Annette Heick og familien var tæt på bundløs gæld - men særligt to ting reddede dem
Familien stødte i en periode ind i ulykke efter ulykke, og det ramte også deres økonomi alvorligt. Men her fortæller Annette Heick om, hvad der hjalp familiens økonomi på rette køl igen.
Annette Heicks families økonomi var i en periode helt i bund efter blandt andet et værdiløst hus og hendes mands ulykke.
I stedet for at kaste håndklædet i ringen vendte hun sig dog imod noget, som hun var blevet introduceret til i en alder af 13-14 år af sin bankdame.
Vi har talt med Annette Heick om økonomi og at investere sine penge, så de giver mest muligt overskud:
Hvilken type aktieinvestor er du?
"Jeg elsker risikovillighed, og jeg er nok hende, hvor man altid skal sige: ”Det her skal I ikke gøre” efter hver sætning. Selvfølgelig vil jeg aldrig kunne finde på at sætte hus og hjem over styr. Slet ikke, men jeg kan godt lide at satse lidt."
Du har haft aktier siden, at du var helt ung. Hvordan kom det i stand?
"Den allerførste introduktion til aktier var, da jeg var 13-14 år gammel, hvor jeg begyndte at tjene nogle småpenge på ungdomsjobs rundt omkring. På et tidspunkt havde jeg sparet en del penge sammen, og min bankdame foreslog, at vi kunne lave en aktionærkonto til mig, og det endte faktisk med, at det blev de penge, som jeg købte min første bil for mange år senere."
Din mand kom ud fra en alvorlig ulykke i 2017 – har det betydet noget for, hvordan du har ageret i forhold til jeres økonomi?
"Jeg vil faktisk lige spole tiden en tak længere tilbage. Jeg er vokset op i 70’erne, hvor de første store bølger af skilsmisser skyllede ind over landet. Derfor var det simpelthen min mors mantra, at man skulle kunne klare sig selv, og jeg blev fuldstændig overdænget med økonomiske råd, fra jeg var helt lille. Så det har jeg altid haft fokus på.
Da min mand blev invalid ved en ulykke og ikke kunne passe et normalt job, satte det os selvfølgelig på en prøve. Før var vi to om at bidrage til husleje og alle de her ting, der nu er. Samtidig stødte vi i den periode på ulykke efter ulykke. F.eks. at det hus, som vi boede i, pludselig viste sig at være nul kroner værd, fordi der var fugt i alle vægge. Det var en ordentlig mundfuld. Folk var sådan ”smid nu håndklædet i ringen”, fordi det så ret sort ud for os, men hvis vi havde gjort det, ville vi være forgældet resten af vores dage.
Så jeg strammede ballerne og satsede, og det lykkedes heldigvis. Vi udstykkede f.eks. et par grunde på vores matrikel, fordi vi havde en ret stor have. Så på sin vis var det aktier og investering i ejendomme, der reddede os."
Hvordan besluttede du, hvad du ville investere i?
Annonse
"Jeg er typen, der investerer i få, udvalgte aktier, som jeg køber godt ind af. Alle de ting, som jeg har investeret i, er nogen, der laver dimser til et eller andet. Dimser til medicinal, dimser til computer, dimser til noget olie. Den sidste er jeg faktisk ude af igen, og jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville tjekke den efter.
Jeg har haft den aktie i ti år, og så begyndte det at gå skidt. Jeg kunne bare se, hvordan pengene forsvandt. Så lavede jeg den der, som jeg er helt sikker på, at der også er andre, der har prøvet. At købe op i aktien, mens den er helt nede, så gennemsnitsprisen bliver blødt lidt op. Men for et par måneder siden tænkte jeg, at nu gad jeg ikke se på den mere, fordi det stadig gik dårligt. Så jeg hev plasteret af, og siden da er den bare steget og steget...
Ej, hvor er det irriterende. En ting ved aktier er, at når de går opad, giver det et lille fix. Men når det går skidt, kan man have en hel måned, hvor man går og har det dårligt over det. Det negative fylder mere end det positive. Så lige nu, hvor markedet ikke er så godt med krig og alt det, forsøger jeg at kigge væk fra alle mine apps, hvor jeg kan se, hvordan det ser ud med mine investeringer.
Jeg vil sige, at alle de aktier, som jeg har købt igennem tiden, er nogen, som jeg har fået anbefalet. Og så vil jeg faktisk sige, at podcasten 'Millionærklubben' er et ret godt sted at hente inspiration – selvom der gik et år, før jeg forstod, hvad de egentlig sagde. Men det var med til at give mig mere blod på tanden!"
