Bør vi have kvoter for, hvor meget vi må flyve hvert år?

Bør vi have kvoter for, hvor meget vi må flyve hvert år?

Er du ligesom mig fyldt med tom snak, når det gælder klima og miljø, spørger ugens debattør, som mener, at vi slet ikke tager miljøudfordringerne seriøst nok. Engang var vi på forkant. Det er vi ikke længere.

Det er ikke nok at stemme på Alternativet, SF eller et andet miljøvenligt parti, hvis det er den eneste aktive handling, du gør for at redde miljøet. Eller sagt på en anden måde: Gør du overhovedet nok? Eller er du ligesom mig fyldt med tom snak, når det gælder gode ord om klodens fremtid?

Når jeg skriver det, er det, fordi Danmarks nye regering åbenbart ikke tror, du tager miljøet særlig alvorligt. Der var ikke gået en uge, før den nye Venstre-regering havde nedlagt miljøministeriet, bebudet tilladelse til at bygge i kystområderne, ligesom de vil give landmænd lov til at gøde mere, pløje tættere på åer, søer og vandløb og have flere grise på samme plads. Og sat miljøskeptikeren Bjørn Lomborg på finansloven. Hvis danskere som dig og mig, gik mere op i kampen for miljøet, havde regeringen ikke turdet spille hasard med det Danmark, der gennem en årrække har markeret sig allerstærkest på klima, økologi og miljø og bæredygtige løsninger. Til gavn for os alle, dyr og mennesker. Men også noget, der har skabt tusindvis af arbejdspladser og sat Danmark på verdenskortet, fordi vi kan noget, ingen andre kan lige så godt. Svend Aukens ministerium blev det kaldt. Men et ministerium, som også den konservative Connie Hedegaard har stået i spidsen for – så godt, at hun senere blev klimakommissær i EU. Nu er det nedlagt. Eller rettere slået sammen med fødevareministeriet.

LÆS OGSÅ: Det betyder dine gener for din vægt  

Danmarks måske vigtigste og mest profilerede ministerium er blevet nedprioriteret voldsomt. Hvor er det trist, for selvfølgelig er det et voldsomt tilbageskridt for det Danmark, vi kender. Hvor vi kan bade i søerne, hoppe i Københavns havn. Hvor grøftekanter blomstrer som aldrig før. Og hvor fisk og dyr i naturen har det markant bedre.

"Gud har skabt jorden", proklamerer den nye videnskabsminister, 36-årige Esben Lunde Larsen (V). Fair nok at ministeren for den højeste viden tror på noget, der er større. Men hvis det er regeringens svar, når klimaet går amok, at det er Guds og naturens eget værk – og at global opvarmning ikke er menneskeskabt, så skal den have et meget større modspil. Kloden har netop haft det varmeste år nogensinde. Det er ikke Guds værk. Det er vores skyld, og det er os selv, der må løse det. Aldrig har der været mere brug for, at vi selv markerer, at vi vil en anden vej, at vi ikke vil se et Danmark blive bombet tilbage, og at vores børn kommer til at stå med regningen. 

Vi lukker øjnene

I mit køleskab ligger et par æbler fra Meyers, lidt friske rødspætter, et par Tuborg og rugbrød. Det er alt sammen danskproduceret ligesom remouladen og mælken. Men pestoen kommer fra Italien, pølsen fra Tyskland, senneppen er fra Frankrig. Det samme gælder en flaske Champagne. Og helt slemt bliver det, når jeg når til frugtskuffen, hvor der gemmer sig en gaiamelon, en ananas og en mango, der alle tre så dagens lys på den anden side af jorden. Købt i Netto for mellem 10 og 13 kroner.

Det kan jo ikke blive ved med at gå – og jeg er så småt begyndt at skamme mig.

Længe har jeg ellers, uden at råbe det ud, syntes, jeg var et godt eksempel. Jeg cykler stort set til alt, køber brugt og genbruger meget – har lige bygget en reol af gamle mælkekasser, mit tøjbudget er latterligt lavt – og min datter bliver begavet med venners børns tøj for det meste. Men hvad hjælper det, når jeg sætter mig op i en flyver til Thailand, når det bliver koldt. Hvad hjælper det, når jeg køber ind med hovedet under armen. Hvad hjælper det, når vi alle gør det, og de færreste lader være? Men hvor længe kan vi uhindret få lov til at opføre os som det, vi faktisk er: svin? Og i øvrigt: Hvem nasser mest på samfundet? Kontanthjælpsmodtageren eller familien nord for København, der til februar tager to-tre uger til for eksempel Vietnam, for at børnene skal opleve landet. Bør vi have kvoter for, hvor mange kilometer vi hvert år kan flyve for nydelse? Kvoter, som vi kan købe af hinanden. Så kan de rige flyve mere, mens alenefaren- eller moren kan tjene lidt penge til, at barnet stadig kan gå til fodbold.

Vi lever ikke bare i bæredygtighedens årti, men måske bæredygtighedens århundrede, og alligevel opfører vi os, som om vi var den sidste generation på jorden. Selvom forskere og eksperter verden over anser klimaforandringer som den største trussel mod fred og sikkerhed, er vi egoistiske, grådige og vækstsyge. Vi udviser ingen reelle tegn på et fælles ansvar for jordens tilstand – og især de forandringer, der truer forude. Der er ingen, som skammer sig, når vi sætter os op og flyver af sted – der er ingen, som lader ananassen ligge.

Vi ved, det er farligt at ryge – de fleste er stoppet. Hvornår forstår vi på samme måde sammenhængen mellem den måde, vi opfører os på og de signaler, jorden udsender?

Måske er det vores egen skyld, vores åbenlyse ligegyldighed for jorden, som nu slår igennem i regeringens nye "miljøpolitik", de frækt nok kalder "grøn realisme". Det burde hedde "sort kynisme". Vi er alle medskyldige i, at de slipper af sted med det. 

Sig det - Skriv det - Del det

Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: "Kvinder skal ikke lave sig om for at passe ind"

LÆS OGSÅ: "Du fortjener mere respekt fra mænd"

LÆS OGSÅ: "Jeg er modstander af ægteskabet" 

Jon Stephensen

55, uddannet arkitekt og journalist. Tidligere teaterchef på Østre Gasværk og nu på Aveny-T, hvor han i samarbejde med Aarhus Teater har verdenspremiere på Teaterkoncert "Imagine" baseret på John Lennons sange. Debattør i Berlingske og gennem flere år deltager i DR/P1's debatprogram "Søndagsfrokosten".