Bogredaktøren: Her er 4 nye bøger til din efterårsferien
Bogredaktør Marie-Louise Truelsen anbefaler fire bøger, som du kan dykke ned i, i efterårsferien.
Roman
Kan man leve videre uden sin elskede?
Joseph og Evelyn har delt livet igennem 60 år og kan ikke forestille sig at leve uden hinanden.
Da Evelyn får en barsk diagnose, vedtager parret derfor at få mest muligt ud af den tid, der er tilbage, for derefter at forlade denne verden samtidig og på deres egne præmisser. Det tager deres børn ikke godt imod, og især sønnen Thomas er rasende over sin fars beslutning om ikke at ville leve videre, når Evelyn dør.
Månederne går, og Joseph og Evelyn må forholde sig til, hvad de efterlader sig – og om de har truffet den rigtige beslutning.
'De dage jeg elskede dig højest' er en rørende historie om livslang hengivenhed mellem to mennesker, og den har allerede fået fine ord med på vejen i den internationale presse. ”Fans af 'The Notebook' vil elske denne roman”, skrev Publishers Weekley bl.a., og der er næsten garanti for en lille tåre i øjenkrogen.
'De dage jeg elskede dig højest', Amy Neff, Lindhardt og Ringhof, 320 sider, 350 kr.
Krimi
James og Anette Price debuterer med en krimi, der bl.a. involverer et mord i Gudhjem Røgeri og en madglad efterforsker med en toptrænet kollega.
'Det røgede lig', James og Anette Price, Gutkind, 370 sider, 250 kr.
Tegninger
Martin Schwartz cykler rundt og tegner bygninger i Danmark. Nogle af tegningerne og historierne bag er samlet i denne bog.
'Danmark i detaljen', Martin Schwartz, Grønningen, 160 sider, 300 kr.
Roman
Stærk og personlig fortælling om at være adopteret og blive bevidst om, hvad det har betydet for forfatterens måde at forstå sig selv og føle sig fremmed i verden på.
'Min Kim', Eva Tind, Gyldendal, 416 sider, 300 kr.