Ensomhed førte til unikt venskab: ”Bo var med til mit bryllup”

Jeg kan stadig huske første gang, jeg mødte Bo.

Vi sad på hans plejehjem og hilste på hinanden. Jeg var 23 år og studerende, han var i 40’erne og sad i kørestol.

Jeg læste dengang på Roskilde Universitet og følte, at jeg havde noget ekstra tid og ekstra overskud, som jeg gerne ville bruge på at hjælpe andre.

Ensomhed er jo noget, mange danskere kender til. Der er mange, der er alene og har brug for en at snakke med, så jeg søgte lidt på nettet og faldt over Røde Kors' besøgstjeneste.

Jeg vidste ikke meget om det, men jeg vidste, at det var en anden form for velgørenhed, og jeg kunne lide tanken om at bruge mig selv til at hjælpe andre.

Jeg blev først sat sammen med en ældre dame, men det sluttede efter et par måneder, fordi hun ikke havde lyst til at mødes mere. Hun havde demenslignende symptomer, der gjorde hende forvirret og utryg, når hun mødte nye mennesker.

Men da jeg efterfølgende mødte Bo, fandt vi hurtigt ud af, at vi var et godt match.

Vi havde samme humor og delte mange af de samme holdninger. Udover at Bo havde lyst til at få en besøgsven, kunne vi også bruge hinanden til at vende forskellige emner og ting, vi tumlede med.

Hvis jeg oplevede noget i mit privatliv, med studiet eller familien, så kunne jeg altid vende de ting med Bo. I og med at han var ældre end mig, så havde han noget livserfaring og kunne anskue tingene på en anden måde.

Og hvis der skete noget i Bos liv, vidste han, at vi altid kunne snakke sammen om det.

Utallige oplevelser sammen

Det er i dag otte år siden.

Og på de år har vi haft utallige oplevelser sammen. Vi har været til koncerter, taget ud at spise, set teaterforestillinger, haft lange samtaler om stort og småt – og i 2018 var han med til mit bryllup.

Det venskab, vi har, er så stærkt. Og Bo har inspireret mig som menneske.

På trods af at han sidder i kørestol og måske ikke har haft den bedste tilværelse, er han altid positiv, fyldt med energi og møder mig med et smil på læben, hver gang jeg besøger ham.

Han er en mand, der har haft det hårdt, men som ikke lader det slå ham af pinden – og den tilgang til livet har jeg ladet mig inspirere af.

En ven for livet

Jeg har aldrig oplevet den grad af ensomhed, som Bo og andre mennesker, der søger en besøgsven har, men jeg tror, at vi alle kan relatere til følelsen af at føle sig alene.

Og særligt her ved juletiden kan ensomheden føles ekstra hård. Jeg ved, at Bo har sin familie, han kan være sammen med, men denne jul bliver anderledes på grund af corona – og det er tydeligt at mærke, at mørket ikke hjælper på det.

Jeg håber derfor ved at dele min og Bos historie, at flere – hvis de har overskuddet – kan have lyst til at blive besøgsven.

Selv har jeg fået utroligt meget ud af det.

For udover at det giver en god følelse at hjælpe andre og være der for nogen, der virkelig har brug for det, så lærer man også utroligt meget om mennesker. Man møder nogen, man måske ikke ville tale med ellers.

Hvis Røde Kors ikke havde sat mig og Bo sammen, havde vi ikke kendt hinanden i dag.

Og selvom hverken Bo eller jeg for otte år siden tænkte, at vi stadig ville være venner i dag, så har jeg fået mig en ven for livet.