Julen er over os, og for mange betyder det pakkeleg med venner og familie til årets julefrokoster.
Men det er ikke altid så let at finde en god gave, når budgettet er småt, og tiden (typisk) er knap.
Derfor giver vi dig her 11 billige bud på sjove, kreative og personlige idéer, der kan blive et sikkert hit hos dem, du holder af, når I udveksler gaver til årets pakkeleg.
God fornøjelse!
1. Den personlige
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Vi ELSKER at bladre igennem gamle fotos, der vækker nostalgiske minder, og mon ikke resten af selskabet til din julefrokost har det på samme måde? Find din telefon frem og udvælg 5-10 gode fotos af dig og de mennesker, du skal spille pakkeleg med, og få dem fremkaldt og sendt hjem til dig selv, så du kan pakke dem fint ind og glæde dem, du holder af, på en personlig måde. Det kræver selvfølgelig, at du er ude i god tid, men det er du naturligvis også i år... ik?
Dette må siges at være den perfekte gave til personen, der har alt! Uanset om du skal holde julefrokost med venner, kollegaer eller familie, skal der nok være nogen omkring bordet, der har brug for en smart telefondims i deres bil, så de for eksempel nemt kan finde vej, når GPS'en kører. Denne klæbrige jelly-pad kan også holde nøgler, kuglepenne og andet lir på plads.
Tænk nu, hvis milliongevinsten lå lige dér midt på julefrokostbordet? Uanset hvad skal der nok være kamp til stregen om din gave, hvis den består af et skrabelod og dermed drømmen om et andet liv, der (måske) venter lige om hjørnet....
4. Den julede
Foto: Søstrene Grene
Et andet bud kunde være en fin julekugle med kreativt motiv, som kan få enhver i julestemning og sprede hygge i hjemmet.
Hvis der er en Harry Potter-fan i dit juleselskab (og det må der næsten være minimum én af!?), må denne Harry Potter Hogwarts Trivia Quiz ramme plet! Og så er det jo et oplagt spil at tage hul på, så snart pakkelegen slutter...
En gave behøver jo slet ikke at koste noget. Du kan fx give et klippekort med 3, 5 eller 10 klip, som du selv klipper ud i pap og designer på en fin og farverig måde. Du kan fx give et klippekort med 4 x massage, 3 x vinduespudsning eller 1 x middag - kun fantasien sætter grænser!
Foto: Getty Images
9. Den sjove
Mon ikke folk i din omgangskreds har skrevet et tweet eller to, som de fortryder? Eller måske en fjollet status på Facebook, de helst vil lade gå i glemmebogen? En sjov gaveidé kunne være at printe teksten ud og ramme den fint ind, så de alligevel aldrig glemmer fortiden...