29-årige Anne er dødssyg af kræft og skal giftes: ”Men så kom den skide virus”

Jeg vil gerne giftes.

Det står der øverst på den bucket list, Anne Smidt har skrevet på sin telefon.

I dag, lørdag den 21. marts 2020, kan hun sætte flueben ved den drøm, hun har haft, siden hun var en lille pige. Og det bliver også det sidste, ved hun.

De andre ting: Den Blå Planet, Operaen eller en vandretur til Norge, er ikke længere mulige. Anne Smidt er terminalt kræftsyg, lider af en sjælden form for sarkomkræft, der langsomt – men sikkert – gnaver sig ind i ryg, lunger og resten af hendes krop.

Hun har mistet meget af førligheden i benene og går med rollator.

Den eneste ting, hun stadig kan, er at blive gift. Og derfor er det ”så vigtigt” for hende, at det kommer til at ske.

”Men så kom der alt det her i vejen for, at det ikke kunne lade sig gøre,” siger Anne Smidt i telefonen.

Coronavirussen kom i vejen.

”Vi har så meget modgang i forvejen, og så kommer der sådan en skide virus og ødelægger den eneste ting, der har holdt os kørende. Det sidste halve år har hele vores liv været bryllupsplanlægning, og det er det, jeg har lavet, mens jeg har været hjemme. Det har fyldt så meget – og så er vi så tæt på, og så sker der sådan noget her… Det føles på bare så uretfærdigt og uvirkeligt.”

Oprindeligt skulle Anne Smidt og hendes kommende mand Franz have haft et sommerbryllup. Til august skulle 100 af deres venner og familie have været samlet. Alle, de holder af, siger hun, skulle have været der.

Men i december anbefalede lægerne at rykke brylluppet frem.

”På grund af min sygdomsudvikling. Det går hurtigt,” siger hun.

”Derfor valgte vi at blive gift denne lørdag. Det er også min fødselsdag.”

Anne Smidt bliver 29 år.

”Det skal lidt være… ”

Der bliver stille i røret.

”… den sidste fest… og min… undskyld… ja, vores sidste fest, fordi vi nok ikke får lov til at holde nogen bryllupsdag. Det vil også være min sidste fødselsdag, så det har bare været så vigtigt for mig, at det er en fest, hvor vi har haft mulighed for at invitere alle.”

Giftes, sygdom eller ej

Anne Smidt har kun været syg i lidt over et år.

Men sygdommen har siddet i kroppen længere. I december 2018 fik hun efter mere end 10 måneder med kraftige rygsmerter konstateret kræft. En 16 centimeter lang tumor sad langs rygsøjlen.

Hun skulle opereres og have stråle- og kemobehandling.

”Og da jeg startede kemo, friede min kæreste til mig.”

Hverken han eller Anne Smidt vidste dengang, hvordan prognoserne så ud. Om hun blev rask eller ej, afhang af hvilken læge de spurgte.

”Men han ville stadig giftes med mig, uanset hvad det endte med,” siger hun.

Stemmen grøder til.

”Jeg kunne slet ikke forstå, at han ville giftes med mig, selvom jeg var syg, og vi ikke vidste, om jeg ville blive rask. Vi vidste jo ikke, hvor lang tid vi ville få sammen. Det synes jeg er meget rørende, at han vil bruge sit liv på. For ham er jeg bare den, han vil være sammen med, og så er han ligeglad med, hvor lang eller kort tid det er.”

Siden da har kræften kun spredt sig.

Med metastaser til lungerne og flere tumorer på rygsøjlen, er Anne Smidt i den seneste tid blevet opereret med måneder og ugers mellemrum. Som følge af kræften har hun fået et tværsnitssyndrom. Det betyder, at kræften vokser ind i rygmarven og påvirker funktionaliteten i benene.

Senest skete det for en uge siden, en uge inden brylluppet.

Et virtuelt bryllup

Efter Anne Smidt og kæresten Franz fik at vide, at de skulle fremrykke brylluppet med et halvt år, har de haft travlt med bryllupsplanlægningen.

Ikke kun med at finde mad, de rette lokaler og bands.

Men også med at finde økonomien til at samle alle til den fest, Anne Smidt kalder ”den sidste”. Derfor oprettede hendes søster en GoFundMe-indsamling til parret, og på kun få uger havde de indsamlet 150.000 kroner.

”Det gik over al forventning. Folk har været så søde at ville støtte det her, så vi kunne få denne her fest, så det er også så hjerteskærende, at vi så ikke kan gøre det alligevel. Og det er også derfor, at vi har valgt at holde fast i at gøre det på en anden måde.”

Anne Smidt og Franz vil holde et virtuelt bryllup.

Fra haven i deres hus i Højbjerg lidt udenfor Aarhus vil præsten vie dem. To vidner står på den anden side af hegnet ind til haven, i smittesikker afstand. Vielsen livestreames til de resterende 100 gæster, der sidder derhjemme og følger dagen på afstand.

Efterfølgende tages der bryllupsbilleder, og så foregår festen sammen hver for sig.

Gæsterne får i løbet af dagen leveret mad og drikke, pynt og goodiebags til deres hoveddør, et ”kæmpestort” videokonference-kald er blevet sat op inde i stuen, og 100 ansigter vil være rettet mod Anne og Franz.

Der bliver holdt taler, indslag, og når brudebuketten skal kastes, er det Franz, der griber, og trækker et navn i den skål, der er fyldt med navnene på de kvindelige gæster.

”Vi kører sådan hele aftenen, hygger os og taler sammen. Så danser vi brudevals, og så stopper vi, når vi ikke orker mere. Det er en måde at være sammen på uden at være det. Så føles det som om, at vi stadig får vores dag. Det glæder jeg mig megameget til.”

Det er det vigtigste for Anne Smidt lige nu. At blive Franz’ kone.

”Det er så vigtigt for os, fordi det bliver den sidste gang, vi samler alle på den måde,” siger hun.

”Men primært glæder jeg mig til, at vi på papiret bliver mand og kone - og det endelig lykkes. At der er noget, der lykkes.”