Pylle mistede sin mand og fik en besøgsven: ”Det betyder alt”
Da Pylle mistede sin mand efter 23 år, ramte ensomheden. For hun og ægtefællen var altid sammen, og hun har ikke børn. Derfor betød det alt for hende at få besøgsvennen Hanne.
Fredag er en god dag.
For hjemme hos Pylle er det Hannedag, og Hanne er hendes besøgsven, samtalepartner og et frisk pust, der kommer ind i hendes stue en gang om ugen og beriger hendes liv.
Andre dage kan ensomheden godt bide indimellem. For der blev tomt og stille i Pylles liv, da ægtefællen Finn døde kort før jul for toethalvt år siden. Tabet af manden, og omstændighederne da han døde, vender hun stadig tit med Hanne.
"Jeg er lykkelig over at have fået en besøgsven. Det er guld værd," siger Pylle, mens Hanne for sin del er glad for at kunne gøre en forskel.
79-årige Hanne Kejlskov og 77-årige Pylle Jantzen blev matchet i efteråret 2022 igennem Hjælpetjenesten i Kalundborg, der laver frivilligt socialt arbejde i kommunen og formidler besøgsvenner.
Pylle havde hørt om muligheden fra kommunen, og Hanne havde meldt sig som frivillig besøgsven.
Pylle har ingen børn, og de fleste venner er døde.
"Men jeg har min mands barnebarn, som er en stor hjælp, og så har jeg Hanne," erklærer Pylle.
I juni i år var det 25 år siden, Pylle mødte Finn igennem en kontaktannonce i ugeavisen Kalundborg Nyt. Inden da havde hun mistet sin første mand efter 31 år.
Verdens bedste mand
"Finn var enkemand, og jeg var enke, så det var som at starte på en frisk. Jeg havde verdens bedste mand, og vi var aldrig uvenner.
Han var gået på efterløn, så vi gik sammen i døgnets 24 timer, og vi havde de samme interesser – han var kok, og jeg har arbejdet med madlavning, så vi elskede begge to at lave mad, og vi elskede også at spise den!"
Annonse
Når Pylle mindes Finn, ser hun glad ud.
"Han var meget kærlig. Han lavede morgenmad til mig hver dag. Jeg kan huske en dag, han stod ovre ved vasken, så kom han og gav mig et kys og sagde farvel, "hvor skal du hen", spurgte jeg, jamen han skulle da ned med skraldespanden!
Når man går sammen hver dag og har det pragtfuldt sammen, så er det jo hårdt at miste," siger Pylle.
Finn døde på sin fødselsdag d. 9. december 2021. Han var blevet indlagt dagen før efter et fald, og det viste sig, han havde høj feber.
Pylle havde ikke forstået, hvor alvorligt det var. Hun glemmer heller aldrig, at han, før han døde, sagde: "Pylle, vil du love mig en ting. Vil du love, at du laver mad til dig selv hver dag?".
"Han ringede hjem d. 9. dec, og da fik vi sagt farvel, for jeg var klar over, at det var derfor, han ringede, og jeg kunne høre, han hostede meget, og at han var indstillet på, at det ikke gik.
Efter opkaldet fik han hjertestop og kom ikke til bevidsthed igen, og da jeg kom ind på sygehuset, lå han i respirator."
Det piner Pylle den dag i dag, at hun ikke var hos Finn, mens han var ved bevidsthed.
"Ja, det snakker vi tit om," siger Hanne.
"Ja, og hver gang siger jeg: Det kan jeg jo ikke bruge til noget. Men det bliver ved at nage og sidde i mig," fortæller Pylle.
Annonse
Guld værd at snakke
De ugentlige snakke med Hanne betyder utrolig meget for Pylle. For alene-dagene kan være lange, synes hun, og det værste er næsten weekenden, når andre er sammen og tager på tur, og så de stille helligdage.
"Når Hanne kommer, har jeg mest brug for at snakke – det bedste er at få snakket igennem," mener Pylle, der afslører, at snakken nogle gange bliver længere end to timer.
De to kvinder taler om alt fra vejr og vind, til mad, og hvad der lige er gang i. Alt kan tages op her.
Annonse
"Pylle har prøvet meget i sit liv, og nogle gange trækker jeg da også på hende, og så fortæller jeg også om min hverdag, for Pylle vil gerne høre, hvad jeg har lavet. Vi vender desuden ting, der sker i byen og i verden, og nogle gange er vi ikke enige," fortæller Hanne.
"Men vi er lige gode venner af den grund. Vi er blevet rigtig gode venner," synes Pylle, der også har mødt Hannes mand.
To gange har de været på sommerudflugt med de andre besøgsvennepar fra Hjælpetjenesten, og de har været til kirkekoncert sammen. Hanne, der er med i et vandrelaug, håber, de kan komme lidt mere ud og gå sammen også.
De husker begge, hvor spændte de var, første gang de skulle ses som to fremmede. Lederen af besøgstjenesten var med, og efter en kop kaffe kørte hun.
"Vi snakkede bare sammen lige fra begyndelsen, og jeg føler aldrig, vi har været helt fremmede. Nu går jeg altid og glæder mig til, at Hanne skal komme, for det betyder meget. Det var dejligt, at Hanne kom ind i mit liv," siger Pylle.
Hanne har været frivillig flere steder, for efter at hun holdt op som sygeplejerske for 10-12 år siden, syntes hun efter nogle år, at hun havde et overskud, som hun gerne ville dele ud af.
"Jeg kontaktede Hjælpetjenesten, fordi de næsten altid har brug for flere besøgsvenner – der er mange, der har behov for at få en ind ad døren.
Jeg har blandt andet været hjemmesygeplejerske i 25 år, men først kunne jeg alligevel ikke helt forestille mig at komme ind i et fremmed hjem og snakke med en, man ikke kender. Men jeg fik lyst til at prøve, og nu er jeg glad for, jeg meldte mig. Pylle ved også, at hun kan ringe til mig, hvis der er noget."
Pylle skal nogle gange lige synke, når Hanne er gået.
"Somme tider går jeg ind og sætter mig og føler mig alene et øjeblik. Men så kommer jeg til at tænke på noget andet, og på at det er dejligt, hun har været her, og så er det overstået igen. Som regel har jeg heldigvis mit gode humør."
