Bag kulisserne: Her er alt det, du ikke ser i "Forræder"
Spillet er godt i gang, men der er meget, som seerne ikke får indblik i.
Denne artikel blev først bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
"Forræder - Ukendt grund" har i den grad taget fart på TV 2, hvor deltagerne lyver og bedrager.
Men i virkeligheden er det ikke kun deltagerne, der lyver – det gør produktionen bag programmet også. For alt er ikke, som det ser ud til, og meget får seerne slet ikke indblik i.
"Vi fik morgenmad på værelset, inden vi mødtes. Man sidder faktisk for sig selv inden morgenmaden, så det er lidt for sjov, at vi sidder og spiser melon," afslører Mathilde, der er meget overrasket over, hvor meget de faktisk var alene.
"Jeg har fået at vide, at de i de andre sæsoner sad og spiste aftensmad sammen uden kamera på, men det fik vi ikke mulighed for. Når man måtte kommunikere med andre mennesker, var det med kamera på. Selv når vi sad på trappen og skulle have lydudstyr på, der måtte vi ikke engang sidde ved siden af hinanden, fordi man kunne vise kropssprog," fortæller Mathilde.
Produktionen havde et særligt middel til at undgå kommunikation mellem deltagerne.
"Så snart vi forlod værelset, fik vi hørebøffer på, så vi ikke kunne gå forbi et rum og høre noget. Men det er et gammelt slot, og væggene er tykke, så man skal banke hårdt, hvis man vil signalere, at man er på værelset, men det må vi slet ikke. Det står i reglerne, at vi ikke må kommunikere," fortæller Stefan.
Hvis man alligevel som deltager forsøgte at regne ud, hvem der tog turen til konklavet, så var det helt umuligt.
"Fem-seks gange i løbet af dagen skulle vi i sync (interview red.), og det blev man også sent om aftenen, så alle var hele tiden afsted. Når vi var i konklavet, var der yderligere tre i sync, så i princippet var der seks væk fra deres værelser. Man kunne ikke lytte inde fra værelset," forklarer Stefan.
Derudover var det også forvirrende, hvem der boede hvor.
"Man havde en idé om, hvem der var ens nabo, men vi skiftede værelse ret tit, fordi jo flere spillere, der røg ud, jo mere skulle vi flyttes rundt, så det var nemmere for produktionen at holde styr på os," siger Stefan.
Deltagerne tilbragte mellem fire-fem timer dagligt på værelset, og det var ikke, fordi de så kunne hygge sig med lækre snacks.
Annonse
"Der var ingen roomservice på værelserne. Man var heldig, hvis man nede i buffeten havde nået at gribe en pose slik eller noget, men ellers var det meget "fængsels-agtigt" på værelset," siger Mathilde.
Dog fik deltagerne adgang til alkohol.
"Det er altid rart at dulme nerverne. Det, tror jeg, er rart for alle," fortæller Chilie.
