Benjamin Boe Rasmussen: "Jeg har ikke ægte tourette, men..."

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?

– Årh, den er fandeme svær. Jeg synes jo nok, at den slags spørgsmål kræver, at andre svarer. Som de fleste mennesker er der mange ting, jeg godt kunne tænke mig at få skiftet ud eller blive bedre til. Men grundlæggende har jeg vel lært at leve med hele pakken og holde af den.

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

– Jeg ville så godt kunne lære at tænke mig om, inden jeg taler. Jeg har ikke ægte tourette, men nogle af de mennesker, som jeg omgiver mig med i hverdagen, og som hører efter, hvad jeg siger, undrer sig noget over de ytringer, jeg kan komme med. Det er for eksempel ikke ret voksent at gå ud ad en dør og råbe: ”Pikhoveder”, hvis man har haft et dårligt møde. Især ikke hvis man har haft et møde med fire kvinder. 

Hvilken film/bog/sang betyder mest for dig?

– Bøger og musik har det med at ramme og definere perioder af dit liv. Som ung havde jeg et par år med bandet TV-2’s plader ”Nutidens unge” og ”Lanternen”. Jeg var meget ulykkelig og liderlig. Derudover er ”100 års ensomhed” af Gabriel Marquez en bog, som jeg gennem mange år er vendt tilbage til sammen med Gerald Durells ”Alexandriakvartetten”. Begge bøger afspejler noget nyt, hver gang jeg læser dem. Og den første bog, jeg læste, efter jeg havde lært at læse ”De 5”, var ”Hobitten”. Den slags gør også noget ved en.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?

– Da jeg var ung, drømte jeg om, at jeg var adopteret af Catherine Deneuve og Alain Delon. Men i dag har jeg det godt. Der er rigtig mange mennesker i verdenshistorien, jeg beundrer, men hvis jeg mødte dem, ville jeg sikkert blive starstruck og ikke sige noget som helst. Jeg mødte engang Al Pacino i et køkken. Vi stirrede på hinanden i noget, der føltes som et helt liv. Så sagde jeg bare undskyld og vendte mig om. Hold kæft, jeg var en spade. Jeg havde ham på tomandshånd.

Hvornår bliver man voksen?

– Når man kan spørge Al Pacino, hvordan han har det, og hvad han går og nørkler med.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?

– Nærighed, mistænksomhed og folk, der konsekvent i forhold til livet kun kigger ud ad kældervinduet.

Færdiggør sætningen: Jeg kunne aldrig finde på, at …

– Jeg ved det ikke. Jeg har lært aldrig at være kategorisk. Hvis jeg laver en regel, plejer jeg at være den første, der bryder den.

Hvem har gjort særligt indtryk på dig?

– Tom Waits. Tilbage i 2000 var jeg med i en forestilling på Betty Nansen Teatret, ”Woyzeck”, som Tom Waits lavede musik til. En aften jammede vi. Jeg var lidt ked af det, for jeg havde fået melodicaen og koklokken – men han åbnede op og snakkede bare. Han var et supersympatisk menneske og en ekstremt kreativ kunstner. Han var mit idol i forvejen, og jeg synes, hans musik var – og er – fantastisk.

Hvis du skulle flytte til et andet land end Danmark, hvor ville du så flytte hen?

– Jeg er ikke så vild med, når det bliver koldt og gråt herhjemme, men jeg er også blevet et gammelt røvhul, der hurtigt glæder sig til at komme hjem, når jeg er ude.

Hvornår har du sidst grædt af grin?

– Da Fiskeriministeriet købte fire elefanter og en kamel af Cirkus Arli. Det bliver alle-tiders julefrokost derovre.