"Min mor fulgte mig op ad kirkegulvet, og det var perfekt"

Da Anna og Morten Damsgaard gik ud af Jesuskirken i Valby som mand og kone, var det til tonerne af ”I Wanna Be the Only One” af Eternal – sunget af det gospelkor, som Anna til daglig er en del af. Hun ville nemlig gerne have, at deres vielse var noget lidt andet end det sædvanlige.

Gennem vielsen nåede koret at synge fire sange, og selvom Anna havde været med til at planlægge brylluppet helt ned i detaljen, kom en af sangene dog som en overraskelse. Hendes mor havde nemlig arrangeret, at koret skulle synge ”Isn’t She Lovely”. Annas mor spillede også en anden stor rolle i kirken. Det var nemlig også hende, der fulgte Anna op ad kirkegulvet.

– Det har altid bare været mig og min mor. Min far har ikke rigtig været en del af mit liv, og da min morfar desværre ikke lever mere, blev det min mor, der fulgte mig op ad kirkegulvet, og det var perfekt. Det var en virkelig dejlig oplevelse at have sammen. Især det øjeblik som man har sammen, lige inden dørene ind til kirken går op.

– Min mor var ret nervøs på det tidspunkt, og det var faktisk meget fint, for så fjernede det lidt fokus fra min egen nervøsitet, fortæller Anna, der valgte selv at planlægge brylluppet sammen med med Morten, så det kunne blive så personligt som muligt.

Efter selve vielsen var der reception på den anden side af gaden. Her kunne deres 130 gæster gå ombord i kanapéer, slik, flødeboller og andre godter. Den traditionelle bryllupskage skulle gæsterne dog kigge langt efter. Den var nemlig skiftet ud med Lagkagehusets Christianshavnertærter, der består af en nøddebund, bærmousse og friske bær på toppen.

– Hverken Morten eller jeg er særlig vilde med den traditionelle bryllupskage, og så kan jeg også bare godt lide, at alt ikke skal være helt traditionelt. Jeg ville gerne have en kage, som smagte rigtig godt, og som folk skulle have lyst til at spise mere af. Det, syntes jeg, at Christianshavnertærten opfyldte.

Tærterne faldt faktisk i så god jord, at gæsterne begyndte at spise af dem, inden brudeparret nåede at skære for og dele det første stykke.

– Jeg tror ikke, at folk var opmærksomme på, at det var vores bryllupskage, og da vi samtidig ikke fik sagt det højt, fik vi ikke skåret kagen, inden der var taget af den. Jeg ærgrer mig stadig over, at vi glemte det, den dag i dag. Men så må vi jo bare gøre det på et andet tidspunkt i stedet for, for eksempel når vi har bryllupsdag.

I de to år, parret var om at planlægge brylluppet, brugte de meget tid på at udtænke og udføre kreative ideer.

– Jeg er meget detaljeorienteret og tænker meget visuelt. Jeg ved, at detaljerne er noget af det, som man husker senere hen. Sådan har jeg det i hvert fald selv, når jeg har været til en fest. Derfor er der også lagt utrolig meget energi og tid i det her bryllup. Det var meget detaljeorienteret.

Navne stemplet i ler

Selve festen blev holdt på Sonnerupgaard Gods en times kørsel fra kirken. Anna havde inden den store dag brugt mange timer på at lave bordkort i ler, som skulle være ekstra udsmykning til den nøje overvejede borddækning. Navnene på de 70 gæster var blevet stemplet i leret, så det lignede små monogrammer.

Derudover havde Anna og Morten valgt at fylde en papirpose til hver af gæsterne med et ”hangover-kit”. De var blandt andet fyldt op med chips, cola og hovedpinepiller – altså alt det man kan have behov for efter en festlig aften. Generelt havde brudeparret lagt op til, at deres bryllup skulle være en fest til den lyse morgen. Gæsterne havde mulighed for at overnatte på godset, så der ikke var nogen, der skulle bekymre sig om, hvordan de kom hjem efter festen. Derudover var selve festen uden børn.

Men inden festen kom så langt, skulle gæsterne sætte sig til bords, hvor det ikke kun var et bordkort af ler, som mødte dem. Brudeparret havde udtænkt endnu en anderledes og personlig ide – nemlig favoræsker, som skulle stå ved hver gæsts plads.

– Jeg ville ønske, at jeg kunne tage kredit for den her ide, men det var faktisk Morten, der kom på det med at lave favoræsker. Den opstod af, at man før i tiden lagde fem mandler i en lille æske til hver af gæsterne på deres plads. De fem mandler stod for frugtbarhed, rigdom, sundhed, lykke og et langt liv. Men det forsøgte vi at gøre lidt mere personligt, og derfor skrev vi en lille personlig hilsen til hver gæst, som vi lagde i æsken i stedet.

– Derfor har jeg skrevet tekster, klippet dem ud, foldet æsker og bundet et fint bånd rundt om. Jeg brugte ret lang tid på at finde på noget personligt til alle, og jeg kunne mærke, at det virkelig var en god ide. Gæsterne blev meget overraskede og rørte over det, og det fik endda tårerne frem hos nogen.

Blomster og borddækning

Festen blev holdt på Sonnerupgaard Gods, men Anna og Morten stod for det meste selv. Der var service og stole på godset, men Anna valgte alligevel at leje service fra udlejlingsfirmaet A Table Story, for hun havde en klar ide om, hvordan bordene skulle dækkes.

– Jeg havde lavet et moodboard og havde haft to år til at planlægge det. Glassene skulle være gyldne, bestikket guld og servietterne grå. Blomsterbuketterne skulle ligesom bryde det hele lidt, sådan at det var varmt, men stadig farverigt. Hele ladens loft var derudover fyldt med lyskæder, fordi jeg havde drømt om, at man skulle føle, man sad under en stjernehimmel, når det blev mørkt.

Smykkerne og brudebuketten

– Et af de smykker, som jeg havde på til brylluppet, var min mormors gamle, blå ring. Hun kunne desværre ikke selv være med på dagen, fordi hun ikke kan holde til sådan noget længere. Derfor betød det ekstra meget at have den ring på, for så føltes det alligevel lidt, som om hun var der. Samtidig var det mit lånt, gammelt og blåt, som jo er en tradition til bryllupper.

– Jeg havde valgt, at brudebuketten skulle være farverig, og så måtte den gerne være løs og lidt tilfældig i udtrykket. Jeg fik lavet to mindre versioner af min brudebuket. En, som jeg kastede, og en, som blev lagt på min morfars gravsted.

Kjolen og ringene

Anna var ret afklaret med, hvordan hendes brudekjole skulle se ud – det eneste problem var, at hun ikke kunne finde den nogen steder.

– Jeg var ret bevidst om, at jeg skulle have lange ærmer på min brudekjole, og så har jeg altid været ret glad for perler og pailletter. Kjolen skulle samtidig være enkel og A-formet. Jeg syntes, at det var svært at finde netop sådan en, fordi kjolerne hurtigt kan blive lidt for brudeagtige for min smag.

– Da jeg en dag var heldig at vinde et gavekort på 10.000 kroner til en butik, valgte jeg at få skræddersyet min brudekjole fra bunden af Andrea Hawkes. Derfor kunne den blive lige, som jeg gerne ville have den. Jeg valgte, at overdelen skulle være fyldt med perler, mens underdelen blev uden. Det var også med tanke på, at jeg gerne ville kunne genbruge kjolen efter brylluppet. Der kan blive en ret fin top og en nederdel ud af den, i stedet for kjolen bare kommer til at hænge i skabet.

Ringene var næsten en endnu svære beslutning end kjolen. Men Anna og Morten var enige om, at ringene – ligesom meget andet til brylluppet – ikke behøvede at være det helt traditionelle valg.

– Hverken Morten eller jeg havde behov for at have matchende ringe. Til at starte med troede jeg, at jeg ville have en lille, feminin ring, men i processen kunne jeg mærke, at det alligevel ikke skulle være sådan en. Derfor fik vi en designer til at lave min ring. Den endte med at være med to lyserøde sten og en klar diamant i midten. Den er lavet sådan, at jeg kan vælge at få flere farvede sten i senere, hvis jeg vil det.

Hår og makeup

Anna besluttede sig først endeligt for, hvilken frisure hun skulle have til brylluppet to dage før. Hun forsøgte sig både med opsat og krøllet hår, men kom frem til, at en knold i nakken, var mest hende – lidt i stil med sådan en, som hun selv kan finde på at lave til hverdag. Hun var der-imod slet ikke i tvivl om sin makeup. Den skulle være naturlig og i gyldne nuancer. Både hår og makeup stod en af Annas bekendte for.

Dagens mest uventede indslag

– Inden brylluppet havde jeg talt rigtig meget om, at det kunne være flot med konfetti efter brudevalsen, jeg havde bare ikke rigtigt fået gjort noget ved det. Men da vi så havde danset brudevals, lød der pludselig et kæmpe brag, og så væltede det ned med guldkonfetti. Det havde jeg slet ikke set komme. Tina, en af mine tætteste veninder, var åbenbart kørt ud for at købe en masse guldkonfettikanoner efter receptionen. Det gav mig bare kuldegysninger over hele kroppen, og jeg begyndte at græde – igen. Det var virkelig et uventet indslag.

Vores bedste råd