Ane Høgsberg: ”Da det kom ud, var jeg halvvejs i min graviditet og enormt sårbar”

Flere tusinder beskeder fra danske tv-seere ligger i komiker Ane Høgsbergs indbakke.

De er tikket ind i løbet af det seneste års tid, og de handler alle om det samme: DR2-serien ’Alle hader feminister’, som hun var vært på i sommeren 2020.

Selv her næsten et år efter modtager hun dagligt beskeder, og hun bliver fortsat stoppet på gaden, fordi folk har en kommentar til programmet.

Ane Høgsberg var da også forbedret på, at der ville komme reaktioner.

Når hun gør status i dag, er størstedelen af henvendelserne dog af en anden karakter, end det som seriens noget provokerende titel (den vender vi for resten tilbage til senere) lægger op til – altså den som henviser til, hvor lidt populært det er at erklære sig som feminist i dagens Danmark.

”Problemet er, at det stadig er et voldsomt emne for mange mennesker. Det synes jeg jo ikke, at det er, men for mange er det,” forklarer Ane Høgsberg om de tanker, hun gjorde sig, da hun i sin tid sagde ja til at være vært på programmet.

Ikke vildt populært

Særligt online kan der være en hård og fjendtlig tone, når emnet falder på ligestilling. Men det var ikke det eneste sted, den 33-årige komiker frygtede modtagelsen.

”Jeg var også rigtig bange for, at det ville få nogle konsekvenser i forhold til mit arbejdsliv, fordi det måske ikke altid er vildt populært i underholdningsbranchen at erklære sig som feminist. Man kan hurtigt få sig et ry som en, der "hader mænd" eller "kun vil arbejde med kællinger". Men det blev heldigvis gjort fuldstændig til skamme. Jeg synes ikke, at det har haft nogle konsekvenser på den front. Overhovedet.”

Men hvordan har modtagelsen så været? Hendes indbakke vidner om det.

Kompleksiteten.

Ane Høgsberg med kæresten Lasse Madsen under en samtale i serien 'Alle hader feminister'. (Foto: DR/Frederik Rothaus)

For langt hovedparten af responsen fra seerne har nemlig været en stor og vedvarende bølge af opbakning, tak og ros – men også med giftige dråber indimellem.

”Fra seere er 99 procent af det, jeg har fået, positivt. Særligt lidt yngre kvinder og yngre mænd har skrevet, at de kunne spejle sig selv i programmet. Der er rigtig mange par, der har skrevet, at kæresten ellers ikke var feminist, men efter de havde set mine programmer, ville han godt sige, at han var det nu. Det er vildt dejligt at få den slags beskeder,” siger Ane Høgsberg.

”Jeg modtager jo stadigvæk dagligt beskeder fra folk, hvor de skriver, at de først har set serien nu, og at de synes, at det er megafedt. Jeg møder også stadig folk på gaden, der stopper op og siger: "Ej, jeg vil bare så gerne sige tak for 'Alle hader feminister'."

Og så er der jo den sidste ene procent af beskederne.

Mængden er lille, men alligevel fylder de.

De er en uundgåelig del af fortællingen, hvis man skal forstå, hvorfor så få kvinder stiller sig forrest i den offentlige debat.

Og hvorfor vi ikke kommer til at se Ane i en sæson 2 af programmet.

Hadbeskeder og trusler

For Ane Høgsberg har også modtaget hadbeskeder og været udsat for trolling. Også af den helt voldsomme slags med direkte trusler.

Men det er først nu, at hun er begyndt at snakke om den del.

Mens det stod værst til, var der særligt to årsager til, at hun valgte ikke at tale højt om det.

”Det var min strategi helt fra starten, at jeg overhovedet ikke ville kommentere på det. For det første, fordi jeg ikke ville have, at der sidder nogen og får en tilfredsstillelse over at vide, at de har ramt mig. Men også fordi en del af programmet handlede om, at kvinder i særdeleshed bliver udsat for online chikane. Netop derfor er der rigtig mange, som ikke har lyst til at være i den offentlige debat, fordi tonen er SINDSSYG hård imod os og bliver meget kønnet,” understreger hun.

Truslerne var rettet direkte mod Ane Høgsberg og hendes person. (Foto: DR/Frederik Rothaus, Katrine Juel)

Hun var bange for, at hvis den lille procentdel had i hendes indbakke fik lov at stjæle fokus, ville den netop vinde. Så ville personerne bag få succes med at holde kvinder tilbage.

”Jeg havde ikke lyst til, at mit program og min personlige historie skulle gøre, at der sad kvinder og tænkte: Ej, så vil jeg ikke blande mig i debatten. Jeg ville gerne have, at det var det positive, der fyldte, og at der var kvinder, der så programmet og tænkte: Ok, det er dét, hun får ud af at sige til og sige fra, så tør jeg også!”

Unge piger skriver

Noget af det, som gør Ane Høgsberg allermest glad, er da også, når piger i skolealderen skriver til hende, at programmet har gjort en forskel for dem.

Serien bliver i dag brugt i undervisningssammenhænge, og hun har fået beskeder fra unge kvinder på 9. og 10. klassetrin, som har skrevet, at nu tør de kalde sig feminist foran andre. Eller at drengene i deres klasse var sygt stride, men efter at have set hendes program er de begyndt at sige fra.

”Jeg bliver helt vildt stolt over, at jeg har lavet noget, som en ny generation af unge mennesker forhåbentlig kan bruge. Jeg kan godt huske, hvor svært man har det med sig selv og andre i den alder, så dét, at de også har overskud til at tage en politisk kamp, er jo bare fuldstændig fænomenalt. De er virkelig seje, og de er så bevidste om, hvad det er for en verden, de lever i,” siger hun med glæde i stemmen.

"Jeg "kønner" ikke min komik," forklarer Ane Høgsberg (Foto: DR/Frederik Rothaus, Katrine Juel)

Ane Høgsberg var selv meget politisk engageret, da hun var yngre.

Hun var en af dem, der med egne ord ”demonstrerede meget” i gymnasiet, hvor hun gik på barrikaderne imod for høje klassekvotienter og den slags.

”Jeg har altid haft en politisk side i mig, men den blev lagt på is i en periode, fordi jeg - som så mange andre danskere - fik lidt "politikerlede". Jeg synes, at det hele var så råddent,” husker hun.

Hunkøn i standup-branchen

Men netop det med manglende ligestilling begyndte at optage i hende i en grad, hvor hun også brugte det i sit materiale som komiker.

Ane Høgsberg har stået på standup-scenen siden 2008.

Hun vandt årets Talentpris ved Zulu Comedy Galla i 2016, og hun har arbejdet på tv-succeser som Nørgaards Netflix, podcasten Voksenvenner sammen med komikerkollegaen Jonatan Spang og været vært ved DM i standup i 2017.

”I kraft af mit arbejde i en meget mandsdomineret verden, var det noget, som mere og mere fik min interesse. Jeg lavede et standup-show for nogle år inden, der hed 'Dårlig feminist', hvor præmissen var, at det var bedre at være en dårlig feminist end slet ikke at være feminist. Det er egentlig et banner, som jeg stadig stiller mig under,” tilføjer hun.

Hun har selv skullet finde sig til rette som hunkøn i standup-branchen, hvor kvinder spottes cirka lige så ofte bag mikrofonen, som man ser grævlinge i Danmark.

De findes, men er en sjældenhed.

”Selvfølgelig er jeg bevidst omkring mit køn. I mange år var jeg meget bevidst om, at det ikke skulle fylde noget, at jeg er kvinde, jeg ville bare gerne være komiker. Så fandt jeg ud af, at jeg jo ikke kan bestemme, hvordan folk ser mig. Jeg er jo kvinde, og det er mit udgangspunkt i det materiale, jeg laver. Jeg ser ting fra en kvindes synspunkt, for jeg kan ikke andet. Men jeg bruger det ikke aktivt, altså jeg "kønner" ikke min komik, men selvfølgelig tænker jeg over, at jeg er kvinde og mor og kæreste og jyde og alt muligt. Det kan jeg skrue op og ned for, alt efter hvad det er for noget materiale, jeg skal lave.”

En dag blev hun så kontaktet af et tv-produktionsselskab som tilbød hende at blive vært for en DR2-serie om, hvorfor så få danskere vil kalde sig feminister.

Tidspunktet var det rette, kunne hun mærke.

”Jeg har i mange år haft det sådan, at jeg var feminist - selvfølgelig, fordi det synes jeg, at man skal være - men jeg var det MEGET med forbehold. Jeg havde det sådan: Ja, det er jeg, men jeg er ikke sådan sindssyg oveni i hovedet ligesom alle de der andre skingre kællinger. Det havde jeg meget behov for at sige, fordi jeg var bange for, at jeg ellers ville blive proppet ned i en kasse med en masse kvinder, jeg ikke var enig med,” forklarer hun.

Tv-anmelder gav én stjerne

Faktisk havde hun inden programmet det lidt svært med fuldstændig at overgive sig til at være ”f-ordet”, og den proces blev også udgangspunktet for serien.

”Jeg synes, at der har været nogle typer af feminister, som har fået lov at dominere debatten meget de sidste 10-15 år, som jeg – i hvert fald på det tidspunkt - slet ikke kunne spejle mig i. Det gjorde, at jeg havde behov for at lægge distance til hele projektet og bevægelsen, for jeg kunne ikke se mig selv i dem, der blev vist i Debatten, hos Clement og i Go' aften Danmark. Jeg synes, at der manglede nogle "almindelige" feminister, nogle almindelige kvinder, og det ville jeg gerne repræsentere i programmet.”

Hun fik lyst til at ”pudse den politiske sabel af igen”, som hun selv udtrykker det, også velvidende, at mange har en holdning til netop dette emne.

Da serien blev vist, delte den da også vandene. Og ikke kun blandt tv-seerne og i kommentarspor på nettet.

Programmet blev hyldet i unge kulturmedier, som Heatbeats og Soundvenue, hvor sidstnævnte jublende gav det fem ud af seks stjerner.

Omvendt blev det sablet ned af Berlingske i en tv-anmeldelse med rubrikken: Én stjerne: »Alle hader feminister er så slapt tænkt intellektuelt, at man bør få smudstillæg for at anmelde serien.

Her havde avisen valgt en mandlig anmelder i midten af 60’erne til at vurdere programmet, og der var særligt én af hans formuleringer, som Ane Høgsberg bemærkede.

”Hans anmeldelse af mit program var gennemsyret af subjektivitet. I introen understreger han eksempelvis hele min pointe med programmet ved at skrive: ”Ane Høgsberg, der kalder sig selv komiker og har medvirket i Vild med dans". Hvor jeg bare tænkte: Nu er du en gammel, hvid mand, der fuldstændig underminerer mig og min karriere. Jeg har levet af det her i lige knap 15 år. Hvem er du, at du kan få lov at stå og bestemme, at jeg ikke er komiker? Det var SÅ grotesk,” lyder det fra Ane Høgsberg.

Modstand imod kvinder

Programmet blev også kritiseret for at være for ’woke’, mangle at høre modparten og for at komme med ”en række påstande om systematisk kvindediskrimination”.

”Jeg har ikke på noget tidspunkt lovet, at det her var et debatprogram, som skulle vise "på den ene side, på den anden side". Det er et program, hvor præmissen er, at der ER en modstand imod kvinder og det feminine i vores samfund. Det gider jeg slet ikke at diskutere! Jeg gider ikke at bruge tid på at snakke med Ole Birk Olesen (Liberal Alliance-politiker, red.) om, hvorvidt han synes, at det er et problem eller ej. Så den primære kritik kom fra folk, der havde misforstået, hvad programmet var. Men så skal du jo se et andet program.”

I en lille del af de feministiske kredse mente nogle bebrejdende røster derimod, at Ane Høgsberg ikke var woke nok, og at serien fejlede i at repræsentere forskelligheder inden for feminisme.

”Der var en fraktion af feminister, som kritiserede det for at være et meget hvidt, ciskønnet program. De ville gerne have, at det skulle have haft mere diversitet, at det var mere brunt, transkønnet og gender-fluent og alle sådan nogle ord, som jeg ikke lige er så stærk i,” husker Ane Høgsberg.

I mødet med den kritik måtte hun forsøge at forklare, at hun ikke havde magt til at styre alt omkring programmet.

”Altså jeg er blevet booket til at lave et stykke arbejde. Jeg har været med i udviklingen af det, men det er jo ikke mig, der bestemmer. Det er DR, der bestemmer.”

"Vi skyder dig i ansigtet..."

Og så er vi fremme ved det med programmets titel. For den titel medførte også kritik i både medierne og i Anes indbakke.

Da Ane Høgsberg i sin tid blev spurgt, om hun ville være vært, havde serien en anden arbejdstitel. Men den blev ændret efter ønske fra DR.

”Folk var sådan: "Det er f..dme ikke alle, der hader feminister!" Nej, men det er heller ikke noget, jeg har fundet på. Da jeg lavede programmet, hed det 'Ane i Ingenmandsland', hvilket jeg synes var en bedre titel, men DR vil selvfølgelig gerne have noget clickbait. De skal have gang i kassen på lige fod med alle andre, så de laver selvfølgelig en titel, der er provokerende, så flere ser med. Og sådan er det jo: Når man er ansigt på noget, er man også den, der modtager både det positive og kritikken,” konkluderer hun selv.

Når du i dag skal gøre status efter serien og reaktionerne, mener du så, at alle stadig hader feminister?

”I DON'T KNOW… Altså hvis man skal bedømme det på den respons, jeg har fået, så elsker alle feminister.”

Det kan være, at det er det, som sæson 2 skal hedde?

”Haha, ja, det synes jeg. Men det skal ikke være mig, der laver det. Det er for hårdt.”

Men du siger, at 99 procent af det, du har modtaget, har været kærlighed – hvordan kan det så være?

”Ja, men hvis du tænker på, hvad du møder i dit arbejde – der skal 20 gode beskeder til at opveje én dårlig. Hvis der først er nogen, der har skrevet: ”Vi kommer og skyder dig i ansigtet”, så er det jo lige meget, hvor mange der siger: Jeg kan vildt godt lide det, du laver…”

Samtidig skynder Ane Høgsberg sig i sætningen efter at understrege, at hun ville gøre det igen.

”Selvfølgelig ville jeg det. Det har været det værd at lave programmet, men det er også tid til at lave noget andet nu. Altså, jeg er ikke klar til et liv med PET-agenter,” siger hun på den der måde, hvor man er lidt usikker på, hvor joke møder virkelighed.

Ikke grebet af DR

For netop når det gælder hadbeskeder, ville hun have ønsket, at DR havde støttet hende bedre.

”Lige præcis med mig og mit program følte jeg mig ikke særlig godt grebet af DR. Jeg måtte selv ringe til dem og fortælle, at jeg får de her trusler,” uddyber hun.

Hun efterlyser, at der kunne have været en plan for, hvordan de kunne hjælpe hende.

At der kunne have været et nummer til en person, der kunne lære hende noget om, hvordan hun bedst muligt håndterede truslerne.

Ane Høgsberg håber, at der kommer fokus på at gribe dem, der udsættes for digital vold. (Foto: DR/Frederik Rothaus, Katrine Juel)

”Det kunne også være at tilbyde en psykolog, jeg kunne tale med. Jeg havde en snak med dem om det efterfølgende, og jeg tror ikke, at de havde regnet med, at det var noget, som jeg havde brug for. Men du ved, stærke kvinder kan jo også være sårbare en gang imellem, og da programmet kom ud, var jeg halvvejs i min graviditet og enormt sårbar. Og de - primært mænd - der skrev grimme ting til mig, de gik jo lige ind i et spirende moderhjerte, så jeg havde sygt meget brug for at blive grebet – og det blev jeg ikke.”

Hun fik i stedet støtte fra kæresten Lasse Madsen, som også medvirkede i programmet, og fra familie og venner. Men i dag undrer det hende stadig, at DR ikke sørger for at have et hold, der står standby.

I hvert fald indtil den dag, hvor feminisme ikke længere er et emne, som udløser hadbeskeder og trusler. 

”Min store drøm er en dag, at det ikke skal være kontroversielt, men at man kan få lov at være feminist sådan helt implicit. Som en del af ens personlighed og ikke som et altoverskyggende karaktertræk – og så er man KUN det. At man kan få lov at være flere ting.”

Ane Høgsberg har fulgt op på serien med en række foredrag, hvor hun har fortalt om arbejdet med ’Alle hader feminister’ og debatteret ligestilling, senest på festivalen Talk Town. Den optræden blev en af hendes sidste i denne omgang.

For nu håber hun, at andre vil tage over for en stund, mens hun skal tilbage ud på comedy-scenen og bare være det, hun - også - er. Altså ikke ”kvindelig komiker”, men bare komiker.