Anne Glad: "Min opvækst i Næsby har givet mig en bullshitdetektor"

Fem kilometer fra Odense Rådhus ligger Næsby. Vi befinder os i et roligt villakvarter, hvor parcelhusene ligger som perler på en snor kun adskilt af tætklippede ligusterhække. Nogle vil kalde det en søvnig forstad – andre vil kalde det en rolig og tryg by for børn at vokse op i og ældre at gro sammen med. I en 60’er-bolig med fladt tag og tilbygning er livsstilsekspert Anne Glad vokset op med sin storebror og to lærerforældre, og hendes tydeligste sommerminder fra hjemstavnen er centreret omkring netop villavejen. Men inden Anne beskriver minderne, sætter hun med rette undertegnedes vestsjællandske ind i det fynske schwung. 

– Jeg bliver lige nødt til at instruere dig. Det hedder faktisk NæsBY – med tryk på by.

– Når nogle i Næsby en sjælden gang kom igennem med et ønske til Giro 413, og værten så sagde det forkert, kan du nok forestille dig, at det var ugens samtaleemne nede i Brugsen. Ingen udtaler det rigtigt, siger hun leende og i en undskyldende tone.

Jeg beklager og gentager lige Næsby – med tryk på by – for mig selv og Anne tre gange. Så er vi varmet op. Tilbage til sommerminderne, som for Annes vedkommende ikke bevæger sig hverken udenlands eller udenbys.  

– De fleste somre foregik derhjemme. Vi boede i et parcelhuskvarter med mange andre børn, og jeg husker især, at vi spillede rundbold ude på vejen, indtil vi ikke kunne se bolden mere, fordi solen var gået ned, uden vi helt havde lagt mærke til det. Vi boede tæt på Ådalen, som er Odense Å, der bugter sig igennem et grønt område. Det var også et godt legeområde, hvor vi brugte mange timer. 

– Det var meget det, somrene gik ud på: At rende rundt i hinandens haver og lege. Jeg skulle lige følges over vejen, hvis jeg ville over til min bedste legekammerat Morten, men ellers var der ikke rigtig opsyn med os. Vi legede bare i sandkasserne og legehusene rundt omkring og i de små klynger af træer og grønne områder, der var i nærheden. 

Hvad lavede I med jeres forældre?

– Vi tog på små ture i Danmark, til stranden, på museer og sådan noget. Men der var også virkelig meget barndomstid, hvor vi fik lov til at være alene.

– Og nu, hvor jeg selv er mor, tænker jeg, at det var helt vildt at kunne give slip på den måde. 

Som barn af et lærerpar med tilsvarende ferie som eleverne har Annes sommerferie altid været præget af at være lange, fordi hun samtlige syv uger i træk ikke skulle i skole.

– Når vores sommerferie startede, lå den uendeligt foran os. Det var vildt dejligt!

– Og fordi vi bare rendte rundt for os selv og mere eller mindre gjorde, hvad der passede os, så forbandt jeg helt sikkert den tid med en følelse af frihed.

Frihedsfølelsen blev også dyrket på ferierne hos mormor i Volderslev syd for Odense. Her var reglerne få, men opsynet endnu mindre.

– Når vi var hjemme hos min mormor, så fik vi lov til at lege ovre i laden på de der kæmpe halmballer. Det var måske ikke helt gennemtænkt set i bakspejlet.

– Der var også en grusgrav i nærheden, hvor vi godt vidste, at vi ikke rigtig måtte lege rundt, men det gjorde vi alligevel. Og det vidste de voksne nok også godt, at vi gjorde. Så der var en stor grad af tillid til, at vi opførte os på en fornuftig måde, selvom vi testede grænsen engang i mellem.

Sommerferier i Danmark betyder – hvis himlen bare er pletvis blå – at bilerne holder så tæt parkeret ved strandene, at man skal suge grillmadsmaven ind, når man stiger ind og ud af en klemt bildør. Når Anne og familien skulle dyppes og sandes til, blev bilen pakket og kørt 20 kilometer nordpå til Hasmark strand, der ligger på den fynske nordkyst. 

– Derude fik vi dagen til at gå med krabbefiskeri og at samle sten. Og så var man ellers virkelig varm og rød, når man kom hjem om aftenen. Forholdet til solcreme i 70’erne var jo noget lidt andet end i dag. Jeg husker det næsten som om, det var den samme bøtte, som kom frem år efter år efter år, siger hun og griner.

Hasmark strand var et samlingspunkt for mange i de gode 80’er-somre. Børnevenlig, lavvandet og propfyldt med legekammerater. Skulle familien til noget mere naturidyllisk, gik turen til Flyvesandet lidt længere nord på.

– Det var mere naturskønt end ved Hasmark, hvor der var mange mennesker. Flyvesandet var noget, mine forældre virkelig syntes var dejligt. 

Uanset valget af strand var det sikkert og vist, hvad Annes dresscode var i de yngre år.

– En ting, jeg kan huske, som jeg ikke var så begejstret for, det var, at min mor hæklede alle mine bikinier. Og når sådan en bikini en gang har været i vandet, så tager det virkelig lang tid, før den tørrer. Det gør, at sandet klæber sig til den, siger Anne og trækker ordet ”klæber” så langt ud, at man nemt kan forestille sig, hvor sandsnasket den bikini har været. 

– Det var først efter vores første og eneste chartertur til Grækenland, at jeg fik en rigtig købebikini i lycra. Indtil da var det bare mors hjemmehæklede sager, som jo også kunne være vældig smarte, så længe de ikke skulle i bølgen blå. 

Hvem er Anne Glad

• Livsstilsekspert og foredragsholder. Kendt fra DR-programmerne ”Kender du typen” og ”Manipulator”.
• Gift med musikeren Kim Glad Wagner, som hun har Kaj på knap tre år med. 
• Er vokset op i Næsby lidt uden for Odense, men bor i dag i København.

I dag er den hjemmehæklede bikini lagt på hylden, men Hasmark strand er stadig en populær badestrand for unge som gamle. I nærheden ligger et sommerhusområde, ligesom Hasmark Strand Camping, som vandt prisen som Danmarks bedste campingplads i 2018, også ligger side om side med stranden.

Sommer efter sommer gik med rundbold, leg og strandture, ligesom Anne hvert år var på ferie hos sin mormor og sine kusiner, som alle boede i omegnen af Odense. Ud over de løse og spontane sommeraftaler havde Anne også sine faste og vigtige arrangementer, som alle pegede i retning af, at nu var det endelig sommer igen – solskin og blå himmel eller ej. 

– Sommeren startede for mit vedkommende med de første hjemmeplukkede jordbær. Min farmor og farfar havde en stor køkkenhave med en masse jordbærplanter. Så jordbærsæsonen var helt klart noget, jeg forbandt sommeren med. 

– Noget af det, jeg også virkelig så frem til, og som markerede, at nu begyndte det at være rigtig sommer, det var, at der var H. C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby. Det var en masse børn, der opførte et eller andet af H. C. Andersen, og jeg sad altid nede på tilskuerrækken og drømte om at være med på scenen.

Der er dog ingen tvivl i stemmen, da Anne kommer i tanke om, hvilken begivenhed hun som barn så allermest frem til, og som ligeledes kickstartede sommermånederne. Umiddelbart havde jeg troet, det måtte dreje sig om den første og største is eller fællessang i skolegården på sidste skoledag. Jeg kunne ikke være længere fra det rigtige svar.

– Åh, sankthansaften var for mig nærmest større end juleaften! Det foregik altid i Hasmark hos min kusines mormor, og så var hele familien samlet der til en stor frokost. Jeg elskede simpelthen den aften. Jeg husker det som om, det kun regnede en enkelt gang, ellers har det bare været fantastisk solskin alle år. Jeg husker ikke så mange hvide jul til gengæld, men det er helt sikkert en erindringsforskydning, siger Anne og griner. 

Annes unge år blev brugt i øvelokalet hos klassekammeraten Jan, hvis forældre bestyrede den lokale brugs og havde en rummelig kælder, hvor de kunne give den gas. Anne på keyboard. Når det atter blev sommer, krøb de ud af kælderen og havde flere steder, hvor de lune sommeraftener kunne blive sene og kølige.  

– I min ungdom blev det en ting at mødes ved Engen for at spise is. Det er et lille idyllisk område med en sø, og der ligger det her fine ishus, som er legendarisk. Jeg er dog med alderen blevet klar over, at det nok snarere var på grund af størrelsen af isene, end det var kvaliteten af dem. Men sådan skulle det da bare være, jo større is jo bedre.

– Og så vil jeg også sige området omkring Brandts Klædefabrik midt i Odense. Det er et sted, som opstod i min ungdom, og det er altså ret fantastisk. Jeg har nok været et nogenlunde stort barn, da den gamle tekstilfabrik blev lavet om til kulturområde. Det er vildt, for det område vidner om, at Odense har været en lidt trasket industriby. Fuldstændig ligesom Kødbyen i København, der i dag også er noget helt andet end for bare 20 år siden, da jeg gik på universitet i byen. 

Er der et sted i Næsby, som er ekstra særligt for dig?

– Det var nærmest rituelt at hænge ud ved Carolinekilden. Det var sådan et sted, vi kunne opsøge, som var lidt halvmagisk. Det er dekoreret med en sirlig stensætning omkring det fine kildeudspring. Det var et sted, jeg er kommet mange gange og også har haft stævnemøder og sådan noget. 

– Og da jeg var blevet lidt ældre og kunne tage på nogle længere udflugter uden mine forældre, så cyklede vi gerne til friluftsbadet i Odense for at blive kølet ned. Vi kørte som regel omkring Højstrupbageren for at tage romkugler med, og så gik tiden med at beundre drengene, der sprang ud fra de høje vipper og tage sig godt ud i den neonfarvede badedragt med uendeligt høje udsnit ved benet. 

En frisk dukkert kan i dag stadig nydes i Odenses Friluftsbad, ligesom byen også siden Annes tid har fået både havnebad og havnestrand.

Anne har i ti år manifesteret sig som ikke bare DR’s skarpe og farverige livsstilsekspert, men som hele Danmarks menneskekender og spåkone. Hun ser lige igennem os – og vores køleskabe – og meget af den ekspertise kan meget vel spores tilbage til barndommens gade i Næsby.

Hvad har det betydet for dig at vokse op i Næsby?

– Jeg synes, at det har givet meget målestok for mit liv at være vokset op sådan, som danskerne er flest. Jeg tror, at det nogle gange gør mit arbejde lettere, at jeg også holder af de mennesker og det liv, der udspiller sig i ”Normal-Danmark”.

– Jeg forstår godt, når der er læderstue i tre matchende moduler, fordi det har jeg set mange gange før. Derfor ved jeg, at det er sådan, de fleste bor.

– Så når folk kommer og siger, at nu går det amok med vegetarer i Danmark, så kigger jeg lidt skeptisk på dem, fordi det vil jeg gerne se noget data på, inden jeg tror på det.

– Det kan godt være, at 25% af mælkeprodukterne i Føtex Food i indre by er plantebaseret, men det er de godt nok ikke i Næsby. Så min opvækst i Næsby har helt sikkert givet mig en bullshitdetektor med i bagagen. 

– Jeg synes også, at det gav det mig en særlig nærhed til naturen. Jeg kunne virkelig bruge lang tid på at sidde og glo på et blad med en mariehøne eller grave regnorme i efteråret.

– Og så den der frihed, fordi vi ikke var så overvågede. Vi kunne sagtens få lov til selv at smutte rundt til kammeraterne og cykle byen tynd.

– Det blev til en stor grad af selvstændighed og en fornemmelse af, at mine forældre havde tillid til mig, som jo også er en ro at tage med sig. 

Hvad er dit forhold til Næsby i dag?

– Vi besøger mormor og morfar, så tit vi overhovedet kan. Det ligger også belejligt, så når jeg skal holde foredrag i Horsens, så kan jeg sætte familien af der på vejen. Jeg er helt sikkert kommet der oftere og oftere, efter at vores søn Kaj er kommet til verden. Jeg nyder at være der, og jeg synes, at det er fantastisk, at mine forældre har holdt fast i mit barndomshjem. Jeg har ofte spurgt dem, hvorfor i alverden de ikke har lyst til at flytte til nogle færre kvadratmeter, men de er jo groet sammen med det hus og skal bæres derfra.

Nu er du jo livstilsekspert og typespotter. Hvilken type holder sin sommerferie i Odense eller på Fyn?

– Det er jo vidt forskelligt og kommer an på, hvad du er til. Hvis du holder ferie i Odense, så er du der blandt andet for kulturen. Der er nogle fine kunstmuseer, H. C Andersens Hus, Den Fynske Landsby og meget mere. Det kunne sagtens være en, der er glad for kultur eller gastronomi, for der er mange gode spisesteder i Odense. Holder man sin ferie ude i det fynske landskab, så er det fordi, man gerne vil ud i naturen.   Der er simpelthen så meget smuk natur. Sydfyn er et af de smukkeste steder i Danmark med sit kuperede grønne landskab, og kælenavnet som Danmarks spisekammer gør det alene spændende at udforske, men der er også god mulighed for sportsferier på cykel- og vandrestier.