En kvinde ligger i en sofa og læser. Hun har en grå t-shirt på, og sorte jeans.

”Hun er altid garant for skarpt satiriske og tankevækkende bøger – og dette er ikke en undtagelse”

Kroppen spiller en hovedrolle i alle ugens tre boganbefalinger - og ikke mindst vores blik på den.

Ved sensommerens store litteraturbegivenhed Louisiana Literature havde jeg fornøjelsen af at interviewe den amerikanske forfatter Lauren Groff, hvis tekster er kendt for at være fulde af kroppe – kroppe i fødsel, kroppe, der arbejder og er ved at segne af udmattelse, kroppe, der sulter og rammes af sygdom, og alt dette kan man mærke som læser, fordi kroppene får plads, bliver sanselige og levende og ja: kroppene får krop.

Da jeg spurgte Groff, hvorfor kroppen fylder så meget i hendes bøger, svarede hun helt enkelt: ”Vi oplever verden med kroppen først.” Denne første erfaring, sansningen, har vi tilfælles med mennesker til alle tider – og vi kan sætte os selv i en andens sted, når vi får erfaringen præsenteret igennem kroppen.

Det er tre meget forskellige bøger, jeg anbefaler i denne uge – men bøger med én ting til fælles: kroppen spiller en hovedrolle i dem alle, og det samme gør de blikke, der falder på kroppen – hvad enten det er andres blikke eller ens eget, eller om blikket er dømmende, bifaldende eller truende. Mød en nonbinær krop uden et eget sprog, en krop, der dømmer sig selv igennem andres blikke, og en krop, der har været udsat for et overgreb. 

Den spejlede krop

'Lille spejl på væggen der' af Liv Strömquist, Forlaget Cobolt, 160 sider, 200 kr.

Svenske Liv Strömquist er altid garant for øjenåbnende, skarpt satiriske og tankevækkende bøger i tekst og billeder. I 'Lille spejl på væggen der' er det vores besættelse af fysisk skønhed, der kommer under lup og hudflettes både morsomt og begavet. Strömquist lægger ud med et eksempel: Kylie Jenner og hendes fans, som drømmer om at se ud som hende. 

Men hvorfor egentlig, spørger Strömquist. Ser man i sportssammenhæng en løber, der er særligt hurtig, eller en spiller, der er særligt dygtig til fodbold, så glæder man sig over deres dygtighed eller hurtighed. 

Man bryder ikke ud i gråd over, at så hurtig eller så god bliver man aldrig selv. Men sådan er det altså med skønhed. Her resulterer en andens skønhed oftere i følelser af tristhed, mindreværd og af, at her er noget, man skal forsøge at opnå – for enhver pris.

Med rod i et rigt udvalg af historiske eksempler viser Strömquist, hvordan vi alle i dag er blevet voyeurer – men egentlig mest af alt betragter os selv.

'Lille spejl på væggen der' af Liv Strömquist, Forlaget Cobolt, 160 sider, 200 kr. 

Historien om en voldtægt

'Forbryder og straf' af Kathrine Nedrejord, Batzer & co., 348 sider, 300 kr.

”Jeg har bestemt mig for at skrive om ham.” Sådan indleder norske Kathrine Nedrejord sin fortælling om en voldtægt og om den mand, der begik den. En mand, fortælleren bliver altopslugende optaget af – i forsøget på at forstå. 

Det forsøg genfinder hun i andre fortællinger om ofre og gerningsmænd, og hun finder der egentlig latterligt (for hvad er der at forstå? Og hvad skulle det hjælpe?), men det er som en straf, hun har fået: at hun MÅ skrive om ham.

Det er en dybt rørende og ofte ubehagelig bog, fyldt med vrede og afmagt. Og så er det, naturligt nok, en roman, hvori kroppen spiller en hovedrolle:

”Beklager, siger kroppen når jeg beder den om at falde til ro, men du var i livsfare den aften, den mand er ensbetydende med død for dig. Kroppen har ret. Kroppen har altid ret. Kroppen har ret selv når den tager fejl.”

'Forbryder og straf' af Kathrine Nedrejord, Batzer & co., 348 sider, 300 kr. 

En krop, der ikke er sprog for

'Blodbog' af Kim de l’Horizon, Forlaget Etcetera, 336 sider, 300 kr.

”… i kropssprogets binaritetsfascisme taler mine lemmer volapyk, et skambidt elversprog, et broken nødvenglish, et forvirrende frem-og-tilbage, et vaklende midt-imellem og i-samspil-med. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan formulere det anderledes. Jeg har intet sprog for min krop.”

Sådan skriver schweiziske Kim de l’Horizon i sin prisvindende debutroman 'Blodbog', en roman om køn, om at føle sig hjemme og nok fremfor alt om sproget, der ikke formår at rumme det, der ikke er sprog for – som for eksempel fortællerens nonbinære krop.

I romanen blandes fortællerens barndomsminder på overraskende meningsfuld vis med 500-års overleveret familiehistorie (på kvindernes side), explicitte Grindr-dates og blodbøgens historie. Blandt RET meget andet. Det er en bog med en ustyrlig energi og fandenivoldsk fremdrift, som totalt bærer igennem. 

'Blodbog' af Kim de l’Horizon, Forlaget Etcetera, 336 sider, 300 kr.