Anne Hjernøe: Sådan er min sommerferie

Hvordan var dine barndomssomre?

– De var fulde af sol og frihed, så langt øjet rakte. Der var sindssygt mange børn i gadebilledet dengang. Jeg er vokset op på en lille bitte, stille, blind villavej med en skov forenden. Og vi var vel en 10-15 unger, der legede på tværs af køn og alder. Den der lyd af børnestemmer ude på vejen, mens man sad og spiste aftensmad og trippede for selv at komme derud…

Vi spillede rundbold og legede røvere og soldater ude i skoven. Og jeg sad altid allerhøjest oppe i det største træ i skoven og havde somme tider en Falck-kasse og forbandt træerne, for jeg syntes, det var så synd, hvis nogen havde knækket en gren af eller snittet i det.

– Vi var altid omgivet af masser af venner og familie, og når vi holdt ferie, kørte vi ofte op til Gammel Skagen. Vi er også kørt til Frankrig og Italien, og vi har været i Lapland. Men Skagen fyldte ekstremt meget i min bevidsthed, da jeg var barn. Jeg tror, vi startede med at komme der i 74, hvor jeg har været 5 år gammel, og det blev vi ved med, indtil Skagen blev for overrendt. Vi kom der i sommerferier, vinterferier, påskeferier, efterårsferier, bededagsferier… I starten boede vi på et hotel,der hed Traneklit, som senere blev lavet om til timeshare, og der købte vi et af deres rækkehuse. Vi kom dog altid uden for den allermest hysteriske højsæson. Det blev simpelthen så rædsomt til sidst. Folk klappede fandeme ad solen, når den gik ned!

Dit bedste sommerminde?

– Det at komme tilbage til et sted, hvor der også kommer folk, man kender. Mine forældre har helt sikkert også koordineret, så de havde nogle, de kunne holde ud at være sammen med, og børnene havde nogle at lege med. De frokoster, vi havde i klitterne på tæpper. Jeg husker den der boblende, løsslupne stemning, der var. Vi tumlede rundt og legede og nød følelsen af frihed. Allerede fra vi var ret små, blev vi sluppet fri. Det var fantastisk.

LÆS OGSÅ: Andrea Vagn Jensen: "Livet er svært indimellem"

Dit værste sommerminde?

– Det var den sommer, mine forældre besluttede, at vi skulle til Bornholm. Igennem alle de her år havde jeg jo fået både venner og veninder og de der søde københavnerfyre, jeg var lidt småforelsket i – i Skagen! Jeg var sur en hel sommer. Hold kæft, jeg var tosset! Grundked af det. Jeg synes, de tog alt det fra mig, jeg havde gået og glædet mig til et helt år. Og så sad vi der – på Bornholm! Jeg følte mig i den grad forrådt af mine forældre, der ellers skulle være mine tætteste allierede. Megatarveligt. Og lige der i puberteten, 13 år gammel.

Hvordan har dine sommerferier ændret sig igennem livet?

– Jeg har store intentioner om at holde ferie i Danmark hvert år, ligesom da jeg var barn. I foråret sidder vi og planlægger og snakker om sommerhus og hybenroser og bare tæer i sand. Og når vi så kommer hen i maj, og det har regnet i to måneder, går vi i panik og vælger det helt solsikre. Man har ikke lyst til at ende med at sidde tre uger i et sommerhus og spille brætspil i slagregn. Vi booker som regel nogle uger i Spanien. Vores ”store sommerferie” holder vi typisk i januar, hvor vi tager til ”de varme lande” – Vietnam, Costa Rica, Argentina, Australien… Næste gang tager vi til Bali med nogle venner.

Hvor skal du hen på sommerferie i år?

– Andalusien. Med min mand og min datter et par uger i juli. Før jeg mødte Folmer, for snart 20 år siden, havde jeg aldrig været i Spanien, men eftersom jeg havde boet et par år i Latinamerika og kunne tale sproget, syntes han, at jeg selvfølgelig skulle til Spanien. Det var kærlighed ved første blik. Ude på landet finder man de her små perler af hoteller, drysset ud over området – hver med en lille pool og en god restaurant. Enormt afslappende og dejlig rustikt. Det er et lidt brutalt landskab. Meget, meget grønt om foråret, og så holder jeg også rigtigt meget af det, når man når hen til august-september, hvor det hele er brændt af af solen, så alt er helt gyldent, og den dunkende varme, der står op over nogle helt vildt rustikke bjerge og grønne oliventræer, der er spredt ud over det hele. Fantastisk! Jeg har i hvert fald været der 25 gange.

Hvad skal du have med i din feriekuffert?

– Bøger. Blandt andet ”Fra hus til hus” af den islandske forfatter Kristín Marja Baldursdóttir, som jeg har fået i fødselsdagsgave. Den handler om en islandsk rengøringsdame, der gør rent hjemme hos folk, og – så vidt jeg har forstået – lærer noget nyt i hvert hus og af hver person, som gør, at hun kommer videre med sit liv. Den har fået sindssygt gode anmeldelser, så den glæder jeg mig til at læse. Som regel har jeg fire-seks bøger med og får dem læst. Det er typisk i de lange ferier, jeg har tid til det, og derfor er det også fedt at rejse med andre, for så har vi alle sammen bøger med, som vi kan bytte på kryds og tværs.

– Min mand sørger for musikken. Det er hans arbejde og store interesse, så det er ham, der fodrer os med nyt hele tiden. Vi har dog ikke altid samme musiksmag. Efter min tid i Sydamerika har jeg fået en hang til sådan noget flamboyant latinohejs, som Folmer synes, er helt forfærdeligt. Det gamle latinamerikanske, Buena Vista Social Club-agtige har vi begge en stor passion for. Alle de ældgamle cubanske sangere og sangerinder. Vi er også meget begejstrede for Jorge Drexler fra Uruguay – en singer-songwriter. Vi hører James Taylor, ja alt… vi er meget passionerede omkring musik.

– Fra klædeskabet er det bare let sommertøj og flade sandaler. En stråhat måske. Et af de steder, vi skal hen, har vi lejet et hus, hvor man er helt i fred. Der render man jo bare rundt i bikini og sarong eller ingenting det meste af tiden.

Hvad er det bedste sted at hænge ud?

– Hvis ikke hjemme på terrassen, så på Restaurant Mefisto her i Århus, som har en dejlig, lille lukket gårdhave. Lars, som har den, har tidligere været på La Nouvelle og har skrevet ”Politikens Fiskekogebog” og var for år tilbage den yngste kok herhjemme til at få en Michelin-stjerne. Han kan sin fisk. At sidde og drikke vin og spise fisk hos Lars – dét er godt om sommeren!

LÆS OGSÅ: "Folk tror, at jeg er Dyvia Das"