælger partner, bygger hus, flytter sammen, får børn og gør karriere. Det er bare presset, og man ender i lange perioder med at være samarbejdspartnere i stedet for kærester. Så oddsene er lidt imod en i første ægteskab.

Det forliste ægteskab satte tankerne i gang. Hvad havde hun egentlig selv bidraget med? Og hvad havde hun behov for?

– De ting, jeg troede, betød noget, som for eksempel karriere, havde måske ikke ligefrem givet det, jeg troede. Det, der betød noget for mig nu, var samhørighed, fandt jeg ud af. Jeg har brug for at få lov til at være mig med alt det krudt i røven, jeg har. Det skulle være en, der kunne rumme den handlekraft, energi og beslutsomhed. Min kommende mand skulle have drivet og lysten til at gøre hver dag til en god dag. Og det vidste jeg bare, at Otto var garant for, første gang jeg så ham. Vi supplerer hinanden vildt godt. Når der er knald og skrald på mig, er det Otto, der bevarer overblikket og har styr på tingene, men han bliver aldrig kedelig, han har den skønneste tørre humor. Men fordi jeg er den person, jeg er, kunne jeg måske godt have overset ham tidligere i livet.

Dans og drinks

Otto friede allerede i 2005 under en fælles mountainbiketur, men parret blev først gift mere end ti år senere.

– Vi har begge prøvet at blive skilt, og det er ikke sjovt. Det gør ondt. Og Otto kan jo godt rende ind i drømmekvinde nummer tre i morgen. Et ægteskab er ikke en livsforsikring. Men efter så mange år havde vi helt klart taget vores prøvetid. For mig var det faktisk en større oplevelse anden gang, for man er altså blevet voksen og klogere på livet, når man er 50+, fortæller Liselotte, der blev gift i Taarbæk Kirke i Klampenborg i efteråret.

– Vi valgte kirken, fordi det er en skøn og traditionsrig ramme at samle vores nærmeste venner og familie i. En institution, der har noget historik, som, jeg synes, er svær at vælge fra, også selvom jeg ikke er decideret troende, fortæller Liselotte.

Første gang hun blev gift, var hun "stilfærdig hvid brud", som hun selv kalder det, og dagen var ret "hippieagtig". Samme uhøjtidelige stemning ville hun gerne skabe til sit andet bryllup. Valget faldt på et "dans og drinks"-tema. Mere besværligt var det at finde ud af, hvad hun skulle have på.

– Hvordan ser man lige ud, når man er andengangsbrud, 54 og skal til dansefest bagefter? Inden jeg vidste, jeg skulle giftes, havde jeg købt en Isabel Marant-kjole på udsalg. Så jeg tænkte: "Jeg tager den på med et par rockerfede støvler, så kører det." Men jeg kunne godt se på min veninde, Lisbeth, at arrrgh, det synes hun altså ikke lige. Det var lige hippie-loose nok, fortæller Liselotte, der begyndte at mærke panikken og lede efter et alternativ.

– Hver gang, jeg så noget, der kunne være noget, så var det sådan nogle guddommelige australian vintage-kjoler til 30.000 kr. Jeg endte med at ringe til min veninde Anja, som er coutureskrædder, og sige: "Help! Panikken er total." Hun fandt heldigvis en elegant løsning på det. Det blev en mellemting mellem noget råt rock og rul og noget fint feminint.

Coutureskrædder Anja Elefteria står bag Liselottes fine kjole med tylskørt, antik blonde og påsyede stofblomster tilsat taljeret jakke med bånd.

Bryllupsfesten blev holdt i parrets nyrenoverede hus med højt til loftet og brede træterrasser. Der var ingen bordkort, ingen mikrofoner, og ingen bryllupskage. Gæsterne tog selv for sig af buffeten, og når der blev holdt tale, måtte halvdelen af dem rejse sig og gå ind i den tilstødende stue for at kunne lytte med. Dansegulvet blev indviet med brudevals, og senere satte en dj gang i boogie-woogie og jazz hands, da selskabet havde fået rigelige mængder dark and stormy, gin og tonic og fadøl. Det var nærværet, der var i højsædet den dag. Ligesom Liselotte og Otto havde ønsket det.

Den smukke buket med roser, juleroser og fjer er bundet af blomsterdesigner Annette von Einem.

All in

Med et forlist ægteskab i bagagen krævede det mod at springe ud i kærligheden igen, fortæller Liselotte. Alligevel valgte hun at gå all in, da hun tog Ottos efternavn.

– Da vi sad og skulle udfylde alle de der papirer op til brylluppet, så siger Otto: "Hvad med efternavnet?" "Der skal stå Enggård Jacobsen," svarede jeg, og han blev helt paf. Jeg gik og smagte på det, lyttede på det, og så tænkte jeg: "Det er mig." Der ligger et meget stærkt signal i det om, at nu er det bare os to.

Parrets hund, Merlin, stod trofast ved sine ejeres side, da de sagde ja til hinanden i Taarbæk Kirke. Han bar en lille sløjfe om halsen, som matchede Liselottes kjole.

– Da min eksmand og jeg blev gift, var det vigtigt for ham, at jeg hed det samme som ham. Dengang sagde jeg: "Det kommer ikke til at ske." Det havde noget at gøre med min karriere, og at din byline er ret vigtig som journalist. Det kan virke mærkeligt, at jeg har været modtagelig over for at skifte navn her i anden gang, men det betyder bare mindre nu. Min karriere er vigtig, men i dag fylder samhørigheden og kærligheden bare mere for mig.

Andengangsbrylluppets do's and don'ts

Kjolen

For 50 år siden ville det aldrig ske, at man stod hvid brud ved bryllup nummer to, men det har ændret sig. Hvis det er det, du vil, så gør det, selvom nogen vil finde det upassende. Den hvide kjole symboliserer jomfruelighed og uskyldighed, så hele ideen med at stå hvid brud går alligevel lidt tabt ved første ægteskab, for typisk har folk været sammen i mange år og fået børn, når de bliver gift. Tidligere var det også kun noget, man gjorde, når man var ung og boede hos sine forældre. Det er jo totalt udvandet i dag. Så gå uden om sort, men ellers er der frit slag.

Kirke

Den danske kirke anerkender skilsmisser, så du kan sagtens blive gift i kirken flere gange, men du kan ikke bede din far om at følge dig op ad kirkegulvet igen anden gang. Ideen med at blive ført op ad kirkegulvet er jo, at man bliver givet fra den ene mand til en anden. At man er blevet forsørget af sin far, og nu overtager ægtemanden den opgave. Men du er jo blevet "givet væk" én gang før, så det giver ikke mening at gøre det igen.

Taler

Man er lige så forpligtet til at holde tale ved det andet bryllup som ved det første. Det er jo en start på en ny fælles fremtid og en fejring af ny kærlighed. Strengt taget ligger de obligatoriske taler hos brudens far, brudgommens far, forloveren og brudgommen. Bruden plejer også at gøre det i dag. Man kan dog ikke tillade sig at blive fornærmet, hvis de ikke holder den helt store forkromede tale igen.

Festen

Engang var det en pinlig sag at blive gift igen, det er det ikke længere. Har man lyst til en stor fest anden gang, skal man holde det. Men man skal give brylluppet en anden tone. Gøre det anderledes, så det adskiller sig lidt fra det første. Man er typisk også noget ældre anden gang – det må godt afspejles i brylluppet.

Brudepiger

Du kan ikke bede dine veninder bevidne, at du nu igen har fundet den store kærlighed. Det ville gøre dem til bridesmatrons og ikke bridesmaids.

Gaver

Selvom du som gæst før har givet gave, så er der ingen vej uden om: Du skal gøre det igen. 500 kr. er et meget almindeligt gavebeløb, men det afhænger af, hvor godt du kender brudeparret. Fra den nærmeste familie må brudeparret forvente at få lidt mindre gaver, hvis bruden f.eks. fik et indskud til en lejlighed ved første bryllup – det er der nok ikke råd til igen.

Polterabend

Til den første polterabend fester man typisk til den lyse morgen, anden gang har man måske en mere moden alder og vil bare gerne have en hyggelig aften med vin i glasset eller en tur i spa. Det er ikke cool at sætte en kvinde på halvtreds i lyserødt tylskørt og slør med et skilt på maven, hvor der står "Et kys 5 kr."

Slør

Sløret symboliserer ligesom den hvide kjole uskyld, og derfor giver det ikke mening at have det på. Tag i stedet en blomst i håret, eller sæt håret pænt op.

Kilde: Sanne Udsen, forfatter til flere bøger om takt og tone, bl.a. "Takt og tone i arbejdslivet til hverdag og fest" og "Takt og tone i tiden"