”Nogle gange ønskede jeg, at han ville slå mig, for så kunne jeg gå med god grund”

Mettes mand Ole havde været kontrollerende og jaloux fra start af.

Hun måtte ikke snakke med andre mænd til fester, og han beskyldte hende ofte for at ”kneppe med alle mulige”, selvom der kun var én, der knaldede udenom, og det var ham.

Ole satte også en stopper for Mettes drøm, da hun fik tilbudt et spændende job, fordi han nægtede at hente deres fælles børn – og så kunne hverdagen ikke hænge sammen.

Hun måtte heller ikke få en mobiltelefon og afleverede i en periode hele sin løn til ægteskabs-budgettet, så hun kun havde 1.000 kr. til sig selv om måneden til mad, tøj og andre udgifter.

Og så lagde Ole ikke skjul på, når han syntes, at Mette var dum at høre på. Han nedgjorde eller råbte gerne ad hende foran venner og bekendte.

Flere forsøgte at overbevise hende om at gå fra Ole, men der gik mange år, før hun var klar til at bryde ud af ægteskabet.

Det fortæller "Mette" i den nye bog "Gid du var død", hvor hun – sammen med fem andre anonyme kvinder – deler sine oplevelser fra et parforhold med social kontrol.

Bogen er skrevet af de to forfattere Pia Offenberg og Brit Rendtorff, der begge har over 30 års erfaring i arbejdet med socialt udsatte personer i Danmark.

De definerer social kontrol som "en adfærdsregulering, der begrænser partnerens livsmuligheder" – og som fx kommer til udtryk i form af fysisk eller psykisk vold, overvågning, nedværdigelse eller trusler.

Som research til bogen har forfatterne talt med yderligere 12 kvinder, heraf otte etnisk danske kvinder fra forskellige samfundslag, som alle har været ofre for social kontrol.

Kvinderne har det til fælles, at de alle har haft drømmen om en familie, og at de har været villige til at gå langt – for langt – for at lykkes med det projekt, fortæller de to forfattere til ALT.dk:

Hvad kendetegner de kvinder, I har talt med, som lever i forhold med social kontrol?

Pia Offenberg: "De søger alle det her fællesskab, som der kan være i at være en del af en familie, men meget tidligt i forholdet bliver de opmærksomme på, at der er noget galt. Fx talte vi med en kvinde, hvor der kun gik en måned, før han bankede hende fysisk ind i en dørkarm, så hun besvimede. Hun tænkte, at det var fuldstændig galt, at han gjorde det, men hun havde samtidig oplevelsen af, at han så hende. Og det er også meget kendetegnende; at kvinderne ret hurtigt bliver opmærksomme på, at noget er galt i forholdet – enten fordi de her mænd udviser fysisk vold eller grænseoverskridende mistro og jalousi."

Brit Rendtorff: "Kvinderne vil gå langt for at være omsorgsfulde over for deres børn og familie, og de tænker rigtig meget på deres børn. De drømmer alle sammen om at skabe en karriere, som de har svært ved at gennemføre, fordi deres mænd fx vil kontrollere arbejdstider, kollegaer osv. I bogen siger ”Louises” mand fx, at hun ikke må læse videre, fordi det vil være en egoistisk handling, der vil flytte hendes fokus fra ham over på studiet.  Kvinderne bliver generelt i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. De bliver så nedbrudte, at de ikke kan skelne mellem god og forkert adfærd, og det fortæller de også om bagefter; at de ikke er i stand til at vurdere det, fordi de er blevet manipuleret så længe, at det er svært at tage en selvstændig beslutning."

Hvad er forskellen på psykisk og social kontrol?

Brit Rendtorff: "Psykisk kontrol handler om en nedgørende, ydmygende og krænkende adfærd. Og det er ofte en del af den sociale kontrol. Den sociale kontrol handler mere overordnet om, at kvinder er begrænsede og kontrollerede i hele deres adfærd, fx at de har en GPS installeret i deres telefon eller er begrænsede i deres livsmuligheder; at de ikke har frie muligheder til valg af fx job eller uddannelse, hvem de mødes med af veninder, valg af fritidsinteresser – hele deres sociale adfærd er kontrolleret".

Vil gøre op med fordomme

Forfatterne håber, at deres bog kan være med til at gøre op med fordomme om, at social kontrol kun er æresrelateret og primært findes i muslimske miljøer. For det mener de, at debatten har handlet alt for ensidigt om i mange år. Samtidig vil de skabe opmærksomhed på at handle, hvis man som veninde, søster eller kollega har mistanke om, at en kvinde udsættes for social kontrol.

Gennem deres arbejde med socialt udsatte de sidste 30+ år har de tværtimod erfaret, at social kontrol rammer ned i mange forskellige sociale lag – også blandt etnisk danske kvinder, som er økonomisk velstillede med høje stillinger.

Pia Offenberg: "Vi har talt med mange kvinder, som er veluddannede og økonomisk rigtig godt stillet, men som ikke tør stille sig frem, og det er noget af det, der har overrasket os. Det er meget forbundet med skam, har kvinderne fortalt os, fordi de er vokset op i et samfund og i en familie, hvor de er blevet opdraget til, at de har retten til selv at bestemme; at man her i Danmark hylder kvindefrigørelse, og at de alligevel ikke været i stand til at sige fra. Vi har fx været i kontakt med en læge og en advokat, som sagde, at de ikke kunne se, hvordan de fortsat kunne fremstå troværdige i deres stillinger, hvis de stod frem og fortalte deres historie. Så det er svært at få dem i tale, men efter mange års erfaring har vi nogle gode kilder."

Hvorfor er det vigtigt at forstå, at social kontrol også er et problem blandt etnisk danskere?

Brit Rendtorff: "Fordi det er et samfundsproblem, som vi skal blive bedre til at handle på. Vi skal være opmærksomme på, at social kontrol ikke kun kommer til udtryk i en bestemt kultur. Vi oplever, at meget af litteraturen er orienteret omkring særlige kulturer, men hvis vi kun fokuserer på social kontrol i fx den muslimske kultur, som er den mest fremtrædende i debatten, så ser vi ikke de etnisk danske kvinder, hvor der også er et problem. Desuden er alle børn, som vokser op i familier, hvor mor bliver kontrolleret, i risiko for selv at udvikle problemer, hvilket bekræftes i kvindernes fortællinger."

Men hvor stort er omfanget af problemet herhjemme?

Pia Offenberg: "Vi har ikke kunnet finde undersøgelser, som fokuserer på social kontrol i alle kulturer, eller specifikt i den etnisk danske kultur. Så det er svært at sige, hvad omfanget er, men det er vores fornemmelse, at problemet er større end som så – i og med at forskningen og debatten er orienteret omkring bestemte kulturer og dermed har overset andre. Vi har haft kontakt med yderligere otte forskellige etnisk danske kvinder, nogle af dem lever stadig i social kontrol, men det er svært at sige, hvor stort omfanget reelt er, fordi mange ikke tør stå frem, fordi det er så skamfuldt for dem. Kvinderne er ekstremt dygtige til at skjule, hvad der foregår, hvilket gør det kompliceret at sætte tal på omfanget."

I hvor stort et omfang bliver mænd ofre for social kontrol, tror I?

Brit Rendtorff: "Vi ved ikke præcist, hvor stort et antal mænd, der bliver udsat for social kontrol i Danmark. Men jeg læste forleden om en undersøgelse fra Odense Kommune, som pegede på, at unge mænd, særligt i religiøse miljøer både kristne og muslimske, føler sig som ofre for social kontrol, når de fx bliver bedt om at holde øje med deres søstres adfærd og rapportere tilbage til familien. Det er en anden form for social kontrol, som kunne være interessant at undersøge nærmere."

Hvorfor kan det være svært at bryde ud af et forhold med social kontrol?

 Pia Offenberg: "Der kan være mange forskellige grunde til, at det er svært at bryde ud. Vi kan høre på de kvinder, vi taler med, at de bliver udmattede og mister deres selvstændighed og troen på sig selv. ”Mette” bliver fx mødt med behovet for at tale med en psykolog, hver gang hun prøver at sige fra."

Brit Rendtorff: "Mange af kvinderne kan miste deres netværk, og mange frygter, hvordan andre reagerer, når de pludselig står frem med deres fortælling. Flere af dem er bange for at få anbragt deres børn, og så er de alle sammen usikre på, hvilken hjælp de kan få fra samfundet. Der er noget at gøre her i forhold til at blive mere tydelig i, hvor de kan finde hjælp og støtte."

Hvad kan man gøre, hvis man er i tvivl om, hvorvidt nogen, man kender, befinder sig i et forhold med social kontrol?

Pia Offenberg: "Vi vil anbefale, at hvis man har mistanke om social kontrol, at man så siger det højt. At man siger, at man er bekymret og stiller spørgsmålene. ”Når du kommer herned i vuggestuen eller børnehaven en februardag med solbriller på, hvad handler det så om?” Konfrontér kvinden med det. Og så vil vi anbefale, at man er oplysende omkring, at der er hjælp at hente."

Brit Rendtorff: "Det er vigtigt ikke at have berøringsangst. Bare spørg og bliv ved med at spørge, også selvom kvinden måske vil benægte det de første ti gange – for de flytter sig langsomt. Det er også vigtigt, at de ved, at lovgivning giver alle borgere ret til at søge om hjælp – og at man kan søge hjælp anonymt, indtil man selv er parat."

Hvis du er offer for social kontrol eller kender noget, som er, så kan du bl.a. finde hjælp hos Offerrådgivningen Danmark eller Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. 

Om forfatterne

Pia Offenberg:

• Har arbejdet med mennesker i udsatte positioner i mere end 30 år
• Cand.soc i socialt arbejde fra Aalborg Universitet i København
• Pædagogisk Diplomuddannelse i vejledning og supervision fra CVU København og Nordsjælland
• Pædagog fra Hovedstadens Pædagogseminarium

Brit Rendtorff:

• Har arbejdet med børn, unge og familier i over 30 år
• Cand.pæd.soc fra Aarhus Universitet i Emdrup
• Pædagogisk Diplomuddannelse i Projektledelse og organisationsudvikling fra KLEO
• Socialpædagog Københavns Socialpædagogiske Seminarium

Ny bog: "Gid du var død"

Hvordan navigerer man i et parforhold, hvor ens partner kontrollerer ens færden?

Det er det centrale spørgsmål i bogen "Gid du var død", der er skrevet af forfatterne Pia Offenberg og Brit Rendtorff, der begge har 30+ års erfaring med at arbejde med socialt udsatte personer.

Bogen bygger på biografiske fortællinger fra seks anonyme kvinder, der deler deres oplevelser for at give læseren et sjældent indblik i en verden, som man ellers ikke har adgang til. Social kontrol kommer til udtryk på mange forskellige måder, i alle kulturer og samfundslag, og kvinderne fortæller bl.a. om fysisk og psykisk vold som en del af den sociale kontrol.

Formålet med bogen er at gøre op med fordomme om, at social kontrol kun forekommer i bestemte sociale klasser eller kulturer - og så håber forfatterne på, at de ved at fortælle kvindernes historier samtidig kan klæde fagfolk bedre på til at handle og reagere, når de møder kvinderne i de forskellige praksisser, fx dagsinstituionen, socialrådgivningen eller hos lægen.

Læs mere om bogen og forfatterne her.