Fire hjerter til filmen ’Lysbrud’: ”En klar anbefaling herfra”
'Lysbrud' er en lille, fortættet islandsk film om sorg, ulmende følelser og uventede nye venskaber.
Denne lille, islandske perle af en ungdomsfilm er på papiret alt og intet. Et kærestepar, en håndfuld unge, en enkelt dag. Og stor kærlighed, venskab, tab og sorg, alt sammen filmet og spillet følsomt og ægte.
De kunststuderende Una (Elín Hall) og Diddi (Baldur Einarsson) er hemmeligt elskende, og ved solnedgang lover han, at han endelig vil tage fra Reykjavik til hjembyen for at slå op med sin kæreste Klara (Katla Njálsdóttir) dér. En tragedie rammer Island, og Una må håndtere sig selv og sine følelser midt i vennegruppens sorg. Noget er gået tabt for altid, noget nyt spirer i trods.
Der er stor skønhed i filmens billedvalg, og der er en rå nerve i skuespillet med enkle, ukunstlede midler. Elín Hall har i rollen et ansigt, der skiftevis er en maske, et forsvar og rummer alle følelser. Sårbart og stridbart på samme tid. Hun kan ikke fortælle, hvordan hun egentlig har det, og man har mest lyst til at holde om hende.
Instruktør Rúnar Rúnarsson har sammensat et godt lille hold af forskellige unge islandske skuespillere, der alle formår at ramme det ægte og nærværende i deres spil, og har virkelig fundet guldet med valget af Elín Hall i den bærende rolle. Hun har gjort sig bemærket som både skuespiller og som sanger og er i begge kapaciteter en markant stemme i sin generation. Hun er ikke eksplosiv lava, en vild naturkraft, eller æterisk og rodfæstet i sagn. Men kantet, moderne og bundet til sit savn.
Den lille flok af venner laver en kreds, der græder, trøster hinanden og danser sig igennem det uforståelige. På kanten af voksenlivet, men hvalpede, fulde og nænsomme over for hinanden. Sådan som man håber, at ens egne børns venner ville gøre i samme ufattelige situation. En klar anbefaling herfra.
'Lysbrud' får biografpremiere den 10. oktober.
